Udvidet værnepligt fylder i valgkampen – men hvad siger forskningen?

Før forelæsninger, eksamensperioder og hvad der ellers hører studielivet til, er flere unge trukket i trøjen for at aftjene deres værnepligt.

Og fremover bliver det måske endnu flere, der skal snuse til soldaterlivet i det danske forsvar.

For værnepligt er blevet et nyt stridspunkt i den igangværende valgkamp.

I weekenden sagde Venstres formand, Troels Lund Poulsen, i en statsministerdebat på DR, at partiet vil øge antallet af værnepligtige til 13.000 i 2035.

Samtidig vil partiet fremskynde den allerede aftalte udvidelse til 6.500 værnepligtige i Forsvaret (ud af i alt op mod 7.500 i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen), så den nås i 2030 i stedet for 2033.

Mette Frederiksen (S) var hurtig til at bakke op om forslaget og sagde, at det var noget, de to partier allerede havde aftalt i regeringen – uden at det dog er blevet meldt ud.

Men hvad er op og ned i debatten? Gør flere værnepligtige i sig selv Danmark mere sikkert? Og kan Forsvaret overhovedet håndtere så stor en udvidelse?

Uniavisen har talt med Alexander Høgsberg Tetzlaff, militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet og major i Hæren.

Ifølge ham er det langt fra givet, at et højere antal værnepligtige automatisk gør Danmark tryggere.

»En fordobling i sig selv gør ikke Danmark mere sikkert. Det afhænger helt af, hvad man vil bruge de værnepligtige til,« siger han.

Forsvaret mangler plads, folk og materiel

Den første udfordring er ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff helt lavpraktisk.

Man skal løse problemer med rekruttering og fastholdelse, før man kan skrue op for værnepligten

Alexander Høgsberg Tetzlaff, militæranalytiker ved Center for Militære Studier og major i Hæren

Forsvaret er stadig ved at omstille sig til den allerede vedtagne udvidelse af unge værnepligtige til 6.500 personer om året fra 2033. Og den opgave er langt fra løst endnu.

Ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff er problemet ikke kun plads og materiel, men også mangel på fast personale.

»Forsvaret er slet ikke i stand til at absorbere så mange unge mennesker i dag. Man har hverken instruktører, materiel eller faciliteter til det,« siger han.

Samtidig kræver en større værnepligt ifølge ham flere professionelle soldater til at uddanne og lede de værnepligtige.

»Man kommer ikke uden om, at Forsvaret skal ansætte flere soldater først. Man skal løse problemer med rekruttering og fastholdelse, før man kan skrue op for værnepligten,« siger han.

Som en del af forslaget ønsker Venstre at bygge mindst tre nye kaserner, heraf en på Fyn, en anden ved Tirstrup i Østjylland, mens placeringen af den tredje endnu er uvis. Men selv hvis beslutningen træffes nu, vil den slags anlægsprojekter tage mange år at gennemføre.

»Det er en meget stor opgave at fordoble værnepligten,« siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.

De politiske tanker om flere værnepligtige er ikke nye, og flere partier har i de senere år talt for at udvide værnepligten som led i at styrke Danmarks forsvar.

Siden februar er tjenesten forlænget fra fire til 11 måneder, og kvinder er nu også omfattet.

I de senere år har langt de fleste værnepligtige meldt sig frivilligt – i de seneste tre opgjorte år har der faktisk udelukkende været frivillige værnepligtige.

En fordobling i antallet kan dog betyde, at flere unge fremover vil blive indkaldt via lodtrækning.

Udviklingen hænger ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff sammen med en større omlægning af det danske forsvar.

Efter Den Kolde Krig har Danmark i årtier haft fokus på internationale missioner og et mindre, men mere professionelt og specialiseret forsvar. Med Ruslands invasion af Ukraine er der dog igen kommet fokus på at kunne forsvare eget territorium og opbygge et bredere nationalt beredskab.

Det betyder dog ikke, at Danmark skal kunne forsvare sig alene.

»Den militære del er tænkt ind i et NATO-setup. Der er ikke nogen planer om, at vi skal kunne kæmpe mod nogen alene,« siger han.

Højere antal gør det ikke alene

Ifølge forskeren er den grundlæggende svaghed i debatten, at politikere ofte argumenterer for, at et højere antal værnepligtige i sig selv gør Danmark mere sikkert.

Men så enkelt er det ikke.

Det afgørende spørgsmål er ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff, hvad soldaterne faktisk skal bruges til.

Skal værnepligten først og fremmest bruges til at rekruttere flere professionelle soldater til Forsvaret? Skal de indgå i en reserve, der kan mobiliseres i krisesituationer? Eller er formålet at styrke samfundets robusthed i tilfælde af krig eller katastrofer?

»Man burde gøre det omvendt og først definere opgaven for så at finde ud af, hvor mange soldater der er brug for,« siger han.

Hvis man i stedet starter med at fastsætte et bestemt tal, risikerer man ifølge forskeren at diskutere løsningen før problemet.

En udvidelse af værnepligten vil også kræve betydelige investeringer, understreger han.

»Det vil være forbundet med en del udgifter, og derfor er det afgørende, at man får mest mulig effekt ud af pengene,« siger han.

Lær af Finland

Selv hvis Forsvaret får kapacitet til at uddanne flere værnepligtige, opstår der spørgsmål om, hvad der skal ske bagefter.

I dag gennemfører værnepligtige deres uddannelse og vender derefter tilbage til det civile samfund for for eksempel at starte på en uddannelse. De indgår formelt i den såkaldte totalforsvarsstyrke i fem år, hvor de i princippet kan indkaldes igen.

Men i praksis er der ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff kun i begrænset omfang planer for, hvordan de tidligere værnepligtige skal bruges.

»Hvis man bare giver dem en lang uddannelse og sender dem hjem igen, er effekten ret begrænset,« siger han.

Det kan både være en god og en dårlig idé at øge værnepligten. Det afhænger helt af, hvilken plan man har for at bruge dem

Alexander Høgsberg Tetzlaff, militæranalytiker ved Center for Militære Studier og major i Hæren

Hvis værnepligten skal have en reel militær betydning, kræver det ifølge ham en mere langsigtet plan, hvor de værnepligtige også efter endt tjeneste indgår i en struktur, hvor deres færdigheder bliver holdt ved lige.

Ser man mod andre nordiske lande, er værnepligten i højere grad integreret i et samlet forsvarssystem.

Et af stederne, hvor den kobling allerede er tænkt længere, er i Finland. Her bliver tidligere værnepligtige knyttet til bestemte enheder og indkaldt til øvelser, så de fortsat kan fungere som en reserve, hvis landet kommer i krise eller krig.

Det gør mobiliseringen langt mere effektiv.

»I Finland bliver værnepligtige engageret i enheder efter deres tjeneste og træner løbende sammen. Den del har man ikke rigtig fået på plads i Danmark,« siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.

Kan både være en god og en dårlig idé

Alexander Høgsberg Tetzlaff afviser ikke, at det kan give mening at øge antallet af værnepligtige i Danmark.

Men det kræver ifølge ham, at politikerne samtidig gør sig klart, hvilken rolle værnepligten skal spille i det samlede forsvar.

Det handler både om kapacitet i Forsvaret, økonomi og en strategi for, hvordan de uddannede soldater senere kan bruges.

»Det kan både være en god og en dårlig idé at øge værnepligten. Det afhænger helt af, hvilken plan man har for at bruge dem,« siger han.

Hvis de værnepligtige indgår i en samlet strategi for Danmarks forsvar og beredskab, kan en udvidelse give mening, mener han.

Men hvis man blot øger antallet uden at tænke resten af systemet med, risikerer man ifølge forskeren at stå tilbage med mange flere soldater – uden at sikkerheden nødvendigvis bliver større.