Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NEDSKÆRINGER - Pernille Skipper (Enhedslisten) kalder det »meget, meget mystisk«, hvis SU-stramninger ikke får social slagside. Uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) siger, at SU-reformen ikke fjerner forsørgelsesgrundlaget fra de unge. Tværtimod.
De påtænkte SU-nedskæringer i regeringens 2025-plan kolliderer med politikernes krav om kortere studietider og rammer unge fra mindre velstående hjem hårdt.
Det siger blandt andre Jacob Mark (SF) og Pernille Skipper (EL), der på et samrådsmøde i Folketinget onsdag d. 14. september bad uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) om at redegøre for de stramninger, ministeren selv beskriver som et mere ‘robust’ SU-system.
»Vi skal have Ulla Tørnæs til at indrømme, at reformen får konsekvenser – ikke bare for de studerende – men også for vores samfund,« sagde Pernille Skipper forud for samrådsmødet. »Målet er at få Ulla Tørnæs til at tage ansvar for at forringe vores SU-system så meget, som regeringen lægger op til. Kan hun garantere, at det ikke betyder, at færre unge får en uddannelse, eller at de får en kortere uddannelse? Og især – som vi er bekymrede for – at det kommer til at ramme skævt.«
Ifølge regeringens 2025-plan skal SU’en skæres med 20 procent før skat, svarende til omkring 800 udbetalte kroner for en udeboende studerende, og det sjette SU-år skal fjernes. Til gengæld vil studerende, hvis planen bliver vedtaget, kunne låne mere, og studielånet skal være rentefrit i studieperioden, ligesom de må tjene lidt mere, uden at blive trukket i SU.
Ulla Tørnæs kalder reformen for en »skånsom« omlægning, som betyder, at den danske SU – også efter omlægningen – fortsat vil være verdens bedste og mest generøse studiestøtteordning.
Tørnæs ikke, at den nye SU-reform fjerner forsørgelsesgrundlaget fra de studerende, selv om SU-stipendiet bliver mindre. Tværtimod. Dermed afviste ministeren, at nedskæringen skulle have social slagside.
»Vi giver rent faktisk de studerende mulighed for at have flere penge mellem hænderne, mens de læser,« sagde hun.
Pernille Skipper kaldte det ved onsdagens samråd »meget, meget mystisk«, hvis SU-reformen ikke skulle ramme unge fra den fattigere del af befolkningen uforholdsmæssigt hårdt.
»Det ville svare til, at folk fra mindrebemidlede hjem af en eller anden grund, fordi SU’en forsvinder, bare hiver pengene op af et eller andet sort hul et sted,« sagde hun. »Det, tror jeg, vi alle sammen kan være enige om, er enormt svært.«
Ulla Tørnæs svarede, at SU-reformen ikke kommer til at have indflydelse på den sociale mobilitet.
»Der er ikke evidens for, at lige præcis den måde, vi har sammensat vores SU på, er det, der gør, at der er en social mobilitet i vores uddannelsessystem. Der er ikke noget, der antyder, at det skulle fraholde unge fra at tage en uddannelse. Der findes heller ingen evidens for, at det lige præcis er den måde, vi har indrettet det på, der er grundlaget for social mobilitet.«
Hun sagde også, at der fortsat vil være fri og lige adgang til uddannelse i Danmark:
»Det er vigtigt for regeringen, at alle unge, som har vilje og evne, også har råd til og mulighed for at tage en uddannelse, uanset hvor og hvad man kommer fra.«
Baggrunden for regeringens forslag er også, sagde Ulla Tørnæs, at Danmark risikerer at blive en magnet for udenlandske studerende, som kommer hertil for at tage en gratis uddannelse med høj SU, men som ikke efterfølgende bliver i Danmark for at arbejde.
Det argument stillede Pernille Skipper sig imidlertid uforstående over for:
»Hvad er det præcis ved de 800 kr. og det sjette SU-år, der betyder, at alle andre EU-borgere tænker: Nej, vi skal fileme ikke have en uddannelse i Danmark, men alle de danske unge de tænker: Det er ikke noget problem for mig, jeg bliver bare ved. Hvorfor påvirker det de vandrende arbejdstagere, men ikke de danske studerende?«
SU-nedskæringen skal også anspore studerende til at vælge den rigtige uddannelse i første hug, for ifølge uddannelsesministeren Ulla Tørnæs har danske unge ikke nok fokus på, at det gælder om at uddanne sig til arbejdsmarkedet.
Logikken synes at være, at udsigten til en større studiegæld vil få kommende studerende til at tænke mere over deres jobchancer, når de vælger uddannelse – og skynde sig mere med at blive færdige
uni-avis@adm.ku.dk