Umulig udveksling

»Det allermest frustrerende var ikke engang selve afslaget. Det var den manglende forklaring på, at jeg ikke skulle på udveksling – efter i halvandet år at have sat næsen op efter det og at have tænkt udvekslingsopholdet ind i økonomi og studieplanlægning.«

Emil Braunstein læser Geografi på andet år og er en af de 124 studerende på Københavns Universitet (KU), der netop har fået afslag på sin ansøgning om en udvekslingsplads i 2011/2012.

På den anden side af jorden

Emil Braunstein havde en drøm om at komme til Australien og læse i et semester.

»Australien har meget forbindelse og handel med Asien, noget jeg er interesseret i at få et tættere indblik i, og samtidig er der gode universiteter og mange internationale studerende,« fortæller Emil Braunstein, som havde Sydney University som førsteprioritet, da byen er meget spændende for ham som byplanlægningsgeograf. Emil Braunsteins anden og tredje prioriteter var også universiteter i Australien.

Mange timers spildt arbejde

Efter mange timers arbejde med at vælge fag, indhente godkendelser og anbefalinger, finde rundt i studieregler og skrive ansøgning, følte Emil Braunstein sig godt forberedt til et studieophold i udlandet.

Han havde en gennemarbejdet ansøgning, gode anbefalinger og fine karakterer, og han havde planlagt, hvilke stipendier og fonde, han ville søge for at få økonomien i opholdet til at hænge sammen.

Men lige før jul kom mailen fra Det Internationale Kontor. Emil Braunstein var ikke blevet indstillet til en samarbejdsplads. Samme besked fik mange af hans medstuderende på Geografi.

»Stemningen var virkelig opgivende blandt os lige i de dage. Så meget arbejde og planlægning for ingenting – og hvad så nu?« fortæller Emil Braunstein.

Ønskeplads opslået som restplads

Han overvejede, om han skulle søge en restplads og nærstuderede listen over de universiteter, der stadig havde ledige pladser. Det var her, han opdagede New South Wales University i Australien – det selvsamme universitet, han havde søgt som andenprioritet og altså ikke fået en plads på.

I telefonen til Det Internationale Kontor kort efter fik Emil Braunstein intet svar. Det måtte være en fejl, sagde de, og hvorfor det var sket, kunne de ikke sige noget om. Men så måtte han jo bare søge den som restplads, var beskeden.

»Men hvem gider søge præcis det job, man allerede én gang har fået afslag på?« spørger Emil Braunstein.

Samtidig havde vejlederen fra Det Internationale Kontor sagt, at han først ville få svar på restpladsansøgning op til to måneder efter. Så længe kunne Emil Braunstein ikke vente, for fristerne på ansøgninger til de stipendier, han havde kig på, ville for længst være overskredet til den tid. Og Emil Braunstein ville gerne kunne lægge en studieplan, han kunne være sikker på, så han valgte ikke at søge.

Derfor var det ekstra bittert, da studiekammeraterne fik svar på deres ansøgning om restplads allerede ti dage efter, de havde søgt. Man skulle altså bare have været hurtig lige efter afslaget – men det var der ingen, der fortalte Emil Braunstein.

Modstridende signaler

Hos Studenterrådet på KU mener de, at Emil Braunsteins historie er et ærgerligt eksempel på de problemer, studerende møder, når de søger på udveksling.

»Det er meget kritisabelt, at en studerende ligefrem er blevet fejlvejledt. Det skal jo ikke være sådan, at man besværliggør sin egen proces ved at få vejledning,« siger Bjarke Lindemann, næstformand i Studenterrådet.

»Desværre viser det også, at de politiske krav og de faktiske forhold slet ikke hænger sammen. Videnskabsministeren har før sagt, at flere studerende skal rejse på udvekslingsophold, og hun vil helt sikkert svinge pisken igen,« siger Bjarke Lindemann og fortsætter:

»Det giver bare ikke nogen mening, før man bliver bedre til at integrere udlandsopholdet i studierne. Reglerne skal være mere klare, proceduren mere enkel og gennemsigtig og vejledningen bedre. Og så skal der selvfølgelig være pladser nok. Det er hårdt nok at rejse ud – der er bestemt ingen grund til, at det også skal være hårdt og svært før.«

Farvel til udlandseventyr

Emil Braunstein har efterhånden vænnet sig til tanken om, at han ikke når på udveksling på sin bachelor. Han har fundet på andre spændende projekter, fortæller han.

Men han synes stadig, det er virkelig ærgerligt, at studerende, der vil på udveksling, bliver så dårligt informeret, og at processen er så dumt tilrettelagt.

»Jeg er sikker på, at mange får god vejledning, men i mit tilfælde fik jeg desværre næsten mere forvirrende og direkte forkert information, end jeg fik brugbar hjælp,« sukker Emil Braunstein.

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.