Undergrunds-bevægelsen, der kæmper for det tyske sprog

Der foregår noget nyt på Teologi. Det lyder som noget fra besættelsestiden: En undergrundsbevægelse er dannet. Denne undergrundsbevægelse kæmper dog ikke imod, men derimod for det tyske.

Det hele startede under en valgfest på Vor Frue Plads den 24. september sidste år. Det tyske valg var afsluttet, men en mindre kreds af studerende og ansatte på Teologi drøftede noget, de mente havde vital betydning for deres fag: Det tyske sprog.

Et dannelsestab

Diskussionen handlede om, hvor lidt tysk fylder i bevidstheden blandt studerende på teologi.

»Nervebanerne mellem dansk og tysk teologi er igennem en årrække blevet svækket. Og det er et overordnet dannelsestab,« fortæller teologistuderende Morten Bangsgaard, der er en af undergrundsbevægelsens stiftere.

Engang var tysk obligatorisk sprog for at kunne begå sig på Teologi (og mange andre universitetsuddannelser), men betydningen af sproget er over en årrække blevet udvandet. I dag læses langt størstedelen af de tyske tekster i engelske oversættelser.

»Det blev vi simpelthen nødt til at gøre noget ved,« forklarer Morten Bangsgaard.

Deutsch, bitte

Men hvad gør man så? Man starte en undergrundsbevægelse. Det gjorde kredsen af studerende, og bevægelsen »Deutsch, bitte« blev dannet.

Hvor mange der er med i bevægelsen, er svært at få svar på. Morten Bangsgaard fortæller grinende, at da undergrundsbevægelsen havde 1-årsjubilæum, mødtes de »på en ukendt lokation på Nørrebro.«

Men de har trods alt en Facebook-side, så helt undergrund er de dog ikke.

Bevægelsen har da også allerede fundet fodfæste på Teologi. De har sammen med Studienævnet arrangeret temadagen »Wie bitte? Tysk i teologien«, hvor Uniavisen er mødt op.

Temadagen består af en række oplæg der, indenfor teologiens forskellige discipliner, undersøger Tysklands og det tyske sprogs betydning for faget. Efterfølgende serveres der kold Riesling og fortsættes med en tysk klassiker: Oktoberfest.

Alles klar?

Temadagen foregår i Kierkegaard-auditoriet på Søndre Campus (KUA). Da Uniavisens udsendte et kvarter inden temadagen sidder foran auditoriet, er de første studerende og ansatte ved at stimle sammen. Og snakker lidt tysk. Til hinanden og med et smil på læben. »Wie gehts?«, »Alles klar?«

Jeg spørger tre studerende fra Teologi, hvorfor de er dukket op i dag, og hvorfor de mener, at tysk er vigtigt for deres fag. De diskuterer lidt, men de tøver ikke længe med svaret:

»Nogle af fagets mest afgørende kilder er på tysk. Luther skrev på tysk, og reformationen foregik i Tyskland. Vi lærer lidt græsk, latin og hebraisk, men ikke tysk. Det er et kæmpe tab ikke at læse fagets afgørende kilder på det sprog, de er skrevet,« siger en af dem.

Fornøjelsen ved tysk teologi

Undergrundsbevægelsens formål er altså ikke grebet ud af den blå luft. De udtrykker en utilfredshed på faget. En utilfredshed, der på en fredag eftermiddag har samlet 40 mennesker for at diskutere det tyske sprogs betydning for dansk teologi.

Det er formanden for Studienævnet, Iben Damgaard, der byder velkommen til temadagen. Hun fortæller, at det netop er på grund af undergrundsbevægelsen, at temadagen har det tema, den har.

Hvis man ikke forstår den tyske tradition, teologi er rundet af, så forstår man simpelthen ikke den danske teologi. Så bliver man ikke en dygtig teolog

Morten Bangsgaard, teologistuderende og medstifter

Her i 50-års jubilæet for 68’er-oprøret er det vigtigt at lytte til de demokratiske impulser fra studerende, fortæller hun fra katederet i Kierkegaard-auditoriet. Det er vigtigt at lytte til undergrundsbevægelserne.

Til temadagen skal Johanne Stubbe T. Kristensen, der er lektor ved afdelingen for Systematisk Teologi, fortælle om »fornøjelsen ved tysk teologi«. Det lyder lidt som en udfordring. Men det er faktisk ret overbevisende, da hun først går i gang.

Hun citerer den første linje af et tre-binds værk (selvfølgelig på tysk!): »Ordet teologi er tvetydigt.«
Og udbryder lige bag efter: »Jeg synes, det er helt fantastisk!«. Forsamlingen griner.

Næsten alle hendes power-points er på tysk og med tyske citater, som hun løbende oversætter, indtil hun støder på et spøjst ord: »Sichzuvorkommens.«
»Det er jo helt fantastisk!«, udbryder hun igen og fortsætter: »Hvordan ville I oversætte det? Det kan man jo nok egentlig ikke.«

Det kan godt være, at tysk rent faktisk er en fornøjelse. Men det er der jo meget, der er, som ikke behøver at være en del af Teologi. Så hvorfor er det så vigtigt, at det tyske sprog igen bliver en del af teologi?

Morten Bangsgaard fra Teologi er ikke i tvivl:
»Hvis man ikke forstår den tyske tradition, teologi er rundet af, så forstår man simpelthen ikke den danske teologi. Så bliver man ikke en dygtig teolog.«

Og det kan i sidste ende betyde, at de uddannede teologer ikke er bekendte med den teologi, der udgør fundamentet for den danske folkekirke. En forståelse for det tyske er også en forståelse af det danske. Og det er ikke helt uvæsentligt, eftersom fire ud af fem teologer bliver ansat i den danske folkekirke, fortæller Morten Bangsgaard.

Opbakning fra ledelsen

Normalt er en undergrundsbevægelse noget, der møder modstand. Men det oplever Morten Bangsgaard ikke, at undergrundsbevægelsen på Teologi gør – tværtimod:

»Der er medvind på cykelstien. Det gælder både blandt undervisere og blandt studerende. Det er næsten en forløsning, at man igen må sige »tysk« på teologi. Det har været gemt væk i for mange år.«

Hvad med ledelsen?

»Ledelsen er rigtig glade og bidrager bestemt til undergrundsbevægelsen. Det er jo ikke en modstandsbevægelse, men en undergrundsbevægelse. Der er fuld opbakning for både dekan og prodekan.«

Og »Deutch, bitte«-bevægelsen har allerede flere resultater at prale af. Bevægelsen har arrangeret et tyskkursus i begyndelsen af dette semester og oprettet en tysk lektiecafé, eftersom flere undervisere allerede har indlagt tyske originaltekster i efterårets pensum. Og der er planer om flere arrangementer, forsikrer Morten Bangsgaard.

Genforeningen af det tyske og danske

Det primære formål med »Deutsch, bitte«-initiativet er at styrke de studerendes tyskfærdigheder. Men det andet formål er at styrke bevidstheden om, hvorfor tysk er vigtigt på Teologi. Og ikke mindst at modarbejde det dannelsestab, som den manglende bevidsthed om tysk på universitetet ifølge Bangsgaard er udtryk for.

Men hvordan rækker jeres undergrundsbevægelse ud over Teologis snævre rammer?

»Det gør den især indenfor de humanistiske fag, men en jurist skal jo også kunne begå sig på det kæmpe marked i Tyskland. Tyskland er vores største samhandelspartner, så der skal være jurister, der både kan tænke, tale og skrive tysk. Nu hvor man har lavet Søndre Campus med tre forskellige fakulteter, kunne det tyske måske være en måde at bringe de forskellige studerende tættere sammen.«

I 2019 planlægger undergrundsbevægelsen en studietur til Berlin eller Erfurt. I 2020 planlægges en studietur til Sydslesvig i forbindelse med 100-års jubilæet for genforeningen af Sønderjylland og Danmark.

»Genforeningsjubilæet er jo også et eksempel på, hvor tæt vores historie ligger på den tyske, hvor tæt forbundet vi er med Tyskland og den tyske historie,« fortæller Morten Bangsgaard.

Og det er måske stadig det, der er målet for bevægelsen i dag: At genforene det tyske og det danske. Med de midler, det nu engang kræver. Som Morten Bangsgaard afslutningsvist formulerer det, inden næste oplæg skal til at gå i gang i Kierkegaard-auditoriet:

»Teologi styrker tysk, men tysk styrker også teologi.«