Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Undersøgelser: Kvalitetsudvalgets bachelorforslag er ikke helt tosset

ARBEJDSMARKED - En bachelorgrad skal være billet til arbejdsmarkedet, lyder det fra Kvalitetsudvalget. Men arbejdsgiverne vil ikke have bachelorer, svarer Danske Universiteter igen. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen giver et bud på, om bachelorarbejdsmarkedet overhovedet findes.

Står det til regeringens Kvalitetsudvalg, skal en tredjedel af de studerende forlade universitetet med en bachelorgrad, der er udvidet i forhold til niveauet i dag med et erhvervsmålrettet år.

Det forslag har fået KUs ledelse, de studerende og organisationen Danske Universiteter til at tænde de røde advarselslamper. Der findes intet arbejdsmarked, der efterspørger bachelorer, lyder kritikken.

Men måske er Kvalitetsudvalgets forslag slet ikke så langt ude.

Tænketank: Kandidatgrad er ikke nødvendig

I august 2013 udgav tænketanken DEA en rapport, hvis resultater bygger på data fra de cirka 7.000 studerende, der blev bachelorer i år 2000. DEAs undersøgelse viser, at 20 procent af årgangen efter et årti stadig kun havde en bachelorgrad.

Dermed er den nuværende andel af studerende, der stopper efter en bachelorgrad, slet ikke så langt fra Kvalitetsudvalgets målsætning.

I 2010 var de kandidatløse bachelorer stort set alle i job, og DEA konkluderede, at der faktisk findes en del akademisk arbejde, hvor en kandidatuddannelse tilsyneladende ikke er nødvendig.

Ifølge DEA har de danske universiteter forsømt at markedsføre muligheden for at slutte sig til arbejdsmarkedet med en bachelorgrad, på trods af at den fælleseuropæiske Bologna-erklæring fra 1999 eksplicit udtrykker, at en bachelorgrad skal udstyre den studerende med kvalifikationer, der er relevante for det europæiske arbejdsmarked.

Uddannelsesministre: Svært af få bachelorer ansat

Bologna-erklæringen er en fælles målsætning for videregående uddannelser i Europa, underskrevet af medlemslandenes uddannelsesministre. Da erklæringen blev udsendt i 1999, annoncerede ministrene, at målsætningen skulle nås »inden for en kort periode, og i hvert fald inden for det første årti af det nye årtusinde.« Det nåede de ikke.

I alt syv gange har Europas uddannelsesministre stukket hovederne sammen og udsendt opfølgende erklæringer.

I 2005 mødtes politikerne i Bergen, hvor de konstaterede, at det ikke er nemt at få bachelorer afsat til arbejdsmarkedet:

»Der er behov for mere dialog, som skal involvere staten, institutioner og sociale partnere, for at øge bachelorernes ansættelighed, også i passende poster inden for offentlig service,« lød det i Norge.

Erhvervslivet vil gerne have bachelorer

Men netop i Norge viser en undersøgelse udført af erhvervsorganisationen NHO i april 2014, at norske virksomheder gerne vil ansætte bachelorer.

53 procent af de 5.550 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, mener, at en bachelor kan udføre en arbejdsopgave lige så godt som en kandidat.

Læs også: Norske virksomheder vil have bachelorer

Og DEAs undersøgelse fra august 2013 peger på en lignende tendens i Danmark:

»Ifølge DEAs undersøgelse er 60 procent af virksomhederne villige til at ansætte bachelorer, hvis deres kompetencer er mere målrettede arbejdsmarkedets behov,« sagde DEAs politiske chef Jannik Schack, da undersøgelsen blev offentliggjort.

»Bachelorarbejdsmarked er branchespecifikt«

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, professor mso ved Aalborg Universitet, mener, at man skal være varsom med at forsøge at fastslå, hvorvidt der er et bachelorarbejdsmarked eller ej.

»Bachelorarbejdsmarkedet er branchespecifikt. Det er forskelligt fra område til område. For eksempel kan der i ingeniørfaget godt være efterspørgsel på bachelorer, som virksomhederne kan efteruddanne inden for et specifikt felt senere.«

Generelt er arbejdsløsheden høj blandt bachelorer, siger Flemming Ibsen, som er kritisk over for Kvalitetsudvalgets forslag. Han mener også, at DEAs undersøgelse overser et vigtigt perspektiv:

»Arbejdsløsheden blandt bachelorerne er målt ti år efter, de færdiggjorde deres uddannelse. Det er meget lang tid efter. Der er en pointe i at se på, hvor hurtigt man kommer i arbejde, for en lavere startløn vil forfølge dig længe, hvis du begynder sent.«

Ifølge Flemming Ibsen skal de små og mellemstore private virksomheder lære at bruge flere akademikere, hvis arbejdsløsheden skal falde blandt bachelorer såvel som kandidater.

sofie.hansen@adm.ku.dk

Annonce

Seneste