Underviser: Det er ikke fedt, men undervisningen kan godt forblive online

Uniavisen: Hvordan var det at blive kastet ud i onlineundervisningen?

Martha Sif Karrebæk: »Det har været en stejl læringskurve. Jeg havde ikke studerende i den første uge af nedlukningen, så jeg overværede en kollegas undervisning, og derfor kunne jeg tilrettelægge min egen på et informeret grundlag. Jeg valgte ikke at indtale min forelæsning, jeg ville gerne holde rigtig undervisning med tilstedeværende studerende. Det gør det jo sværere. Men for mig kræver undervisning interaktivitet og levende diskussion. Det er let i et klasserum, men det kræver noget mere online. Første undervisningsgang online var kaotisk.

I starten spillede videosoftware og studiesystemet Absalon ikke så godt sammen, men det er bedre nu. Det var også svært at orientere sig på skærmen som underviser, fordi der er så meget information. Der er alle ansigterne og chatten, samtidig med at man skal lukke folk ind. Efter skærmdeling skal man genorientere sig. Derfor bad jeg i starten mine studerende om at slukke deres kameraer. Men så sad jeg og talte ud i det her sorte, depri rum, det var simpelthen for bizart. Så jeg bad dem om at være søde at tænde kameraerne igen.«

Hvad fungerer godt?

»Breakout rooms fungerer skidegodt (breakout rooms er en funktion i videotjenesten Zoom, hvor mødedeltagerne opdeles i mindre virtuelle møderum, red.). Det tager længere tid for de studerende at komme i gang, men når de først er det, bliver de ikke forstyrret af hinanden. Det er også lettere at anbringe folk, der ikke normalt sidder sammen, og det bruger jeg pædagogisk.

I en gruppe er der altid en differentiering, men den bliver accelereret i denne situation. Nogle studerende er gode til at tage ordet, mens andre slet ikke gør det. Men det er min oplevelse, at det kan fungere bedre virtuelt, når folk tager ordet, fordi man kan lukke tilhørerne ude og stille sit spørgsmål.«

Hvad fungerer mindre godt?

»Når man underviser online, har man ingen føling med, hvor de studerende er mentalt og følelsesmæssigt – man kan ikke høre og fornemme dem som i klasserummet. Derfor kan folk blive overset på en helt anden måde. Selv om man teknisk set kan gøre mange af de samme ting som i et klasselokale, så mangler den menneskelige dimension, og den er helt afgørende. Det fedeste ved at undervise er aha-oplevelserne, når folk forstår noget. Dem får man ikke over Zoom.«

Hvad betyder undervisningsformen for din forberedelse?

»Onlineundervisning kræver mere forberedelse. Jeg ved ikke hvorfor, men det er sværere for de studerende at svare på improviserede spørgsmål. Derfor giver jeg dem alle vigtige spørgsmål og materialer inden undervisningen. Sådan plejer jeg ikke at gøre: normalt har jeg noget ekstra med, som de studerende ikke er forberedte på. Det gør, at de vågner, og det plejer at fungere. Men det gør det ikke over Zoom. Derfor planlægger jeg typisk onlineundervisningen helt ned i femminutters intervaller.«

Hvordan har de studerende reageret på undervisningsformen?

»Det er mit indtryk, at mange af de studerende forbereder sig bedre, fordi det er nødvendigt. Der er selvfølgelig også nogen, der tuner ud. Det er jo lettere at klappe skærmen sammen end at udvandre fra et klasserum. Det er virkelig bøvlet, for det gør undervisningsplanlægningen ret svær. Jeg stiller højere krav til de studerende, fordi det er nødvendigt for, at undervisningen skal lykkes. Og jeg vil måske tage med mig, at man godt kan stille højere krav til dem.«

Kan du tage andet med dig fra onlineundervisningen?

»Jeg har fået nogle positive tilbagemeldinger a la: »først var jeg lige ved at droppe faget, men nu synes jeg, at det fungerer okay.« Men de positive meldinger lyder jo alle sammen, at den her form er »okay« eller »fin nok«. Onlineundervisning er jo ikke »bedre«, »inspirerende« eller »aktiverende«. Derfor kunne jeg ikke finde på at erstatte rigtig undervisning med onlineundervisning, men til vejledning eller for studerende, der bor langt væk, ville jeg ikke have et problem med det. Så jeg gruer ikke for at skulle igennem det igen i en eventuel anden coronabølge – jeg har bare ikke lyst.«