Underviser frygter at mere feedback vil øge arbejdsbyrden

Feedback skal indgå i alle kurser på Københavns Universitet, hvis det står til den taskforce, der netop har offentliggjort sine forslag til, hvordan studerende på København Universitet kan sikres mere og bedre feedback.

Ifølge taskforcen svarer 48 procent af universitetets studieledere i en spørgeundersøgelse, at feedback i dag hverken indgår i kompetencebeskrivelser eller studieordninger for den uddannelse, studielederen kender til.

Det skal der laves om, mener taskforcen, der består af en prodekan, to studieledere og to studenterrepræsentanter. Derfor skal feedback skrives ind i alle universitetets kursusbeskrivelser.

Bekymring over finansiering

Selvom KU’s nye plan for feedback endnu er i idéfasen, er den blevet mødt af visse forbehold blandt undervisere. Anders Tversted Silber, der er ekstern lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, er bekymret for finansieringen.

»Den tid, vi har til at rette opgaver, er blevet beskåret kraftigt gennem de seneste år. Når man stiller forslag om at øge mængden af feedback, er man nødt til at spørge, hvor pengene til det skal komme fra.«

Han er helt enig i, at feedback er vigtigt for studerendes udbytte af undervisningen, og han sørger selv for udførlig skriftlig feedback på de semesteropgaver, han retter. Derudover tilbyder han studerende at sende en mail, hvis de har brug for yderligere feedback.

»Men måske er der andre undervisere, der har svært ved at finde tid til ekstra feedback udenom den normerede tid,« siger Anders Tversted Silber.

Ikke meningen, at undervisere skal arbejde mere

Taskforcen foreslår at afsætte fem millioner kroner om året i 2016 og 2017 til at føre idéerne ud i livet, men midlerne er ikke tiltænkt finansieringen af en øget arbejdsbyrde blandt undervisere.

»Vi har ikke forestillet os, at underviserne skal bruge mere af deres tid på undervisning, men gerne mere af deres undervisningstid på feedback. Idéerne skal lade sig gøre inden for de rammer, der er nu. Så det er ikke noget med, at undervisere skal arbejde mere,« siger Jens Dolin, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik og medlem af taskforcen.

»Det er rigtigt, at mange studerende og undervisere nok umiddelbart forbinder feedback med at få mere respons på opgaver fra undervisere. Men der er mange måder at give feedback på, og man kan også give feedback på andet end skriftlige opgaver. Det må være op til den enkelte underviser – med inddragelse af de studerende – at beslutte, hvordan feedback skal indgå i undervisningen. Vi ønsker blot, at feedback adresseres i kursusbeskrivelserne,« tilføjer Jens Dolin.

Studerende skal hjælpe hinanden

Ifølge Jens Dolin er formålet med taskforcens idékatalog at udruste undervisere med en værktøjskasse, der gør dem i stand til at facilitere forskellige former for feedback. Feedback kan også bestå i peer-to-peer-feedback mellem studerende eller brug af digitale formater, der kan hjælpe de studerende til at forvisse sig om, at de har fanget de vigtige pointer i pensum.

Den idé er Anders Tversted Silber glad for. Han ser gerne, at der bliver lagt mere vægt på at forbedre den feedback, studerende giver hinanden.

»En del studerende er ramt af en slags blufærdighed i forhold til at dele det, de skriver, med hinanden. Det er en god idé at hjælpe de studerende med at blive bedre til at bruge hinanden,« siger han.

Taskforcen vil desuden have institutterne til at gøre større brug af ældre studerende som aflønnede instruktorer. Taskforcen gør dog opmærksom på, at idéen kan komme i karambolage med fremdriftsreformen, som har gjort det sværere for studerende at finde tid til at arbejde som instruktor sideløbende med studiet.

Frygt for djøfisering

»Djøfisering« er en anden frygt blandt de ansatte. I den rundspørge, taskforcen har foretaget blandt studieledere, nævner en studieleder, at feedback godt kan være integreret i undervisningen, selvom det ikke er skrevet ind i studieordningen. Den pågældende studieleder mener ikke, at feedback bør »djøfiseres« eller »standardiseres«.

»Vi er nok mange, der frygter at få håndjern på,« siger ekstern lektor Anders Tversted Silber og fortsætter:

»Men jeg synes på den anden side, at det er fint nok, at kursusbeskrivelserne præciserer, at de studerende kan forvente feedback. Så længe det ikke bliver sådan, at der kommer til at stå, at underviseren skal bruge så og så meget tid per studerende. Det er jo heller ikke alle studerende, der har brug for lige meget eller samme slags feedback.«

Ifølge Jens Dolin er det et hensyn, taskforcen har taget højde for:

»Det er op til studienævnet at skrive feedback ind i kursusbeskrivelserne på en måde, der passer til den lokale kultur. Det er bestemt ikke meningen, at det her skal opfattes som et firkantet regelsæt, vi prøver at presse ned over nogen. Formålet er at øge opmærksomheden på vigtigheden af feedback og at give en række inspirerende eksempler på, hvor megen god og varieret feedback der allerede gives på KU. De midler, vi foreslår afsat, skal netop bruges til aktiviteter, som støtter og udbreder gode feedbackformer.«

Idékataloget skal drøftes på bestyrelsesmødet i september, og inden da skal forslagene i høring hos KU’s Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), KU’s Forsknings- og Innovationsråd (KUFIR), Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og Ledelsesteamet (LT).

sofie.hansen@adm.ku.dk