Undervisning for egen regning

»Brugen af privatundervisning er socialt skævvridende, og universitetet skal derfor arbejde for at minimere efterspørgslen ved at sørge for bedre undervisning.«

Sådan lyder det klare krav fra Studenterrådet ved Københavns Universitet, efter at pressen har kunnet berette om et boom i salget af privatundervisning.

»Det er et symptom på, at de studerende ikke får nok undervisning, eller at undervisningen er for dårlig,« siger Maria Toft, næstformand i Studenterrådet.

Det lave timeantal er ifølge hende årsagen til, at der er en betydelig andel studerende på nogle fag, der føler et behov for at købe ekstra undervisning op til deres eksaminer.

Hver fjerde køber privatundervisning

Det gælder for eksempel for studerende på Samfundsvidenskab og Jura, hvor hver fjerde har betalt for privatundervisning i løbet af deres studium, fremgår det af DJØF Studerendes Studielivsundersøgelse fra 2011 med deltagelse af 663 medlemmer.

Fænomenet er særligt udbredt på Copenhagen Business School, hvor 42 procent har købt privatundervisning, mens det på Københavns Universitet (KU) er 26 procent af de studerende, der selv har købt undervisning. På CBS er der ifølge Politiken sågar eksempler på hold, hvor halvdelen af de studerende køber sig til ekstra kurser, som de betaler op mod 4.000 kroner for om året.

Ingen sammenhæng med nedskæringer

Københavns Universitets ledelse forstår Studenterrådets bekymringer, men er dog ikke enige i, at det er for få timer, der er skyld i, at de studerende selv køber undervisning.

»Grundlæggende set er der ikke nogen sammenhæng mellem, hvor høj efterspørgslen er på de private ekstrakurser, og hvor lavt timetallet er på studiet,« siger Hanne Harmsen, leder af uddannelsesservice og vicedirektør på KU.

Som eksempel nævner hun situationen på Jura, hvor mange betaler for supplerende kurser trods et meget højt timetal på studiet. Omvendt tager de studerende med mindst undervisning, humanisterne, ikke ekstra kurser op til eksamen.

Privatundervisning erstatter ikke universitet

Hos Aspiri, den største udbyder af manuduktionskurser i Danmark, er man på linje med Hanne Harmsen.

»Jeg anerkender bestemt, at der findes studier, hvor der er brug for flere timer. Men vi kan helt klart ikke se en sammenhæng mellem de fag, hvor der er få timer på universitetet og tilslutningen til vores kurser. Den er der slet ikke,« fortæller administrerende direktør Stephan van Rensburg.

Ifølge ham har Aspiri over 25.000 kursister om året. Dog er mange af disse gengangere, så det unikke antal kursister er en del lavere.

Fællesnævneren for de kurser Aspiri udbyder, er, at der i mere eller mindre grad er et rigtigt svar at finde frem til.

»Kurserne bruges særligt inden for jura, økonomi og medicin. De duer ikke til fag, som er meget diskussionsbaserede. Der kan man ikke komme frem til et rigtigt svar. Jo sværere det er at sætte problemerne på formel, desto vanskeligere er det at lave kurser om dem,« siger Stephan van Rensburg.

Bør KU levere mere repetition

KU bør ifølge Studenterrådet i højere grad end i dag hjælpe de studerende med at repetere fagenes indhold.

»Nogle studerende ser de private kurser som et tilbud til deres eksamenslæsning. Men det er ikke alle, der har råd til at tage imod det tilbud,« forklarer Maria Toft.

KU bør derfor efter hendes mening levere flere repetitionstilbud, så de studerende ikke føler behov for at købe ekstra kurser som en del af deres eksamensforberedelse.

Men det er ikke KU’s opgave at levere repetition, siger vicedirektør for uddannelse, Hanne Harmsen.

»KU skal sørge for, at undervisningen hænger sammen med eksamen. Det skal være sådan, at de studerende kan klare sig godt ved at følge undervisningen, være aktive og læse op til eksamen.«

»Hvis vi havde et område, hvor samtlige studerende sagde, at det er umuligt at gå op til eksamen uden at tage disse kurser, så måtte vi tage det yderst alvorligt. Men sådan forholder det sig ikke,« siger hun.