Undgå arbejdsløshed efter uni: Søg job, før du skriver speciale

En ny undersøgelse har udpeget en faktor, der mere end nogen anden fører universitetsstuderende uden om A-kassen og direkte til et job efter uddannelsen.

Og den faktor er hverken studiejobbet eller den studerendes netværk:

»Man siger ofte, at det gælder om at have et relevant studiejob, hvis man vil i arbejde efter studierne. Og det er også godt at arbejde med noget relevant, men det er ikke det, der bestemmer, hvornår man kommer i arbejde som færdiguddannet,« siger Mike Wenøe, forhandlingskonsulent i Dansk Magisterforening (DM), om en analyse af over 6.000 tusind KU-studerendes proces med at komme i job.

»Det afgørende er, hvornår man går i gang med sin jobsøgningsproces.«

Filosoffer, der søger tidligt, får job

Effekten af at gå tidligt i gang med at søge job gælder ifølge Mike Wenøe for alle typer uddannelser.

»Man har tidligere antaget, at det er nemmere for en scient.pol. at få job, end det er for en cand.mag. Men vi kan se ud fra tallene, at det for filosofferne gælder, at 100 procent fik job umiddelbart efter deres afsluttende eksamen, hvis de startede jobsøgningsprocessen tidligt. Det kan scient.pol.’erne ikke overgå.«

»Min påstand er, at hvis alle gjorde det rigtige og gik i gang med jobsøgningen, før de skrev speciale, ville vi stort set fjerne den dimittendledighed, der er i dag. Så ville ledigheden for nyuddannede ligge på det ledighedsniveau, der generelt findes for folk med deres uddannelse.«

Hvis undersøgelsen er retvisende , ville det gavne samfundsøkonomien, hvis studerende blev mere opmærksomme på at gå i gang med jobsøgningen, før de tager eksamen. En måneds dimittendledighed koster ifølge DM i snit samfundet omkring 30.000 kroner (fordelt på dagpenge, tabte skatteindtægter og udgifter til beskæftigelsesindsats og administration).

»Det er over en kvart million kroner for de gennemsnitlige ni måneders dimittendledighed,« siger Mike Wenøe. »Der er rigtig meget, der peger på, at vi kan sænke dimittendledigheden, hvis flere studerende gik tidligere i gang med at søge job inden specialet.«

Find dem, der arbejder med det, du vil skrive speciale om

En mulig fejlkilde ved undersøgelsen kan være, at den ikke tager højde for andre mulige forskelle mellem grupper af studerende, der træffer forskellige valg. Fx er det muligt, at studerende, der tidligt går i gang med at søge job, ud over at have initiativlyst, kunne være gennemsnitligt mere kvikke end deres medstuderende, og derfor ville have stået forrest i jobkøen, uanset hvornår de søgte arbejde.

»Der er kun en vej ud af det, og det er at undersøge det i et forsøg,« siger Mike Wenøe. »Hvis man tog 400 studerende med 200 i en indsatsgruppe og 200 i en kontrolgruppe, så ville man kunne afklare, om jeg har ret i, at tidspunktet for jobsøgningen betyder mere end prædisponeringen.«

Studieårene er ikke afskårne fra den karriere, der skal følge efter, siger Mike Wenøe.

»Du skal lave en symbiose mellem det, du gerne vil arbejde med, og det, du skriver om i dit speciale. Vi tror også, at man skriver et bedre speciale, hvis man taler med folk, der beskæftiger sig med samme tema ude i den virkelige verden,« siger Mike Wenøe.

Så hvad kan studerende gøre ifølge DM?

Nedenfor Mike Wenøes syv råd til jobsøgningsprocessen for studerende.

Det vigtigste er, at de studerende præsenterer sig selv som løsningen på arbejdsgivers behov, skaber værdi og mening, siger Mike Wenøe, der har syv råd til jobsøgningsprocessen for studerende.

Råd 1: Afklar dit interessefelt
Lav en kort liste over fem til ti virksomheder, interessante personer eller projekter, der falder inden for det interessefelt og som du er nysgerrig på.

Råd 2: Afklaringsproces
Tal med de interessante personer/virksomheder, som du har fundet frem til, ud fra disse tre pejlemærker:

• Resultater: Hvilke resultater har den interessante person været med til at skabe i virksomheden? Hvad synes personen er spændende? Hvordan har personen opnået dem?
• Erfaringer: Hvilke erfaringer har personen fået? Hvad er personen/virksomheden blevet klogere på? Ville personen/virksomheden gøre det igen?
• Udfordringer: Hvad skal personen/virksomheden så til at lave nu?  Spørg til kommende mål og udfordringer. Hvad vil de gerne opnå? Er der noget, personen/virksomheden ikke når?  Hvad ville være værd at nå?

Råd 3: Kompetenceafklaring
Find frem til de oplevelser, hvor du ved din indsats har gjort en forskel, og øv dig på at fortælle historierne om din indsats. Så formidler du samtidig dine kompetencer og undgår alle klichéerne.

Råd 4: Find en mentor
Se om du kan få en mentor igennem din fagforening, eller find selv en mentor blandt de personer inden for dit interessefelt, som du er begyndt at interessere dig for.

Råd 5: Gå til CV- og ansøgningsworkshops
Se hvad din fagforening og din a-kasse tilbyder. Et godt CV og en god ansøgning kommer ikke af sig selv. Det er et håndværk, der kræver øvelse i god tid før det bliver alvor.

Råd 6: Afprøv dine kompetencer i praksis
Søg studiejob, praktik eller projektsamarbejde med organisationer inden for dit interessefelt.

Råd 7: Søg flere job, inden du afleverer specialet
Husk at søge bredt inden for dit interessefelt, og brug tilgangen i afklaringsprocessen herover til at undersøge om der er jobmuligheder i de kommende udfordringer.

Kilde: DM, Kandidatundersøgelsen 2013, KU Dimittendundersøgelser 2015-17