Ung dekan vil forny Jura

Der gik et sus gennem de hellige haller i Indre By da listen med navne over de nye dekaner blev offentliggjort på universitetets hjemmeside før sommerferien. Et navn manglede: Hvem skulle være dekan på Jura?

Seks-syv personer havde søgt stillingen, ville rygterne vide, heriblandt nogle af fakultetets tunge professorer. Men de var nu blevet vejet af rektor og fundet for lette – eller for tunge – til jobbet som øverste chef for landets største og ældste juridiske arbejdsplads med over 600 ansatte og 4.000 studerende, og derfor var stillingen nu blevet genopslået.

Hvad var meningen – satsede rektor på at få stillingen besat med en ansøger udefra? Eller var der en ‘dark horse’ et eller andet sted på fakultetet som havde lurepasset i første omgang?

Det var der – og han sidder nu lige overfor os i forgængeren Vagn Greves stol med et kæmpe smil på læberne. Ikke fordi han synes han har skudt papegøjen, men fordi han vist nok bare er sådan, utrolig imødekommende og med et lyst sind hvor latteren hele tiden lurer lige under overfladen.

Henrik Dam hedder han, og selv om han af udenforstående let kan forveksles med en af fakultetets kandidat- eller ph.d.studerende, var han blandt de ansatte kendt som den dynamiske prodekan der som økonomiansvarlig i de seneste halvandet år havde til opgave at hive fakultetet op af det økonomiske morads som det pludselig havnede i sidste år med et underskud på over 14 millioner kroner ud af et budget på 100 millioner kroner.

Så langt fra en ‘dark horse’ viser han sig ved nærmere eftersyn at være en af kometerne på den juridiske stjernehimmel der i en alder af kun 37 år også for nylig blev udnævnt til professor i skatteret.

Af samme årsag var han heller ikke blandt ansøgerne til dekanstillingen i første runde, fortæller han.

»Jeg stod og vaklede mellem to slags arbejde som jeg syntes var lige spændende. Jeg vidste at hvis jeg valgte jobbet som dekan, var jeg nødt til at skippe hvervet som professor og omvendt. Og da jeg var så meget i tvivl, besluttede jeg mig til at holde mig til det jeg vidste jeg havde, nemlig professoratet.«

Men er det ikke rigtigt at du i anden omgang nærmest blev headhuntet af rektor?

»Nej, ikke det der ligner,« siger Henrik Dam og understreger at han søgte stillingen på lige fod med alle andre potentielle kandidater.

Forskel til Vagn Greve

Ny ledelse varsler nye visioner, hedder det i jeres velkomstfolder. Hvad er det nye i forhold til den måde Vagn Greve ledede fakultetet på?

»Først og fremmest er selve ledelsesstrukturen blevet ændret. De tidligere valgte dekaner afledte på godt og ondt deres beføjelser af et demokratisk mandat. De var blevet valgt på, om ikke et program, så en eller anden vision som deres vælgere selvfølgelig havde en berettiget forventning om at de også levede op til.

Det betød ikke at vores tidligere dekan ikke traf beslutninger der var upopulære set med vælgernes øjne, men det betød at hans kompetence, hans legitimitet til at lede, kom et andet sted fra, nemlig nedefra. De nye dekaners legitimitet til at lede kommer oppefra i form af en ansættelse.

Det giver selvfølgelig en anden indfaldsvinkel og nogle andre handlemuligheder. Det ledelsesmæssige fokus er klart skiftet på den måde at dekanerne har fået en stærkere position.

En række funktioner, der tidligere blev varetaget af Fakultetsrådet, varetages således nu af dekanen. God ledelse forudsætter dog stadig dialog og lydhørhed.

Er det derfor du som ung nytiltrådt dekan skal have 150.000 kroner mere i løn end din mere erfarne forgænger der kun kostede 850.000 kroner i drift?

»Nej, jeg tror ikke kun det er derfor jeg skal have mere i løn. Selvfølgelig har ansvaret fået en anden karakter end tidligere. Men du står også overfor en række nye udfordringer som vi ikke før i universitetets historie har været stillet overfor.

Er dekanjobbet blevet hårdere?

»Ja, det vil jeg sige. Jeg tror der er langt mere arbejde i dekanjobbet i dag end der var tidligere. Det synes jeg også man kan se på Københavns Universitet. Der er en kæmpe udvikling i gang som indebærer en række større udfordringer, især til os som ledere, men selvfølgelig også til medarbejderne.
Omkring hele lønspørgsmålet kan jeg sige at jeg ikke har taget denne her stilling på grund af lønnen.

Hvis jeg var gået efter at tjene penge, skulle jeg have taget et af de tilbud jeg har fået fra advokatkontorer der kunne overbyde det tilbud jeg har taget imod nu som dekan.«

Behov for lønløft

Så du have taget imod jobbet selv om du kun var blevet tilbudt det samme i løn som din forgænger?

»Jeg var faktisk slet ikke opmærksom på hvilken løn jeg skulle have i det her arbejde da jeg søgte. Jeg havde overhovedet ingen opfattelse af hvad der skulle betales for det. Og det havde derfor ingen betydning overhovedet.

Jeg gjorde det her fordi jeg syntes det var spændende. Jeg blev også professor fordi jeg synes det var et sjovt og spændende arbejde, ikke fordi jeg ville tjene penge,« siger Henrik Dam.

Det er måske udtryk for at lønningerne på universitetet er for lave?

»Jeg synes ikke lønnen er særlig høj på nogen af vores områder. Jeg har et håb om at det at vi har fået højere lønninger i ledelsen, også vil give et tiltrængt løft til resten af vores universitet. For vi er faldet bagud.

Hvis du går tilbage og ser historisk på det, så fik de juridiske professorer lige så meget som landsdommerne. I dag er det en helt anden verden. En landsdommer får meget mere i løn end vores bedst betalte professorer får. Så vi har et lønmæssigt generelt problem på KU?

Jeg føler ikke det er ledelsens lønninger der er problemet, jeg synes det er det generelle lønniveau på vores forskerside der gør at det er utroligt svært dels at fastholde folk, dels at rekruttere nye. Vi kan mærke hvor svært det er på vores område at rekruttere unge jurister til vores karrierevej. Det er en usikker vej.

Det tager lang tid at gøre karriere, og lønningerne er dårligere end dem et rigtig godt advokatkontor kan tilbyde. «

Nedskæringer som udfordring

I en folder til medarbejderne beskrives en lys fortid med valgt ledelse, jævnt stigende bevilliger og et voksende antal medarbejdere. Heroverfor står en mere dyster fremtid med vanskelige udfordringer….

»Nej, det er ikke en dyster fremtid. Så lægger du noget negativt i udfordringer. Jeg synes tværtimod at udfordringer er noget af det mest spændende.«

OK, udfordringer er så synonyme med faldende bevillinger, at I har måttet sige farvel til flere dygtige medarbejdere, at rekrutteringen af nye forskere har været vigende, ingen vækst i antallet af faste stillinger trods stigende behov herfor, færre ressourcer til uddannelserne – alt sammen noget der stiller større krav til omstilling hos medarbejderne, for nu at citere dig selv.

»Det er en stor udfordring for fakultetet at komme godt igennem det vadested vi befinder os i. Der er mange forhindringer der skal overvindes på vejen; men der er også lovende udsigter længere fremme.

En af de store udfordringer er fx at skaffe ekstern finansiering til mange af de ting vi gerne vil i gang med. Der kræves en skarpere profil på vores forskning, dokumentation af kvalitet og relevans, flere og nye former for formidling osv.

Jeg synes ikke vi lever i en mørk tid hvor det hele bare går nedad. Noget tyder tværtimod på at vi allerede i år får en stigende bevilling igen. Og regeringens udspil om to milliarder kroner mere med overgang til ti milliarder mere i 2012 tegner også lyst for forskningen i hele Danmark. Uanset hvordan de fordeler denne ekstra kage, må man forvente at en vis del af midlerne falder til den frie grundforskning og dermed også til Det Juridiske Fakultet,« siger Henrik Dam.

Men den juridiske forskning står vel ikke ligefrem i første række til de nye bevillinger?

»Nej, der vil næppe blive målrettede penge fra regeringen til juridisk forskning. Men selv om vi procentvis ikke får lige så meget som de andre, kommer vi forhåbentligt alligevel til at få mere.

Og så satser vi også på at tiltrække eksterne bevillinger. Vores forskning har kontaktflader til store dele af erhvervslivet. Jeg er overbevist om at vi i et rimeligt omfang kan skaffe ekstern finansiering til retsvidenskabelig forskning.«

For øjeblikket ligger Det Juridiske Fakultet ganske vist som det dårligst placerede på KU hvad angår ekstern finansiering.

»Jeg har en vision om at vi på lang sigt ligger som nummer tre efter Sundhedsvidenskab og Naturvidenskab. I dag ligger vi på sidstepladsen efter teologerne,« oplyser Henrik Dam.

Visionære arbejdsgrupper

I det hele taget har Henrik Dam en række visioner for fakultetet, og han har allerede nedsat flere arbejdsgrupper som skal komme med oplæg om hvordan de kan konkretiseres.

Den første er blevet bedt om at se på forskningsorganiseringen på fakultetet som ifølge Henrik Dam er meget traditionsbunden, opstået af mere eller mindre tilfældige historiske årsager og uden tilstrækkelig klar faglig profil.

»Vi har vores tre forskningsafdelinger der har været fire institutter som oprindelig var et institut der blev til to der blev til tre der blev til fire der blev til tre igen. Nu ser vi på om vi ikke kan skabe bedre fokus, skarpere profil, og større synlighed for vores forskning ved at samle den i en række forskningscentre.

»Vi lægger meget vægt på at det bliver tværgående centre hvor de traditionelle juridiske discipliner bliver kombineret på tværs af hinanden. Tanken er at forskerne slutter sig sammen i grupper og søger om at få oprettet et center,« siger Henrik Dam.

En anden arbejdsgruppe er blevet bedt om at komme med et bud på hvordan man kan udvikle et godt system til at måle den juridiske forsknings kvalitet og relevans.

»Jeg tror vi gør klogt i at opstille et kvalitets- og relevanssystem som kan synliggøre hvad vi går og laver, og hvilke måltal vi gerne vil have opfyldt.

At bruge peer review af artikler som et af de eneste kriterier dur imidlertid ikke indenfor den juridiske verden. Vores disputatser og ph.d.-afhandlinger er originale værker og ikke en samling af artikler der har været offentliggjort i internationale tidsskrifter.

Det er enorme kræftpræstationer der kræves for at frembringe sådanne værker, og det vil jeg godt have med ind i en kvalitetsmodel«, siger Henrik Dam.

En tredje arbejdsgruppe skal undersøge muligheden for at etablere internationale engelsksprogede masteruddannelser.
»Jeg har en vision om at vi i 2008 har mindst tre internationale etårige masteruddannelser,« siger den nye dekan og pointerer at Jura i forvejen er et af de fakulteter der trækker allerflest udenlandske studerende til og sender flest ud.

Endelig vil dekanen følge op på universitetets organisationsanalyse ved at iværksætte en analyse af sin egen administration i starten af næste år.

»Det er ikke et forsøg på at skille os af med nogle medarbejdere. Tværtimod står vi set med mine øjne med en organisation hvor vi mangler administrativ understøttelse på en række områder.

Skal vi inden for den nuværende budgetramme skaffe den administrative understøttelse, er vi nødt til at frigøre kræfter andre steder fra. Det er simpelthen et spørgsmål om at sige: Kan vi gøre det her bedre og hvad skal vi prioritere?« siger Henrik Dam.

Studiemiljøet

Tilbage står forholdene for dem det hele drejer sig om, de studerende.

Hvordan vil du karakterisere det sociale miljø for jeres studerende?

»Studiemiljøet i dag på vores uddannelser er ikke godt nok. Det må vi erkende. Det kunne godt gøres bedre. Problemet er navnlig de lokalemæssige rammer. Jeg hilser derfor rektors beslutning om at etablere en Søndre Campus velkommen fordi det for mig at se er den rette vej frem i forhold til vores fakultet.

Der er mange år til?

»Der er desværre rigtig mange år til år 2013, og vi vil selvfølgelig arbejde for at skabe et bedre studiemiljø i mellemtiden inden for de fysiske rammer som vi nu må kunne etablere i Indre By.

Der er nedsat en arbejdsgruppe også på dette område der skal se på hvad man kan gøre i mellemtiden for at skabe bedre forhold for vores studerende.

Det kræver selvfølgelig at der bliver sat nogle penge af til det. Derfor har vi allerede tilbudt Juridisk Diskussionsklub der driver vores fredagsbar, en ordning der siger at hver gang de skaffer en krone til fredagsbaren i eksterne sponsorater, så giver vi dem to kroner, dog maks. 100.000 kroner. Det vil give dem nogle bedre rammer for at få genetableret et forum som de har været utroligt kede af at miste.

Fredagsbaren betød utrolig meget for det sociale miljø herinde, især for de nye studerende,« erkender Henrik Dam.

Et andet problem for jeres studerende er åbningstiderne på biblioteket.

»Ja, de studerende vil meget gerne have at det er åbent 24 timer i døgnet. Og der vil vi se på om det er muligt at lave en model der gør at der i alt fald er åbent forsøgsvist til pc-rummene 24 timer i døgnet.

At give adgang til hele bogsamlingen i 24 timer og alle de ting der er derinde, ved jeg ikke om er muligt. Vi har jo næppe råd til døgnbemanding,« siger Henrik Dam.

»Vi har i øvrigt etableret et studenterforum, der består af på den ene side dekan, prodekan, studieleder og administrative chefer og på den anden side alle de valgte studenterrepræsentanter.

Her har vi bl.a. mulighed for at drøfte hvilke løsninger der er mulige indenfor vores økonomiske rammer og tilfredsstille nogle af de behov de studerende har,« siger Henrik Dam.

Ingen livstidsstilling

Ligesom de andre dekaner er Henrik Dam ansat på åremål for fem år, og det passer ham fint.

»Jeg har ingen forestillinger om at være livstidsdekan. Jeg har 32 år tilbage inden jeg skal på pension. Jeg har en klar tanke om at jeg på et eller andet tidspunkt skal tilbage til mit professorat i skatteret igen, og det er et område hvor det er utroligt vigtigt at holde sig up to date.

Jeg har lærebøger som skal genudgives næste år; jeg har en bog jeg var i gang med at skrive som jeg godt vil have færdig; jeg har et par artikelprojekter med gode kollegaer, så den del af det har jeg bestemt ikke tænkt mig at skippe, tværtimod,« siger Henrik Dam.

Også rent principielt mener han at dekaner, prodekaner og institutledere bør holde fast i forskningen.

»Vi er jo blandt andet ansat på at vi har en videnskabelig baggrund. Så er det også væsentlig at vi ikke mister den videnskabelige baggrund mens vi fungerer som dekaner, prodekaner og institutledere.

Ellers ville vi hurtigt fjerne os fra de kolleger som vi er blevet daglige ledere for. Det ville jeg have det meget, meget dårlig med,« siger Henrik Dam der heldigvis har fået carte blanche af kæresten til at snige sig ind på hjemmekontoret en gang imellem i weekenden.

»Havde jeg ikke haft familiens forståelse, var det ikke gået. Det havde simpelthen ikke kunnet lade sig gøre at forene arbejdet som dekan og forsker.

Det kan lade sig gøre fordi jeg har en kæreste der selv er meget meget optaget af sit arbejde. Der er hjemme den nødvendige forståelse for at der er perioder af ens liv hvor man har meget travlt på arbejde,« siger han.