Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Ung forsker får halv million til at bekæmpe udbredt sygdom, der stjæler synet

Navne — Postdoc Rupali Vohra modtog i december en pris fra Jorcks Fond til sin forskning i grøn stær. Pengene vil hun bruge på at udvikle nye behandlinger af den alvorlige øjenlidelse, hvis årsager stadig er en gåde.

Hvem er hun?

Rupali Vohra forsker i grøn stær, en alvorlig øjenlidelse, der kan være skyld i, at synet forsvinder.

Næsten halvdelen af de patienter, der får sygdommen, bliver blinde på ét øje, og cirka hver syvende mister synet helt. De behandlinger, der findes, kan ikke gøre meget for at forhindre det. Det er muligt at sænke trykket i øjet og dermed mindske sygdommens aggressivitet, men der findes ingen behandlinger, der kan kurere patienterne helt, ikke mindst fordi årsagerne til lidelsen er en gåde, forskere stadig ikke har løst.

Det vil Rupali Vohra lave om på. Hun er postdoc på Københavns Universitet, hvor hun deler sin tid mellem Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. Når hun altså ikke befinder sig på Rigshospitalets øjenafdeling i Glostrup.

Her forsker hun i nye behandlingsmetoder, der på sigt skal være med til at kurere det voksende antal patienter med grøn stær.

»Der er et kæmpe hul rent medicinsk, og samtidig er det totalt invaliderende at miste synet på det ene eller i værste tilfælde på begge øjne. Det er en motivation for mig at være med til at skabe et værdigt liv for de her individer og udvikle nye behandlinger, for de mangler virkelig,« siger Rupali Vohra.

Hvorfor læser jeg om hende nu?

Fordi hun er én af tre forskere, der har modtaget en pris fra Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond. En pris, der ifølge fonden går til »særligt fremragende indsatser inden for den samfundsrelevante forskning«.

Med prisen følger en halv million kroner, og dem vil Rupali Vohra bruge på at fortsætte kampen mod grøn stær. 300.000 kroner går direkte til hendes forskning i øjenlidelsen, og 200.000 går til et ophold på Melbourne Medical School i Australien, hvor en af verdens førende forskere på området, Alice Pébay, holder til.

Rupali Vohra forklarer, at hun i sit nuværende forskningsprojekt forsøger at bane vejen for en mere personlig behandling af patienter med grøn stær. Det kræver nogle ret avancerede forsøg, for man kan ikke tage synsnerveceller fra patienter uden at skade deres syn.

Planen er derfor at udtage hudbiopsier fra patienterne, dyrke cellerne fra huden og så udvikle stamceller, hvorfra synsnervecellerne kan dyrkes. Ved at give de synsnerveceller en bestemt behandlingscocktail kan man forudse, om den vil virke på patienten.

»Vi tror på, at der er flere årsager til sygdommen, og det er derfor, det er vigtigt at se på, hvad den enkelte patients risikofaktorer kan være. For det er muligt, at det ikke er de samme faktorer for alle grøn stær-patienter. Det er måske årsagen til, at det er så svært at udvikle noget medicin, der rammer bredt,« siger Rupali Vohra.

Hvor er det nu lige, jeg kender hende fra?

Måske har du set hende på de to institutter, hun opholder sig på, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. Hun startede dog som studerende på et helt tredje institut, nemlig på Medicin, hvor hun tidligt begyndte at forske i øjensygdomme.

Siden er hun blevet en del af det såkaldte BRIDGE-program på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der forsøger at overføre gennembrud i grundforskningen til kliniske resultater.

Skal jeg gøre noget?

Du kan læse mere om grøn stær, og hvem sygdommen primært rammer her. Og der er god grund til at undersøge lidelsen nærmere, for ifølge Øjenforeningen er antallet af danskere i behandling mere end fordoblet fra 1996 til 2011, hvor tallet nærmede sig 100.000.

Drømmen for Rupali Vohra er at skabe et modelsystem, der kan bruges til at gøre behandlingen af de patienter mere personlig – til gavn for dem selv og for samfundets pengetank.

»Det er jo ikke billigt at lade folk tage øjendråber resten af deres liv, når det kan føre til andre skader, som kan kræve kirurgiske indgreb. Så hvis vi kan lave et modelsystem, hvor vi kan teste forskellige medicinske cocktails på den enkelte patient, så kan vi spare samfundet for en masse omkostninger, brugt på behandlinger, der ikke er kurerende. Og samtidig kan vi spare patienterne for unødige komplikationer og bivirkninger,« siger Rupali Vohra.

Seneste