Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Uniavisens hårde pakker - Se gennem mure

Anden etape af Universitetsavisens anbefalinger af hårde pakker til en klistret jul. Den står på politiske murbrokker

Universitetsavisen er gået ind i jagten på højere oplysning i den selvpåførte juleopløsning af kardemommebagværk, snapseslatne rosiner, dvaske juleevergreens og familievarme arme.

Den kommer i form af hårde pakker. Altså oplysningen. Og i denne anden etape af vores anbefalinger til ønskelisten er temaet ‘mur’. Det er ekstra hårdt, men fortvivl ej, kære læser. Vi guider dig til klarsyn og gode læseoplevelser.

Sprogblomster fra Generation Mur

Selv hvis denne avis ikke havde haft til huse på Københavns Universitet, ville vi have anbefalet at læse Lykke Friis’ ’Østers på Kempinski’. Ikke fordi KU’s netop afgåede prorektor er en videnskabelig sværvægter, men fordi hun formår at gøre et traditionelt gumpetungt stof oprigtigt spændende.

Bogen er en samling af de seks radioforedrag, Lykke Friis lavede til Danmarks Radio for at modtage Rosenkjærprisen for sin formidling. Og den gennemgående pointe er, at Murens fald undervurderes groft som historisk begivenhed, og at året 1989 burde være lige så definerende for Friis’ generation, som 1968 var det for den foregående.

På bogens omslag er et portræt af Lykke Friis klippet hårdt ind foran folk, der bestiger Berlinmuren. Det ligner dårlig tv-grafik, men fred være med det. Stilen ser tysk ud, og det er måske intentionen. Tyskland er i hvert fald Europas omdrejningspunkt, påminder Friis os, og bogens titel er da også sakset fra en samtale mellem Angela Merkel og dennes mor.

Uanset at hun i mange år har været associeret med det liberale miljø, havde Lykke Friis gjort få offentligt eksplicitte (parti)politiske træk, før hun meldte sig ind i Venstre, da hun for nylig blev udnævnt som minister. Men præmissen for bogen er dog tydelig: vejen til et samlet Europa er den eneste farbare, og EU har gennem de seneste årtier været et anker af demokrati, frihed, velstand og liberale rettigheder.

Hun har styr på faglitteraturen og sine populærkulturelle referencer, og med sin let poppede facon er hun en kvinde, der deler vandene. Men helt ærligt: hvem ellers til at fortælle anekdoter om det moderne, samlede Europa end Lykke Friis?

Lykke Friis: ’Østers på Kempinski’, DR Multimedie

Biografien om en mur

Mindre sprogblomstrende er Weekendavisens Jan Bo Hansen, der har begået en grundig og nøgtern historisk skildring om Berlinmuren fra dens opførelse til dens fald. ’Muren’ hedder bogen lidet ophidsende, og hvis du ikke som udgangspunkt er interesseret i europæisk historie, eller den kolde krig, er dette næppe en bog, der sætter skub i din skude.

Men for de allerede vakte er ’Muren’ et af årets mest omhyggelige tilbageblik på en allerede veldokumenteret historie. Fortællende i historisk præsens, sætter den uddannede historiker Jan Bo Hansen en ære i præcision. Hør blot:

»Lokomotivføreren Harry Deterling beslutter sig til at flygte med hustru og fire børn, da det går op for ham, at den sidste skinneforbindelse til Vesten vil blive afbrudt i løbet af december 1961. Den 5. december fortæller han venner og bekendte: ’Klokken 19.33 går det sidste tog til friheden.’ Halvanden time senere kører han toget over grænsen med samt passagerer, hvoraf nogle er indviet i forehavendet, andre ikke. En østtysk politibetjent råber: Det er forbudt at stå af uden for stationerne, da de endelig standser. Betjenten får besked på, at de nu er i Vestberlin. 25 forbliver i Vesten, 7 tager tilbage til Østberlin.«

På godt og ondt en anderledes stilist end Lykke Friis. Et spørgsmål om smag. Bagerst i bogen guider forfatteren desuden venligt til supplerende læsning.

Jan Bo Hansen: ’Muren’, Gyldendal

Koldkrigspoppet murbrok

En anden form for mur er den, som Universitetsavisen bugserede hjem på cykelstyret fra Slotsholmsgade i efteråret. Det 16 bind store rugbrødsværk, som PET-kommissionen efter ti år fik gjort færdigt i år. Det er skidetungt. Og det er spionage og koldkrigsdrama på højt, og nøje, nøje dokumenteret plan.

Men lad os sige det ligeud, hvis det ikke allerede er faldet dig ind at læse den 4.600 sider lange rapport (eller med mindre du ligefrem kan finde dig selv i registret), så er du nok ikke typen, der vil pløje dig igennem den på en rask weekend i sommerhuset med pejs og svigermekanik. Og Justitsministeriet har vist heller ikke flere tilbage.

Hvad du derimod bør læse er den komprimerede, mere luftige ’PET’, som KU-historiker Regin Schmidt har forfattet med Rasmus Mariager og Morten Heiberg. Med 336 sider er det blot en murbrok, hvis du forstår.

Da Universitetsavisen i efteråret talte med Regin Schmidt om populærudgaven af ti års arbejde, sagde han, at han betragtede det som en forpligtelse at formidle den viden, kommissionen er nået frem til, på en forståelig måde. Så den offentlighed, der har betalt for arbejdet, også kan læse resultatet.

På et tidspunkt blev vi her på avisen ligefrem bidt af den kolde krig. Vi har bladret en del i den store rapport. Vi anbefaler den korte. Varm eventuelt op her eller her eller her.

Regin Schmidt, Rasmus Mariager og Morten Heiberg: ’PET’ Historien om Politiets Efterretningstjeneste fra den kolde krig til krigen mod terror, Gyldendal.

ser@adm.ku.dk

Seneste