Uniavisens hårde pakker: Stor dansk litteratur i sidste øjeblik

Hvis du skal læse ét 1.300 sider langt skønlitterært værk om Afrika i år, så lad det være Jakob Ejersbos trilogi ’Eksil’, ’Revolution’ og ’Liberty’. Og hey, selv hvis den kategori ikke var faldet dig ind som obligatorisk juleferiepensum, så læs den alligevel.

Eller køb den som en sidste feberredning inden juleaften. Mor, far og en søskende kan få én hver.

Ejersbo døde sidste år af kræft, men nåede forinden at færdiggøre denne tredelte kolos af en svanesang, som efter forfatterens død blev færdigredigeret af redaktør Gyldendal Johannes Riis og udgivet i år.

Trilogiens historier udspiller sig mestendels i Afrika, og som i mange af Ejersbos tidligere romaner er her ikke tale om egentlig socialrealisme, men om civilisationskritik fortalt gennem enkelte menneskeskæbner.

Dødsdrift og kulturkløfter

I den første bog, ’Eksil’, møder vi den dødsmærkede, femtenårige engelske pige Samantha, som med en fraværende far og en alkoholiseret mor rummer mange af de samme psykologiske konflikter, vi også så i Ejersbos gennembrudsroman ’Nordkraft’.

Men handlingen er flyttet fra Aalborg til 80’ernes Tanzania, hvor forfatteren selv boede i en årrække med sine forældre. Det giver et sanserigt og larmende bagtæppe for handlingen, og forfatterens sympati for kontinentet er tydelig.

Men snarere end at være en hult klingende historie om ulandenes problemer og vestlig kolonisering, er ’Eksil’ en fortælling om destruktionssøgende menneskeskæbner, splittet mellem kulturer og kontinenter.

Verdens mange ansigter

Det moderne menneske med den ene fod i Afrika, den anden i Nordeuropa, og et rastløst, identitetssøgende sind, er også temaet for de to andre dele af trilogien.

I ’Revolution’, som er en samling af ni fortællinger, lader Jakob Ejersbo læseren følge nogle af karaktererne fra den første bog, men introducerer også nye hovedpersoner.

En minearbejder, en dansk-grønlandsk hippie, en desillusioneret studerende, eller en afrikansk pige, der pludselig står alene med et barn, hun må knokle for at forsørge uden at ty til prostitution.

Ved at skildre Afrika gennem så forskellige personhistorier breder Jakob Ejersbo de konflikter, der optager ham så meget, ud, så de bliver almenmenneskelige. Så de favner hele verden.

Mellem sort og hvidt

Og han engagerer sig i sine hovedpersoner, så han i den afsluttende bog i trilogien ’Liberty’ kan skrive lige så vedkommende fra afrikanske Marcus’ synspunkt, som fra danske Christians.

De to venner (senere rivaler), der forsøger at fægte sig gennem eksilmiljøets urskov af forfald, druk utroskab og svig, som det tager sig ud i præsident Julius Nyereres uskønne, afrikanske version af socialisme.

Der er ingen lette løsninger eller forudsigelige slutninger. Og intet er – well, sort eller hvidt. Som Marcus fortæller Christian:

»Du er ingenting nu; ikke sort, ikke hvid, bare en grå dreng. Du kan kun klare dig her ved hjælp af penge taget hjemme fra Danmark. Du kan ikke klare dig i dit fødeland, fordi hjernen er dum som den uvidende neger fra landsbyen. Og når du er her, så snyder du de forkerte mennesker, som om du er endnu mere blind end den uvidende neger.«

At dømme efter anmeldernes modtagelse af trilogien, kan der med Ejersbos trilogi meget vel være tale om et hovedværk i moderne dansk litteratur.

Jacob Ejersbo: ’Eksil’, Gyldendal
Jacob Ejersbo: ’Revolution’, Gyldendal
Jacob Ejersbo: ’Liberty’, Gyldendal

ser@adm.ku.dk