Universiteter: Kvalitetsudspil er uddannelse light

Kun cirka en tredjedel af de studerende skal i fremtiden optages på en kandidatuddannelse direkte efter deres bachelor, foreslår regeringens Kvalitetsudvalg.

I stedet skal de studerende gå direkte ud på arbejdsmarkedet med en 4-årig bacheloruddannelse.

»Konkurrence blandt de studerende om at møde kravene, der giver adgang til kandidatuddannelserne, vil antagelig øge de studerendes indsats på bacheloruddannelsen, og samtidig vil adgangskrav til kandidatuddannelsen sikre, at det kun er de studerende, der har evner og motivation, der bliver optaget. Det er udvalgets klare forventning, at det vil betyde, at Danmark fremover vil få endnu dygtigere kandidater,« skriver Kvalitetsudvalget i sine anbefalinger.

En spareøvelse

Den vurdering er Københavns Universitet (KU) og Danske Universiteter, interesseorganisationen for de otte universiteter, lodret uenig i.

De mener ikke forslaget vil ikke højne uddannelseskvaliteten, tværtimod.

»Jeg undrer mig over, at et udvalg, der har fokus på kvalitet, foreslår at skære et år af de unges uddannelser ved at begrænse adgangen til kandidatuddannelse. Det virker ærligt talt mere som en spareøvelse end som et kvalitetsløft.«

»Rapporten lægger ikke kun op til, at færre skal have en universitetsuddannelse. De unge, der er så heldige at få en uddannelse i fremtiden, skal også have mindre af den, med kun fire år på universitetet. Det må man kalde ‘uddannelse light’,« skriver Lykke Friis, prorektor for uddannelse på KU, i en pressemeddelelse.

KU lancerede i marts sin egen plan for at styrke uddannelsernes kvalitet (fempunktsplanen).

Blandt initiativerne er skærpede adgangskrav til bacheloruddannelserne, flere timer på kandidatuddannelserne, og begrænsning af optaget på de uddannelser, hvor de studerende har sværest ved at få job.

Spiller hasard

Danske Universiteter mener, at det kan give bagslag at sende et stort antal bachelorer ud på arbejdsmarkedet, fordi der ikke er mange arbejdsgivere, der her og nu efterspørger deres arbejdskraft.

Så selv om staten måske kan spare penge på forslaget her og nu, vil det på længere sigt blive en underskudsforretning, skriver Danske Universiteter i en pressemeddelelse.

»Jeg tror ikke, at vi har råd til at spille hasard med unge menneskers fremtid på den måde – og jeg har meget svært ved at forstå, at et vidensamfund har brug for arbejdskraft med mindre uddannelse. Hvis man gerne vil indføre et bachelorarbejdsmarked, så kræver det en gennemgribende ændring af hele arbejdsmarkedets struktur. Man kan ikke bare sende unge mennesker ud som forsøgskaniner på et højst usikkert bachelorarbejdsmarked,« udtaler Ralf Hemmingsen, der er formand for Danske Universiteter og rektor for KU.

clba@adm.ku.dk