Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Universiteterne får 275 millioner kroner som basismidler fra globaliseringspuljen næste år i stedet for de 100 millioner regeringen havde lagt op til. Universiteterne er utilfredse, og Socialdemokraterne forventer nyt opgør om størrelsen af basismidlerne næste år
Universiteterne har i årevis set længselsfuldt frem til at få flere frie forskningsmidler når de lovede milliarder i globaliseringspuljen endelig blev fordelt af politikerne. Det skete langt om længe i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov, men i stedet for at nå frem til en forskningspolitisk oase, viste synerne sig at være det rene fatamorgana.
To tredjedele af pengene skal nemlig gå til strategisk forskning og politisk bestemte puljer. Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter, mener at universiteterne står tilbage som de store tabere. »Regeringens meget minimalistiske holdning til størrelsen af de midler som universiteterne selv kan disponere over, må vi opfatte som en mistillid til universiteterne og deres ledelser,« siger han.
Giver og tager
Videnskabsminister Helge Sander (V) havde i første omgang afsat 100 millioner kroner, svarende til ti procent af globaliseringspengene, til basismidler som universiteterne selv kan bestemme over. Københavns Universitets (KU) andel ville være cirka 30 millioner kroner. Ralf Hemmingsen, rektor på KU, påpegede efterfølgende at det kun rækker til et nyt grundforskningscenter og kaldte det en dråbe i havet i forhold til den længe lovede saltvandsindsprøjtning til grundforskningen. Beløbet blev hævet til 275 millioner kroner til deling, svarende til 27,5 procent, da de fastkørte forhandlinger efter tre uger blev flyttet til Finansministeriet.
Trods forbedringerne er der meget langt til den nuværende fordeling af de offentlige forskningsmidler med cirka 60 procent til basismidler og 40 procent til konkurrenceudsatte midler. KU kan dermed se frem til at modtage cirka 80 millioner kroner fra globaliseringspuljen til næste år, men der venter til gengæld ifølge KU’s universitetsdirektør Jørgen Honoré besparelser i tilskuddene fra staten andre steder.
»De nuværende globaliseringsmidler fylder op hvad der bliver sparet væk på andre områder. Derfor er tilskudsdelen af universiteternes økonomi i øjeblikket konstant og ikke i vækst som vi havde forventet, og som mange politikere måske rent faktisk tror,« siger han.
Jørgen Honoré ønsker derfor at universitetsledelserne inden næste forhandlingsrunde kan få lejlighed til at drøfte universiteternes økonomi i ro og mag med politikerne. »Begge parter må forstå hinanden noget bedre, og vi må nok alle lytte dygtigere til modparten,« tilføjer han.
Undgår fald
Regeringens oprindelige udspil ville have medført at basismidlernes andel af de samlede offentlige forskningsudgifter ville være faldet til 54 procent næste år, men med aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti (DF), Det Radikale Venstre (R) og Socialdemokraterne (S) kommer de i stedet til at udgøre 56 procent. Samtidig garanterer aftalen at basismidlerne forbliver på samme niveau frem til 2012.
Kirsten Brosbøl, forskningsordfører for Socialdemokraterne, glæder sig over at det lykkedes at rykke regeringen i forhold til det uacceptable oprindelige udspil, og at der nu i det mindste er skabt stabilitet om universiteternes økonomi de kommende år. »Det var S og R der kæmpede det hjem. Forhandlingerne trak ud fordi vi stod stejlt over for hinanden. Der er en grundlæggende uenighed mellem regeringen og os om størrelsen af basismidlerne,« siger Kirsten Brosbøl og henviser til at regeringen har som erklæret mål at få deres andel ned på 50 procent i stedet for 60 eller 70 procent som S og R ønsker.
Slagsmål udsat
Kirsten Brosbøl hæfter sig også ved at forligspartierne aftalte at der skal laves en analyse af universiteternes finansiering, herunder forholdet mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler. Den skal være klar til finanslovsforhandlingerne for 2010, og her forventer hun et nyt slagsmål med regeringen da parterne er fundamentalt uenige.
Jesper Langballe, forskningsordfører for DF, er ikke klar til at lade S og R løbe med hele æren for det forbedrede forhandlingsresultat. »DF’s fingeraftryk er at vi sammen med S og R har fået hævet basismidlerne i forhold til det som regeringen spillede ud med. Der er de seneste år sket et katastrofalt fald i basismidlernes andel, men det forlig vi har fået strikket sammen, betyder at vi har fået knækket nedgangskurven. Men det er kun en foreløbig sejr, og meget afhænger af at vi til næste år får en radikal opretning af basismidlerne,« siger han til Altinget.
Forkælede universiteter
Videnskabsminister Helge Sander er stærkt forundret over universiteternes kritik af forhandlingsresultatet. »Universiteterne har fået flest penge af alle i den her aftale, og så er det dem der udtrykker størst surhed og skuffelse. Det er svært at tage alvorligt, og jeg tror der sidder mange der skal spare andre steder i det offentlige, som har lidt svært ved at forstå deres holdning,« siger Helge Sander der mener at aftalen betyder en historisk stor stigning i basismidlerne og samtidig giver universiteternes bestyrelser større økonomisk handlefrihed.
Han håber derfor også at universiteterne i sidste ende vil erkende at man har imødekommet mange af deres ønsker.
clba@adm.ku.dk