Universiteter til eftersyn, og det skal gå tjep

Folk på rektorgangen blev taget på sengen, da uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i onsdagens Berlingske meddelte, at universiteterne skal have et hovedeftersyn.

Et lille hurtigtarbejdende udvalg på syv personer er blevet sat til at undersøge, om uddannelserne har den kvalitet og relevans, der er nødvendig, hvis Danmark skal overleve økonomisk i fremtiden.

Efter hvad ministeren hører, når han taler med folk i erhvervslivet og med de studerende, er kvaliteten i universiteternes auditorier nemlig dalende.

Til marts spytter udvalget sin første rapport ud, og herefter har ministeren erklæret sig klar til at lave love og regler om, hvis det er det, der skal til.

Universiteterne har hverken været inviteret til at komme med input til kommissoriet for det nye udvalg eller til at udpege nogen af dets medlemmer – de er alle valgt af Morten Østergaard. Ingen i KU’s ledelse kendte til ministerens planer, før han hviskede dem til Berlingske (til trods for, at et af udvalgsmedlemmerne, Jakob Roland Munch, faktisk er professor i økonomi på KU).

Prorektor for uddannelse på KU og Facebook-bruger Lykke Friis reagerede på nyheden ved at kalde ministerens stunt for ‘en ministeriel overhaling’. Hun skrev på sin facebookprofil, at KU allerede i forvejen har ret travlt med at forandre alle mulige ting:

»Man skulle tro, at der er reformtørke på landets universiteter. Men vi knokler på med de mange nye krav, der ligger i SU-og fremdriftsreformen samtidig med, at vi er ved at vedtage en ny studievejlednings-og karrierestrategi – for ikke at tale om en styrkelse af internationalisering og mere systematisk kvalitetssikring,« skrev Lykke Friis.

Ministeren har en fornemmelse af, at det går dårligt på universiteterne

På et pressemøde indkaldt med to timers varsel forklarede Morten Østergaard, hvorfor universiteterne alligevel skal til eftersyn.

»Det er ikke tilstrækkeligt, at vi uddanner mange nok, vi skal også uddanne godt nok,« sagde han.

Da en journalist ville vide, hvorfra Morten Østergaard havde fået det indtryk, at det ikke i øjeblikket går godt nok, henviste ministeren til anekdotiske samtaler med folk i erhvervsliv og universitetssektor. »Det er jo ikke noget, vi som sådan har nogen dokumentation for,« sagde han, men tilføjede, at det var hans klare opfattelse, at ‘vi kan drive det til mere’.

It’s the economy, stupid

Det haster både for samfundet og for den enkelte studerende med en afklaring af, hvad der fungerer og ikke fungerer, mente Morten Østergaard, så det nye udvalg skal arbejde hurtigt og frit – ‘der skal ikke være nogen tabuer’, lovede ministeren.

Den første af to delrapporter skal, som nævnt, brygges sammen inden marts 2014. Den skal handle om universiteternes rammebetingelser, herunder om taxametersystemet virker eller ej – og endnu en delrapport, der er klar i oktober 2014, skal komme med anbefalinger, der kan gøre ‘institutionerne og uddannelsernes indhold’ mere relevante – og rentable.

For det handler om penge. Ifølge Morten Østergaard må Danmark ikke miste ‘en eneste arbejdsplads, fordi vi ikke har kompetencer nok’.

Hvad er relevans og kvalitet?

Pressemødet i Uddannelsesministeriet afslørede, at udvalgsformand Jørgen Søndergaard, der er forskningsleder i SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og hans udvalgsmedlemmer får en del at rive i. For det første skal de finde ud af, hvad det er for en målestok, de skal vurdere universiteter og uddannelser efter.

Vi kommer til at bruge tid på at definere, hvad kvalitet og relevans er, sagde han.

Og selve kommissoriet er også ret åbent: »Principielt kigger vi efter alt, der kunne være relevant,« sagde Jørgen Søndergaard.

Heller ikke den nyudnævnte udvalgsformand ville tage stilling til, om det påståede kvalitetsfald i uddannelserne, som er grunden til hele reformøvelsen, er reelt eller ej.

Jørgen Søndergaard konstaterede blot, at det store optag af studerende om ikke andet har forandret uddannelsessystemet, og han lod det være et åbent spørgsmål, om forandringerne har været optimale på universiteterne.

Han hintede dog, at taxametersystemet, der betyder, at universiteterne får en pose penge for hver studerende, de optager, skal have en væsentlig del af udvalgets opmærksomhed.
Universiteterne får samme takst for femte studerende på en uddannelse som for studerende nummer 500, og det giver uddannelsernes ledere et incitament til at optage så mange, som de kan. Måske på bekostning af kvaliteten af undervisningen.

»Ligger der i selve grundmodellen for taxametret et uheldigt incitament?« spurgte Jørgen Søndergaard sig selv.

Ingen nye penge i sigte

Hvis udvalget nu når frem til at det vil være smart at gøre noget, der koster en masse penge, fx øge timetallet markant, vil regeringen så bruge de penge? Ville Uniavisen vide på pressemødet.

»Vi er det land i den vestlige verden, der investerer mest i vores uddannelsessøgende,« sagde Morten Østergaard, »og derfor er udvalgets opdrag at se på, hvordan vi kan ændre både de politisk bestemte rammebetingelser og institutionernes arbejde, så vi får mere ud af de ressourcer, men det med at lave finanslov, det tager vi os af én gang om året, og der vil vi sikkert få diskussioner af den karakter, men det er altså ikke udvalgets opdrag,« sagde Morten Østergaard, efter at have snakket lidt i øst og vest.

Til gengæld svarede han ret kort på Uniavisens andet spørgsmål, om hvorvidt den nyligt reformerede SU også skal tjekkes efter i den kommende udredning. Udgifterne til SU er trods alt en meget stor del af samfundets investering i uddannelse i Danmark.

»Der har vi været,« sagde Morten Østergaard. »Vi synes, vi har været omkring SU-systemet, men det skal jo ikke forhindre, at nogen [i udvalget] vil kigge på det,« sagde han.

chz@adm.ku.dk