Universiteterne vidste udmærket at de skulle spare

26. maj sendte rektor Ralf Hemmingsen ekstraordinært et brev til samtlige studerende og ansatte ved Københavns Universitet, hvori han udtrykte sin overraskelse over det spareindgreb, regeringen og Dansk Folkeparti gennemfører på universiteterne.

»Med aftalen har universiteternes uddannelse og forskning udsigt til en overraskende og betydelig reduktion i de kommende år,« skrev Ralf Hemmingsen, som vurderer, at spareøvelsen vil koste mellem 400 og 700 job på landets største universitet.

Gensidig overraskelse

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er til gengæld overrasket over Hemmingsens overraskethed. Ifølge ministeriet har Københavns Universitet i otte måneder været klar over, at bevillingerne til universiteterne ville falde i takt med nedgangen i dansk økonomi.

Faldet i bevillinger var nemlig en del af finanslovsforhandlingerne, siger ministeren, som ikke vil forholde sig til KU’s forventning om at skulle fyre op mod 700 ansatte.

»Jeg har ikke set regnestykket fra Københavns Universitet endnu, men jeg forundres over, at Ralf Hemmingsen føler sig overrasket.«

»Det eneste nye i genopretningsplanen er, at vi nu har sat beløb på de administrative besparelser, nemlig 125 mio. i 2012 og 250 mio. i 2013, svarende til en halv og en hel procent af universiteternes omsætning,« siger Charlotte Sahl-Madsen og tilføjer:

»Vores mål om at bruge en procent af BNP på forskning ligger fast, og vi overholder også aftalen om at give universiteterne et historisk løft ved at investere seks milliarder kroner i laboratorier,« siger hun.

Nogle af besparelserne kan rulles tilbage

Regeringens beslutning i efteråret 2009 om at forskningsbudgetterne også i krisetider skal udgøre 1 procent af bruttonationalproduktet (BNP), vil koste universiteterne 200 millioner i 2011 og 748 millioner i 2012.

Får universiteterne de sparede penge igen, hvis BNP falder mindre end forventet?

»Ja, det er klart. Hvis BNP stiger, så stiger bevillingerne igen.«

Charlotte Sahl-Madsen minder om, at man bruger lidt mere end 1 procent af BNP på uddannelse og forskning i både 2011 og 2012, hvorved man »overopfylder« målene.

Ph.d.’er har ikke noget med sagen at gøre

Charlotte Sahl-Madsen kan ikke forstå, hvorfor KU’s rektor mener, at spareplanerne vil betyde, at universitetet måske må sløjfe hver fjerde planlagte ph.d.-uddannelsesplads.

»Vi vil kunne hente 100 millioner ved at reducere ph. d.-optaget med 200 personer. 
Men det er katastrofalt for forskningen,« siger Ralf Hemmingsen til Berlingske Tidende.

Men ifølge videnskabsministeren har bevillingerne til ph.d.-uddannelse slet ikke noget med regeringens sparekatalog at gøre. Man vil ikke kunne tage penge fra den konto og bruge dem til at lappe huller andre steder.

»Det er uforståeligt for mig, hvorfor Ralf Hemmingsen ønsker at nedlægge ph.d.-stillinger,« siger Charlotte Sahl-Madsen. »Hvis KU vælger at uddanne færre ph.d.’er, får de færre penge.«

Kirurgisk indgreb på administrationen

Det er administrationen på KU, der skal beskæres, understreger videnskabsministeren, som heller ikke mener, at KU på dette punkt kan foregive at være overrasket over at skulle spare.

Det var nemlig en del af det seneste regeringsgrundlag, planen ‘Danmark 2020 – Viden, vækst, velstand, velfærd’, at Danmark skal nedbringe det offentlige bureaukrati. Charlotte Sahl-Madsen siger, at hendes ministerium allerede er i gang med en dialog med universiteterne om, hvor man kan spare på administration.

»Regeringen har ingen interesse i at pille ved midlerne til uddannelse og forskning,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

KU’s direktør Jørgen Honoré er næsten færdig med at gennemføre en igangværende administrativ sparerunde til 125 millioner kroner på KU, og han fortæller Universitetsavisen, at han har svært ved at se, hvor man kan presse citronen nu.

Ministeren er ikke enig.

»Jeg tror, at KU, ligesom de øvrige syv universiteter, kan finde yderligere besparelser på administrationen,« siger Charlotte Sahl-Madsen, som mener, at der er mange uudnyttede muligheder i digitaliseringen af administrative arbejdsgange.

Da administration udgør en tiendedel af universiteternes budgetter, svarer besparelserne på administration i 2011 og 2012 til henholdsvis 5 og 10 procent.

Ingen var blevet lovet mere

Du er jo ny på pinden. Hvordan har du det med at svinge sparekniven over de universiteter, du lige har fået ansvaret for?

»Jeg læser situationen lidt anderledes. Vi tager ikke noget fra nogen, som de var blevet lovet. Og vi lever op til vores målsætninger om at bruge 1 procent af BNP på forskningen. Det eneste nye er at vi har sat beløb på den forventede effektivisering i 2012 og 2013.«

»Alle andre tal mener jeg simpelthen, at universiteterne har kendt i forvejen,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

chz@adm.ku.dk