Universiteternes pengekasser skal på skrump

De danske universiteter har været nogle rigtige pengepugere de seneste år, og slemmest af dem alle var Københavns Universitet (KU), der alene i perioden 2010 til 2012 lagde 669 millioner kroner til side.

Dermed nåede KU’s egenkapital op på næsten 1,2 milliarder kroner, eller hvad der svarer til 15 procent af omsætningen ved udgangen af 2012. Det dobbelte af KU’s officielle mål på 7,5 procent af omsætningen.

Universiteterne kom sidste år under voldsom kritik i medierne for at opbygge store pengetanke af offentlige midler.

Ingen indgriben

Det endte med, at Statsrevisorerne bestilte en undersøgelse af årsagerne til væksten og et svar på, om midlerne burde have været brugt på undervisning og forskning i stedet for at stå som reserve i tilfælde af dårlige tider.

Ifølge den nye beretning er væksten ikke resultatet af bevidst planlægning eller dårlig budgetlægning, men i højere grad udtryk for forsigtig budgettering af indtægter og tilbageholdenhed med de daglige udgifter.

Beretningen peger på to forhold, der indikerer, at universiteterne har sparet for mange penge op: For det første ligger den nuværende egenkapital på flere universiteter væsentligt over deres egne målsætninger, og for det andet har de fleste universiteter besluttet at sætte forbruget markant op de næste år.

Uddannelsesministeriet og Finansministeriet udtaler ligeledes i beretningen, at »de ikke finder det nødvendigt, at universiteterne sparer mange midler op,« men de vil på den anden side heller ikke opstille generelle krav til eller regler for egenkapitalens størrelse.

Fleksibel egenkapital

Rigsrevisionen anerkender samtidig, at universiteterne har behov for at kunne spare op for at modstå udsving i indtægterne og kunne foretage strategiske investeringer.

Men det enkelte universitet skal fremover fastsætte behovet for egenkapital på baggrund af en årlig risikovurdering af indtægter, udgifter og investeringsstrategi, lyder anbefalingen.

Og så forventer revisionen, at universiteterne bliver hurtigere til at tilpasse niveauet for uddannelse, forskning og investeringer til det optimale niveau.

Anbefalinger fulgt

Jørgen Honoré, universitetsdirektør på KU, mener alt i alt, at beretningen er meget tilfredsstillende læsning.

Han glæder sig over, at det nu er slået fast, at universiteterne skal have en egenkapital, og at Rigsrevisionen har været lydhør over for universiteternes tanker om at basere niveauet på en konkret risikovurdering af indtægterne.

»KU vil fremover årligt i budgettet vurdere risikoen for indtægtstab og overforbrug på udgifter og fastlægge egenkapitalniveauet ud fra dette og ud fra behovet for opsparing til strategisk ansættelse, investeringer og flytning,« siger Jørgen Honoré.

Bruger af opsparingen

Han tilføjer, at politikerne med finansloven for 2013, hvor de indgik forlig om tilskuddet til universiteterne for de næste tre år, har skabt ro og sikkerhed om universiteternes tilskudsøkonomi.

Det betyder, at ledelsen på KU føler sig så sikker på fremtiden, at den vil tære 218 millioner kroner af reserven for at kunne ansætte 300 nye forskere i 2013 og de følgende år.

Også i 2014 og 2015 skal der trækkes på opsparingen, så egenkapitalen bringes ned på cirka 600 millioner kroner med udgangen af 2015.

clba@adm.ku.dk