Universitetet for alle

Jeg følger strømmen af gråhårede mennesker, der hjemmevante snor sig gennem gangene på gamle KUA i skærende kontrast til de trendy humaniorastuderende og plakaterne på væggene om næste fredagsbar. De kunne være de studerendes bedsteforældre. Men det er en flok deltagere fra Folkeuniversitet.

Jeg møder Annie og Inge i pavillon 2 på gamle KUA, hvor der i dag undervises i ’Operaens rasende mænd’. De to kvinder har gået til opera på Folkeuniversitetet de seneste ti-tolv år.

»Man har så meget udbytte af det her opera, både billedligt og musikalsk. Og også teksten er spændende,« siger Inge Gørtz på 84 år, der er pensioneret advokat og er taget hele vejen fra Rungsted. Annie Bloch, 79, stemmer i:

»Når de tre ting går op i en højere enhed, så svæver man, man bliver løftet udover tid og rum – det er magisk!«

»Dem, der er til popmusik og ser X-factor, vil nok sige: Vor herre bevares, opera, det er dog det værste, man kan høre,« siger Annie og medgiver, at hun er en ægte operanørd.

En gensidig passion

Det er netop kursisternes engagement i faget, der gør det til noget særligt at undervise på Folkeuniversitetet, fortæller Lilo Sørensen, der er cand.mag. og drivkraften bag det populære operahold.

»Det er en gave at undervise folk, som er så dedikerede og åbne for lærdom i forhold til at undervise elever i folkeskole og også på universitetsniveau, hvor det hurtigt bliver pligtbetonet. Her kommer de frivilligt,« siger hun.

Udover at deltagerne kommer af lyst, kommer de også for at holde sig i gang.

»Sådan et kursus er jo nærmest mentalhygiejnisk. Jeg kender deltagere, som har haft det svært i livet, og været syge – psykisk eller fysisk, da de startede på Folkeuniversitetet. Pludselig har de noget at stå op til – som ikke er arbejde. Det giver dem indhold i livet at komme her,« siger hun og understreger, at dem, der går på Folkeuniversitetet, kommer fordi de ønsker at udvide deres viden.

»Det er vigtig, at kursisterne lærer noget. De skal ikke bare sidde og blive underholdt, det skal også være tørt indimellem.«

Et akademisk fundament

Viden er grundpillen i Folkeuniversitetet – at formidle videnskabelige metoder og resultater til alle, der er interesseret, uanset forudsætninger.

»Alle have adgang«, står der på plakaten fra den første forelæsning i 1899.

Dengang betød det kvinder og arbejdere, mens Folkeuniversitetets absolut største segment i dag er pensionister. Rektor på Folkeuniversitetet Bente Hagelund beskriver målgruppens idealtype som identisk med ’Susanne fra Gentofte, 65 år, pensioneret sygeplejerske’.

»Men alle er velkomne. Jeg ved for eksempel, at de kunsthistoriestuderende klager over, at de får for lidt undervisning. Det kan de i hvert fald få masser af her – kunsthistorie er vores største fag.«

Viden er altid noget værd

Er det ikke spild af ressourcer at undervise pensionister, når der ikke er råd til at give de studerende undervisning nok?

»Vi må ikke blive et samfund, der kun ofrer penge på de unge. Og vi skal tilbyde de ældre andet end akvarelmaleri og barnepasning – der skal også være noget til hjernen,« siger rektor Bente Hagelund og oplyser, at tre fjerdedele af Folkeuniversitetets budget kommer fra deltagerbetaling.

Men hvad er jeres eksistensberettigelse?

»Vi tilbyder folk, at de kan få udvidet deres intellektuelle horisont livet igennem.«

Mødet mellem generationer

Tilbage i pavillon 2 på KUA oser lokalet af livsvisdom. Læreren Lilo Sørensen har netop afspillet et klip fra Verdis opera ’Macbeth’, og flere af deltagerne er tydeligvist berørte.

»Det risler mig koldt ned ad ryggen, når jeg hører sådan et stykke,« fortæller 79-årige Annie Bloch. Det er på grund af interessen for opera, hun går på Folkeuniversitetet. Det er også derfor Inge Gørtz kommer her, men hun fortæller, at der også er et socialt aspekt i det:

»Jeg går på et andet hold, hvor vi er sådan en lille gruppe, der går ud bagefter og får et par madder og et glas rødvin i kantinen.«

»Så møder vi jo også de unge studerende – det er mægtig skægt, og de er smadder søde,« siger hun.

Universitetet åbnes op

Det mener rektor Bente Hagelund netop er en gevinst ikke blot for Folkeuniversitetets deltagere, men også for universitetet.

»Vores deltagere får afmystificeret, hvad universitetet er for et sted. Og de ser, hvordan de studerende ser ud, hvad de laver, og hvad de snakker om.«

Fordelen for KU er, at Folkeuniversitetet åbner universitetet mod omverdenen.

»Der er nogle af de studerende og ansatte på den ordinære uddannelse, som synes, at os fra Folkeuniversitetet er ret irriterende: ’Vi tager deres lokaler, vi fylder op, hvad skal alle de gamle mennesker her?’«

»Men vi er altså også med til at sørge for, at universitetet ikke bliver sådan et elfenbenstårn, hvor eliten sidder og kloger sig.«

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.