Universitetet overholder ikke sine egne praksisbestemmelser

1. For det første skal forskningen kunne legitimere sig udadtil som en objektiv sandhedssøgen, hvor der altid skal redegøres for subjektive forhånds indstillinger.

KU overtræder objektiviteten, idet de kun søger efter løsninger, der er medicinrelaterede eller som kan realiseres inden for Novos område. Man har kun dækket få procent af metabolismefeltet, idet man har udelukket alle ikke-medicinrelaterede emner. Man har ikke nævnt diæt eller motion som emner i “ansøgningen”.

2. Det skal være sandfærdigt.

Novo-fonden, KU-dekanen og rektor har alle sagt, at der ikke består nogen afhængighed af Novo – der er ikke andet end afhængighed. Man er helt bundet op på Novo-forskning. Man må fx ikke forske i diæt. Det kan ødelægge Novos omdømme. Kun Novo-folk er ansat eller skal ansættes.

3. Videnskabelig redelighed.

Det er ikke redeligt kun at forske i en økonomisk/kemisk sektor og kalde det et universitet. Der er intet overblik over metabolismeforskningens mange muligheder og en prioritering af disse muligheder.

4.Videnskabelig redelighed er, at man hverken må lyve, snyde eller stjæle i forskningen.

Der er løjet engros i denne sag, idet man foregiver, at man vil overholde universitetsloven, men ansøgningen overtræder universitetsloven på en lang række områder. Fx hvor er der tale om den strategiske udvælgelse af emner? Hvor er forskningsfriheden henne, når alle emner er valgt på forhånd? Og forskerne udpeget – af Novo? Hvor er samarbejdet med det omgivende samfund henne når hele ansøgningsprocessen har været hemmelig – og næsten al korrespondance m.v. er hemmelig?

5.Brud på videnskabsetiske kodekser fx hemmeligholdelse af personlige eller økonomiske interesser som kan rejse tvivl om forskeres uvildighed.

Ansøgningerne er holdt hemmelige, og man kan ikke få aktindsigt, hverken fra KU eller Videnskabsministeriet – man får udleveret blanke sider, det gælder også Teknologi- og Videnskabsudvalget. Man kan ikke få at vide, hvem der har forfattet ansøgningerne, man må ikke vide, hvem der har skræddersyet forskningsprogrammet til Novo, og man må heller ikke få at vide, hvorledes man overhovedet har prioriteret, hvad der skulle forskes i, og hvem der har stået for det. Og særligt: Hvad der ikke skulle forskes i.

6.Mere sofistikeret kan der være tale om hemmeligholdelse af kildemateriale for at afskære kolleger i at bruge det eller om udeladelse af relevante henvisninger – hvis resultater man ikke bryder sig om.

Man har aldrig villet se på om der findes andre emner der er bedre til at hjælpe diabetespatienter som fx den amerikanske læge dr J.W. Andersons forsøg med diæt, som virker langt bedre end insulin, idet dødeligheden her er langt lavere, idet man ikke kan få insulinschok med diæt.

På den baggrund er hele Novo-centeret ikke i overenstemmelse med KU’s regler, og man burde overveje at lukke dette forsøg. Praksisudvalgets Jon Toft Christensen har ikke haft bemærkninger til ovenstående artikel!

Man har sat kikkerten for eet øje der kun ser medicin og fortjeneste men glemmer helt at se på, hvordan man kan hjælpe mest for en milliard kroner. Man har ikke haft nogen åben diskussion.

Teknologi- og videnskabsudvalget i Folketinget burde foretage en uvildig granskning af denne “konstruktion”.