Universitetet skal lære at gå på to ben

»Der har hos mange været en opfattelse af, at sprog er noget, man bruger, og ikke noget, man behøver at forholde sig aktivt til eller planlægge. Men der er ingen grund til at tro, at universitetets problemer med den nuværende sprogbrug går over af sig selv, og derfor må vi tage dem alvorligt,« siger centerleder ved CIP Anne Holmen som svar på danske og udenlandske medarbejderes kritik af universitetets såkaldte parallelsproglighed.

Problemerne opstår, når enten dansk eller engelsk – afhængigt af de enkelte fakultets- og institutledelser – bliver givet sprogligt monopol, hvilket sjældent sker uden omkostninger.

LÆS OGSÅ: Sprogligt opgør ulmer i universitetets kroge.

CIP blev etableret i 2008 og har siden udbudt kurser i dansk og engelsk og forsket i universitær sprogpraksis. For Anne Holmen er det imidlertid vigtigt at understrege, at parallelsproglighed ikke kan implementeres fra den ene dag til den anden, men at indførelsen må være gradvis og varetages over tid.

Sprogpolitik eller sprogpoliti

»I mange år har vi som institution ikke taget problematikken alvorligt, men med universitetets sprogpolitik (der blev indført i 2008, red.) er brugen af engelsk og dansk kommet på dagsordenen, og det vil på sigt hjælpe os til at forbedre den interne kommunikation,« siger Anne Holmen.

I lyset af den seneste kritik foreslår hun, at man på universitetets fakulteter og institutter nu tager skridtet videre og skaber sine egne, supplerende sprogpolitikker. De skal fungere som praktiske redskaber, der kan være med til at få hverdagen til at fungere – for alle medarbejdere.

Altafgørende er det, at politikken skaber plads til både dansk og engelsk, og at den ikke danner ramme for et egentligt sprogpoliti.

»Vi må løse de nuværende problemer med redskaber og italesættelse i stedet for moral og påbud, som går imod hensigten og har en decideret destruktiv virkning,« fastslår centerlederen.

Fordel for udlændinge at lære dansk

Mens der for mange medarbejdere eksempelvis stadig vil være behov for et løft af engelskkompetencer, må ledere rundt omkring på universitetet ikke undervurdere vigtigheden af også at kunne tilbyde udlændinge, der som ph.d.-studerende måske kun midlertidigt befinder sig i Danmark, danskundervisning.

»Ønsker vi at fastholde de dygtige medarbejdere, der kommer til os i midlertidige stillinger, må vi gøre det muligt for dem at få fast arbejde i landet. Som led i deres karriereplanlægning må vi gøre det klart for dem, at alle medarbejdere, der skal undervise, på et tidspunkt skal lære dansk,« siger Anne Holmen.

Hun anerkender, at det for mange akademikere vil være mangel på tid, der afholder dem fra at følge længerevarende sprogkurser. Det forsøger CIP at imødegå med kurset ’Introdansk’, der udsætter nyankomne medarbejdere for 50 timers danskundervisning den første måned, hvor de endnu ikke har kastet sig over andre arbejdsopgaver. Derefter følges kurset op med fleksible online-aktiviteter og regelmæssig, men mindre intensiv undervisning.

Kulturbærende sprog

Det bør således være en lokal prioritet at styrke både engelsk og dansk som funktionelle arbejdssprog på Københavns Universitet. Engelsk er blevet det globale forskningssprog, men i en national kontekst må man på fakulteter, hvor koncentrationen af internationale medarbejdere er stor, samtidig arbejde målrettet med på ny at få mere dansk ind i hverdagen.

Alt andet vil ifølge Anne Holmen være at gøre de internationale forskere en bjørnetjeneste, og også universitetet er afhængigt af, at sprogene kan sameksistere.

»Vi har som dansk universitet en demokratisk forpligtelse til at formidle vores viden og deltage i samfundets udvikling. Skal det ske på troværdig vis, må det være på dansk,« pointerer Anne Holmen.

»Københavns Universitet skal være en kulturbærende institution, og derfor er parallelsprogligheden så nødvendig. Vi skal huske, at vi går på – i hvert fald – to ben, og vi har brug for dem begge to. Det er ikke en mulighed at udelukke hverken engelsk eller dansk.«

therese.hjorth@adm.ku.dk