Universitetets nye superbyggeri afsløret

Københavns Universitet får ikke ret tit nye bygninger i milliardklassen (1.030 millioner plus moms), så folk både på og uden for Det Naturvidenskabelige Fakultet havde ventet længe. Hvordan skal byggeriet se ud? Hvem skal formgive det?

I H.C. Ørsted Instuttets vandrehal trippede en broget forsamling den 30. juni i spænding.

Og denne spænding trak fakultetet ud. Adskillige talere gjorde luften varm af forventninger, før det digitale tæppe kunne trækkes. Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) under Videnskabsministeriet er bygherre for parken, så styrelsens direktør, Jens Peter Jacobsen, ledede seancen og styrede talerrækken.

Se billedgalleri fra præsentationen her.

Vigtige venner med penge

Jacobsen har tidligt været en støtte til campusbyggeriet på Nørrebro, og det betyder en del. UBST står nemlig, trods sit lidt grå navn og en forkortelse, der hvis man siger den højt, lyder som en nysen, for at styre hele universiteternes infrastruktur og for at uddele de livsvigtige basismidler. Hvis UBST ser på tingene sådan som KU ser på tingene, er det godt for KU.

Det var netop UBST, der stak universitetet et tilbud: Hvis I betaler husleje i 10 år, så køber vi jer et nyt hus. Og KU har brændende ønsket sig et nyt hus.

Jens Peter Jacobsens chef, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, fik ordet, samtidig med at hun ulykkeligvis fik en tudse i halsen. Den stakkels minister hostede sig herefter igennem en i øvrigt elskværdig og opbyggelig tale.

Også Københavns Kommune har aktier i byggeriet. Centerchef Ulrik Winge fra Københavns Kommune forenede det kræmmeragtige og visionære i sine bemærkninger om universitetets betydning for både byens liv og sjæl og kommunens pengekasse.

Det er oplagt, at hovedstadens ledere har en interesse i at integrere universitetets 50.000 studerende og de tusindvis af forskere, der uddanner dem, men undertiden har byplanlægningen faktisk trukket den modsatte vej.

Nørre Campus er kilet ned i en trafikal krigszone, og for Nørrebros borgere ligger universitetet i dag som en næsten uigennemtrængelig barriere til åndehullerne og græsset i Fælledparken. Den fejl vil kommunen gerne være med til at rette.

Grundlæggende skal Nørre Campus åbnes mod byen, mod sine store naboer og vidensarbejdspladser Rigshospitalet og professionshøjskolen Metropol. Livet skal foregå på campus 24 timer i døgnet, og bylivet må gerne, lyder det fra alle sider, flytte ind.

Byggesager er som farvet væske

Men publikum ventede fortsat på at erfare, hvem der skal tegne dette drømmelandskab.

Dekan Nils O. Andersen, som i sin tid undfangede idéen om et nyt campus til ære for Niels Bohr og anlagt i respekt for hans tværfaglige forskningsfilosofi, talte først en stund om de uundgåelige gode tanker, der må opstå, når kloge mennesker bliver tvunget til at gå op og ned ad hinanden.

Tidspunktet for Science Parken er velvalgt, for 2013 er 100-året for publiceringen af de tre epokegørende Niels Bohr-artikler, der grundlagde kvantefysikken og skiftede gear på naturvidenskaberne.

Og selv om det ikke er mange af de nuværende studerende, der vil nå at få deres uddannelse i det nye byggeri, var det en studerende, Kristoffer Bredahl, der fik lov at illustrere naturvidenskabelig tværfaglighed i praksis. Hans veloplagte performance tog afsæt i en forsøgsopstilling, der bippede, og indeholdt væsker i kolber, som skiftede farve.

Men det gik trægt med at få væsken til at skifte kulør.

»Det er ligesom en byggesag!« råbte universitetsdirektør Jørgen Honoré. Til sidst indtraf farveskiftet, som det skulle. Niels Bohr Science Park vil, hvis den også kommer på plads, stå færdig i to etaper i 2014 og 2015.

»I forstod idéen?« spurgte Kristoffer Bredahl efter endt forsøg ud i salen, hvor de 95 procent, der ikke gjorde, fnes forlegent. Til slut detonerede hans optræden i en form for bordbombe, der blæste Niels Bohr-konfetti ud på publikum.

Grønne årer og skæve vinkler

Det er en reel udfordring, bemærkede arkitekt og fagdommer Stig Mikkelsen herefter, at mase 45.000 kvadratmeter ind på et forholdsvis begrænset areal. Nu spidsede det til: publikum skulle snart få at se, hvad det hele drejede sig om.

»På fornem vis sætter projektet form på de samarbejdsmaskiner, vores tid efterspørger,« sagde Stig Mikkelsen.

Og juryens afgørelse var enstemmig – ’det grænseløse fællesskab’ som KU har efterspurgt, ser ud, sådan som Rambøll Danmark ser det. Bag menneskemængden fik en gruppe mænd hurtigt anbragt en serie plancher med billeder og modeller af den kommende videnskabspark.

Glasfacader med skæve vinkler, store fællesarealer og, som det lækre sammenbindende element, en gangbro højt over Jagtvej, hvor bygningens indbyggere vil kunne føle suset (eller suget, afhængig af temperament) fra byens heftige trafik. Broen har fået den fancy spanske betegnelse rambla.

Det bliver et lyst byggeri med ’grønne arterier’, der spænder over flere etager, og som lader dagslyset vælte ind, men først og fremmest bliver det et tidssvarende forskningsmiljø til fem fag. Fysikere, kemikere, dataloger, naturfagsdidaktikere og matematikere vil i fremtiden befolke de lyse rum. I alt 3-4.000 studerende og 800 forskere, foruden ph.d.-studerende og en større administration.

Veldrejet studiemiljø og taberkage

Rambølls direktør Robert Arpe takkede pænt. Han bemærkede, at selv om hans firmas forslag jo var ’veldrejet’, så handler det om andet og mere end æstetik, når man skal understøtte vidensdeling og samarbejde i et studie- og forskningsmiljø.

Og publikum, der gav sig til at overglo de mange plancher, efterhånden som de kom på plads, kunne ud af øjenkrogen se bygherre Jens Peter Jacobsen og hans meddignitarer foretage et første forskudsspadestik i en mægtig firkantet kage med vinderprojektet udført i glasur på toppen.

I øvrigt en ualmindelig lækker kage (med chokolade- og jordbærcreme). Den trøstede de tabende arkitektfirmaer sig med.

»Bohr ville have været stolt,« erklærede rektor Ralf Hemmingsen (i en pressemeddelse, der cirka samtidig blev udsendt).

Vinderprojektet fra Rambøll Danmark kan ses sammen med de øvrige projekter i vandrehallen på H.C. Ørsted Instituttet. De er et kig værd.

chz@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.