Universitetets uafhængighed under pres

En stigende andel af Københavns Universitets (KU) forskningsmidler kommer fra eksterne givere såsom fonde og erhvervsvirksomheder. Det er således KU´s mål at ti procent af indtægterne skal være eksterne i 2010. Professor Peter Sandøe, der er medlem af Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis (Praksisudvalget) på KU, mener at der er brug for at diskutere om der bør strammes op på spillereglerne.

»KU kan gøre mere for at forhindre at forskere kommer i lommen på bestemte eksterne bevillingsgivere. Det drejer sig dels om at en enkelt bevillingsgiver ikke må få for stor magt på et forskningsområde; der bør være flere bidragydere, herunder også universitetet selv. Dels drejer det sig om personalepolitisk at sikre nøgleforskere tryghed i ansættelsen – også selv om en central bevillingsgiver skulle ophøre med at støtte et område,« siger han.

Peter Sandøe vil konkret have afklaret om universitetet går for langt for at imødekomme ønsker fra eksterne bevillingsgivere om for eksempel bestemte navngivne personer skal ansættes i bestemte stillinger, og om KU kan stå som garant for forskningens uafhængighed samtidig med at de ansvarlige forskeres fortsatte ansættelse er helt afhængig af bevillingsgivernes tilfredshed med de leverede resultater.

Langsomt skred

Ifølge Peter Sandøe betyder udviklingen at ikke bare unge forskere, men også lektorer og professorer i stigende grad bliver ansat på eksterne bevillinger. Dermed bliver forskerne personligt afhængige af eksterne bevillingsgivere på en måde som de ikke var tidligere da alle lektorer og professorer sad i faste stillinger, mener han.

20 ud af 134 nye professorstillinger svarende til 15 procent blev finansieret med eksterne midler i perioden 2004-2006, og tendensen er stigende. I dag er 54 professorer og 116 lektorer på KU ansat for eksterne midler og godt 1800 ud af 4300 forskningsprojekter eksternt finansieret.

Peter Harder, professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU og formand for Forskningspolitisk Udvalg i Videnskabernes Selskab, mener at det er godt at universiteterne samarbejder mere med erhvervslivet, men han er enig i at der er behov for at se på om reglerne på området bør strammes.

»Vi må have afklaret om sikkerhedsforanstaltningerne er gode nok, og der er behov for at markere hvornår universitetet træffer en beslutning fordi noget er en god ide, og hvornår det er på krav fra erhvervslivet. Erhvervslivet giver pengene, og universiteterne udnævner professorerne,« siger Peter Harder.

Fælles holdning

Det tidligere Rektorkollegiet, nu Danske Universiteter, udgav i 2004 en vejledning til forskningssamarbejdet mellem universiteter og virksomheder sammen med Dansk Industri (DI). Ifølge Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter, er det ment som en manual for hvordan samarbejdet kan foregå, som det dog er op til universiteterne selv om de vil følge. Baggrunden var den såkaldte Dandysag fra 1999 hvor forskere ved Odontologisk Institut ved Århus Universitet blev bedt om at trække saglige, men kritiske forskningsresultater tilbage af tyggegummigiganten der delvist havde finansieret forskningsprojektet.

»Universiteterne havde vidt forskellige opfattelser af hvor langt de kunne gå for at tilfredsstille virksomheder, så der var brug for et sæt fælles spilleregler. Universiteterne er blevet langt mere professionelle og er bedre klædt på til forhandlingerne, men der er stadig konflikter. Virksomhederne har jo en legitim interesse i at ville have så mange rettigheder til de fælles forskningsresultater som muligt,« siger Jens Oddershede.

Han peger på uenigheder om patentrettigheder, hemmeligholdelsesklausuler og tidsfrister for hvor længe virksomheden kan kræve at forskningsresultaterne bliver holdt tilbage som de primære konfliktområder.

KU har oprustet

KU oprettede en ny afdeling for Innovation og Forskerservice per 1. januar i år, og Tech Trans-kontoret i afdelingen får alle samarbejdsaftaler hvor den eksterne part har en kommerciel interesse, til gennemsyn. Ifølge vicedirektør for Innovation og Forskerservice Jens-Peter Lynov er det ikke hyppigt forekommende at der stilles betingelse om at navngivne personer udnævnes til professorer.

Der er dog professorater som helt åbent er finansieret af erhvervslivet, og her kan bestemte navne være bragt på banen af den eksterne part. Tech Trans-kontoret har aftaleudkast til forskellige former af samarbejde, og alle disse efterlever ministeriets retningslinjer for samarbejde med private virksomheder.

Virksomhederne ønsker som regel at få adgang til eller ligefrem eje forskningsresultaterne. Opfindelser som knytter sig til virksomhedens allerede eksisterende know-how eller intellektuelle rettigheder kan være et særligt følsomt emne som ofte giver anledning til længere diskussioner. Ligeledes ønsker virksomheder ofte at binde universitetet til strenge fortrolighedsbestemmelser hvad angår oplysninger om virksomhedens forhold, ligesom de ønsker at hemmeligholde oplysninger om opfindelser længst muligt.

»Et væsentligt aspekt i forskernes uafhængighed er retten til at publicere forskningsresultaterne frit, og her er vi meget omhyggelige med at sikre forskerne deres rettigheder. Virksomhederne har ikke ret til at påvirke de konklusioner der kan drages af forskningen. Som hovedregel kan vi ikke acceptere at en publikation forsinkes mere end 180 dage fra en virksomhed får manuskriptet til gennemsyn. Som regel lykkes det at komme frem til et fornuftigt forhandlingsresultat, men i enkelte tilfælde er virksomhedernes krav så uforenelige med KU’s at en aftale må opgives,« siger han.

clba@adm.ku.dk