Universitetsansattes hverdag er præget af stress

Mere end 75 procent af de universitetsansatte akademikere mener, deres arbejdsplads er præget af stress, og næsten halvdelen mener, deres arbejdsmængde er for stor. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Akademikernes Centralorganisation (AC).

På spørgsmålet Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? svarer 51 procent I nogen grad, mens 26 procent svarer I meget høj og i høj grad.

Når der skal svares på spørgsmålet Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? svarer 40 procent I nogen grad, mens 14 procent svarer I meget høj og i høj grad – 47 procent vurderer desuden deres mængde af arbejdsopgaver som for stor.

Fællestillidsmand på KU’s samfundsvidenskabelige fakultet, Anders Milhøj, kan godt genkende billedet af stressede undervisere. Til Ugebrevet A4 fortæller han, at han oplever mange kolleger blive slidt op.

»Udover at møde krav om undervisning i verdensklasse møder de ansatte jo krav om at levere stjerneforskning, ligesom der er krav om, at de skal hente deres egen løn og lidt til hjem i eksterne bevillinger. Og de ansøgninger til eksterne bevillinger kræver også meget tid,« siger han.

Ifølge Dansk Magisterforening har universitetsansatte i gennemsnit en arbejdsuge på 47 timer, og foreningen vurderer, at det store arbejdspres på underviserne uundgåeligt vil gå ud over både undervisning og forskning.

Undersøgelsen viser, at mange ansatte ikke føler, at ledelsen på universiteterne gør nok for at forebygge stress. 45 procent svarer, at der I lav grad eller I meget lav grad/slet ikke gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Mere end en fjerdedel svarer, at de ikke mener, deres nærmeste leder er fagligt klædt på til at håndtere stress og problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Både VIP’er og TAP’er rammes af stress

Og det er ikke kun blandt underviserne, stress er et problem, hvis man spørger Ingrid Kryhlmand, der er fællestillidsrepræsentant for KU’s HK-ansatte administrative medarbejdere og næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget.

»Det er ikke et fænomen, der kun drejer sig om VIP’erne, det gælder også TAP’erne. Jeg kan mest udtale mig om det administrative personale, og der er helt klart også mange, der bliver stressede,« siger hun.

»Vi er skåret ind til benet, og der er hele tiden fokus på, at vi kun skal være lige præcis det antal, der er nødvendigt. Så i perioder er vi underbemandede, og det kan mærkes. Alle skal løbe stærkt.«

Ingrid Kryhlmand mener, at de ledende medarbejdere på fakulteterne og institutterne må overveje, hvor meget man egentlig kan kræve af den enkelte.

»Når vi nu har så mange ledere, som vi efterhånden har fået på KU, så må det være en af deres primære opgaver at sørge for, at de opgaver, der skal varetages af den enkelte medarbejder, er tilpasset en 37-timers arbejdsuge – og det gælder både VIP og TAP. Der bør simpelthen kigges mere nøje efter; hvad er det egentlig, man kan forlange af et individ i en travl hverdag?«

Hun er dog overbevist om, at KU’s ledelse er opmærksom på stress, og at der er et klart ønske om at hjælpe de ansatte – det er bare svært at praktisere i en travl hverdag.

»Stress er i høj grad på dagsorden hos KU’s ledelse. Men når man kommer ud i de udførende niveauer – helt ud der, hvor opgaverne skal løses – så er der politiske dagsordner, for eksempel studiefremdriftsreformen, der hænger over hovedet, og dermed store opgaver, der skal løses nu og her. Og så er det altså svært at føre de store floskler ud i livet, når dagligdagen bare buldrer derudad,« siger Ingrid Kryhlmand.

Ledelsen vil skabe bedre balance

Det har ikke været muligt at få et mundtligt interview med KU’s ledelse om indsatsen mod stress, men vicedirektør for HR Lisbeth Møller oplyser via mail, at KU gennemfører egne undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø hvert tredje år. I de mellemliggende år er der indført målinger af trivsel.

De undersøgelser viser ifølge Lisbeth Møller, at der generelt er stor tilfredshed med jobbet som helhed, men at der er udfordringer i forhold til balancen mellem arbejde og privatliv og mellem arbejdstid og arbejdsmængde – blandt videnskabelige medarbejdere, men også i andre personalegrupper.

KU gør derfor en indsats for at skabe bedre balance – der er blandt andet blevet udformet et inspirationshæfte om balance i arbejdslivet, som skal skabe dialog rundt på afdelingerne. Der er også oprettet en værktøjskasse vedrørende stress, hvorfra man kan hente inspiration til at afhjælpe stress.

»KU lægger desuden vægt på at klæde ledere og medarbejdere på til opgaven gennem eksempelvis medarbejderudviklingssamtaler og kurser. Det gælder både ledelsesudviklingskurser, kurser for ledere i at håndtere stressramte medarbejdere og for eksempel mindfulness-kurser samt særligt tilrettelagte forløb for enheder, der har brug for støtte til at håndtere stress, ubalance, mistrivsel med videre,« skriver Lisbeth Møller.

lene.munk-petersen@adm.ku.dk