Universitetsavisen læses bedst derhjemme

Universitetsavisen rummer mange styrker og har en væsentlig værdi for mange studerende og læsere. Der er dog stadig et stort potentiale for at udbrede brugen af avisen til en større andel af de ansatte, og i særlig grad blandt studerende ved universitetet.

Cirka halvdelen af de studerende læser nemlig ikke avisen, mens andelen af ikke-læsere blandt ansatte er en smule lavere, nemlig 40 procent.

Sådan lyder den overordnede konklusion i den evaluering af Universitetsavisen, som analysefirmaet Epinion har foretaget for Københavns Universitet (KU) her i efteråret.

3.650 har udfyldt et spørgeskema, omtrent lige mange studerende og ansatte. Derudover har 23 læsere deltaget i et dyberegående interview af 45 minutters varighed.

Forskel på studerende og ansatte

Af rapporten ser man tydeligt, at studerende og ansatte vurderer Universitetsavisen forskelligt, og at de to læsergrupper har ret forskellige læsevaner og interesseområder:

»De studerende og ansatte interesserer sig for vidt forskellige indholdstyper i artiklerne. De studerende interesserer sig generelt for færre emner, og de emner, de fokuserer på, drejer sig om dem selv og deres situation. De ansatte interesserer sig for et langt bredere udsnit af informationer, men har også en stor fokus på deres egen situation som ansat på universitetet,« hedder det i evalueringen.

Groft sagt kan man karakterisere de studerende som lejlighedsvise læsere, hvor de ansatte i højere grad er trofaste læsere.

Postomdeling afgørende for papirudgaven

Distributionen af Universitetsavisens papirudgave har stor betydning for, hvor meget avisen bliver læst. De to årlige postomdelte udgaver har et langt bedre tag i læserne end de syv standeromdelte aviser, fremgår det af undersøgelsen.

Blot hver fjerde studerende læser den standeromdelte udgave næsten hver gang, hvor mere end to tredjedele læser den postomdelte.

De ansatte er flittigere læsere, men mønstret er stort set identisk, da 38 procent af de ansatte læser den standeromdelte udgave, mens hele 78 procent læser de postomdelte aviser næsten hver gang.

Forklaringen er blandt andet, at de standeromdelte udgaver drukner i et massivt udbud af nyheder og medier fra andre kanaler.

Universitetsavisen.dk har stort potentiale

Universitetsavisens online udgave, der gik i luften 1. september 2009, har endnu ikke rigtig fundet sine ben i forhold til papiravisen. 57 procent af de studerende har aldrig besøgt netavisen.

Tallene er lidt mere positive for de ansatte, men konklusionen er, at universitetsavisen.dk i sin nuværende form ikke har nogen stor brugerskare.

Til gengæld ligger her et stort potentiale, skriver Epinions konsulenter i rapporten.

Brug for link på KUnet

Det er svært for målgruppen at finde vej til netavisen, og både studerende og ansatte udtrykker i evalueringen et ønske om, at intranettet, KUnet, tydeligt linker til netavisen. Epinion genkender tendensen fra øvrige undersøgelser: brugerne af digitale universer ønsker et samlende overblik over helheden.

Universitetsavisen primære platform er papirudgaven, og brugerne har forskellige bud på, hvilket indhold, der vil kunne lokke dem over på nettet, som flere af de nuværende brugere oplever som uoverskueligt:

»Hvis netudgaven skal indfri sit potentiale, kræver det, at (den) i større grad end i dag tilbyder noget andet end papirudgaven. Netudgaven skal i langt større omfang sørge for at levere konkret viden ved at gå i dybden med emner og problemstillinger, der gør det nemmere at være studerende eller ansat ved universitetet,« foreslår brugerne ifølge rapporten.

University Post

Evalueringen har også undersøgt, hvordan Universitetsavisens engelske platform fungerer på print og net.

Rapporten viser, at det engelske indhold i papirudgaven af Universitetsavisen drukner og opleves som mangelfuld af udenlandske studerende og ansatte.

Denne sproggruppe benytter i højere grad netavisen, hvor det er oplevelsen, at der findes flere nyheder.

Stor tilfredshed med indhold

Universitetsavisen bliver generelt opfattet som saglig, hvilket endvidere opleves som et vigtigt og nødvendigt karaktertræk ved en avis, som repræsenterer landets største og ældste universitet.

»Studerende og ansatte lægger vægt på, at Universitetsavisen er upartisk, samt at den er et bredt og kritisk talerør for alle interessentgrupper,« hedder det i konklusion.

Knap 80 procent af både studerende og ansatte erklærer sig enige eller helt enige i, at det er vigtigt, at Universitetsavisen er uafhængig af ledelsen. Det giver nemlig mulighed for større debat og kritik, fremgår det af de kvalitative interviews.

Upartisk avis

Dermed ikke sagt, at ledelsen ikke kan bruge avisen som talerør på lige fod med studerende og ansatte. Kravet om uafhængighed går nærmere på, at ledelsen ikke skal have mulighed for at udøve censur, hedder det.

»Det opleves faktisk som en kvalitet ved avisen, at den ikke tager parti for hverken ledelsen, de studerende eller de ansatte.«

At det er utydeligt, hvem der er afsender af avisen, fremhæves som noget positivt i de kvalitative interviews.

»På denne måde er oplevelsen, at alle studerende, ansatte og ledere er afsendere af avisen,« hedder det.

Tør hvor andre tier

Et andet parameter, som viser sig at have betydning for oplevelsen af indholdets kvalitet, er evnen til at tage kritisk stilling, fremgår det af de kvalitative interviews.

Det hænger sammen med ønsket om en avis, som ikke taler en enkelt gruppes sag, men er i stand til at se en sag fra flere sider. Endvidere betyder det, at Universitetsavisen skal ‘turde’ være kritisk.

»Universitetsavisen har en af sine absolutte styrker på dette område i dag, og det er vigtigt at holde fast herved,« hedder det i rapporten.

Godt sprog

Evalueringen afslører også, at læserne er meget tilfredse med den sproglige kvalitet i Universitetsavisen, som 78 procent finder god, om end der også er læsere, der efterlyser mere humor og ironi i spalterne – uden at sagligheden går fløjten, lyder det.

I det hele taget finder læserne det ‘særdeles vigtigt’, at det høje sproglige niveau i både den danske og engelske del opretholdes, fremgår det af de kvalitative interviews.

»Universitetsavisen opfattes som en avis til akademikere i modsætning til en ’sladderblads-avis’, hvilket stiller krav om, at der formidles på målgruppens sprog,« hedder det i evalueringen.

Og videre:

»Desuden opleves avisen som at repræsentere universitetet, hvorfor det er vigtigt, at den udviser integritet og stolthed, hvilket kommer til udtryk f.eks. ved sprogets kvalitet og indholdets saglighed.«

Den trykte avis skal bibeholdes

Hvad angår form udtrykker både studerende og ansatte som nævnt et stort ønske om, at Universitetsavisen fortsætter som papiravis og bibeholder sit format. En papiravis opleves som et traditionsrigt medie, som passer godt til et stolt og gammelt universitet, som det hedder i rapporten.

»Dermed ikke sagt, at Universitetsavisens ‘look’ ikke kunne blive mere appellerende. Det gælder papiravisens overordnede layout, som gerne må være mere moderne og mindre tungt, ligesom forsiden kunne være mere ‘sælgende’ i sit udtryk.«

»Dette gælder også inde i selve avisen, hvor mange udtrykker et ønske om, at opstillingen af indholdet afspejler brugen af avisen, nemlig til at vække en interesse og nysgerrighed for at vide mere om en bred vifte af emner.«

rjb@adm.ku.dk