Universitetsavisen ofret på KU’s miljøalter

Brokkehovedernes legeplads eller hjemstedet for den frie demokratiske debat om interne forhold på Københavns Universitet (KU)?

Holdningerne til Universitetsavisen der gennem næsten 35 år er udkommet som trykt avis med et frihedsbrev, er mange, men et står fast. Fra årsskiftet er det slut med at dumpe ind ad brevsprækkerne hos de cirka 36.000 studerende og 7.000 ansatte 15 gange om året. Avisen skal i stedet udkomme som en ren webpublikation.

Efterretningen herom blev givet mundtligt af rektor og prorektor til formanden for avisens bladudvalg og redaktøren på et møde den 24. juni og begrundet skriftligt i en mail til bladudvalget afsendt sent fredag eftermiddag den 27. juni lige før sommerferien.

»Som led i Københavns Universitets strategiske mål om at blive et af de grønneste campusområder i Europa, herunder at gennemføre en reduktion af sin CO2-udledning, har rektoratet truffet principbeslutning om at centralt udgivne publikationer i FA (Fællesadministrationen, red.) skal overgå fra trykt til webbaseret udgivelse,« hedder det i brevet. Det understreges at omlægningen ikke vil berøre avisens redaktionelle frihed.

Rektor giver samtidig Bladudvalget til opgave at udarbejde forslag til et redaktionelt koncept for en ny webbaseret universitetsavis, eventuelt under inddragelse af avisens redaktør.« Planen skal tage højde for at den nye avis også skal være til glæde for den voksende gruppe af ikke-dansktalende medarbejdere og studerende på KU. Relevante dele af Universitetsavisen skal derfor også i fremtiden udkomme på engelsk for eksempel med oversatte resumeer af hovedartikler, skriver Ralf Hemmingsen.

Argumenter prellede af

Universitetsavisens redaktør, Richard Bisgaard, og Bladudvalgets formand, Jørgen Tranum-Jensen, undrede sig på mødet den 24. juni over at rektor ikke ønskede at høre sit eget bladudvalg inden han traf så vidtrækkende en beslutning. Desuden satte de spørgsmålstegn ved omfanget af den tilsigtede miljøgevinst.

»Det er et meget kompliceret regnestykke at skulle opgøre hvor meget – om noget overhovedet – der egentlig spares på energiforbruget ved at erstatte en tryksag der udkommer på tyndt papir og uddeles af cykelbude, med en webavis der printes ud individuelt på A-4 ark i hjemmet og på arbejdspladsen,« siger redaktøren.

Hertil kommer at læserne i den seneste store læserundersøgelse fra 2003 helt utvetydigt gav udtryk for at de er glade for avisen i dens nuværende format, og at en webavis kun har interesse som et eventuelt supplement til den trykte avis.

»Universitetsavisens styrke er at den udsendes på papir i 53.000 eksemplarer til samtlige ansattes og studerendes husstande. Den er en hilsen fra KU til hver enkelt studerende og ansat og minder om at man hører til på en fælles arbejdsplads med fælles problemer og muligheder. Om en webavis som man selv skal huske at klikke sig ind på, vil kunne løfte denne opgave i samme omfang, er tvivlsomt,« siger Richard Bisgaard der forudser at avisen vil tabe mange trofaste læsere, især blandt de lidt ældre ansatte.

Argumenterne prellede dog af på rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis, så redaktionen har ikke set anden mulighed end at tage beslutningen efterretning. »Selv om vi er stolte over den avis vi laver og er kede af at måtte indstille den, ser vi også en stor og spændende udfordring i at skulle udvikle en helt ny web-avis der også medtænker de internationale studerende. Så intet er så skidt at det ikke er godt for noget,« siger Richard Bisgaard.

Vil købe CO2-kvoter i stedet

Rektors forsikringer har hverken formildet repræsentanterne for de studerende eller ansatte på KU. Studenterrådet har i protest startet en gruppe på hjemmesiden Facebook hvor næsten 1.000 indtil videre har meldt sig ind for at bevare den trykte udgave af Universitetsavisen.

»Jeg tror ikke det her handler om miljøet, men om at KU forsøger at lukke munden på kritikere. Vi er chokerede over, at KU vælger at lukke Universitetsavisen. Avisen har en levende debat om universitetet som er strengt nødvendig, og jeg mener en lukning reelt vil betyde at ledelsen udøver censur over for ansatte og studerende,« siger Pia Mejdahl Daugbjerg, formand for Studenterrådet.

De studerende har også tilbudt rektoratet at købe CO2-kvoter svarende til de 40 tons CO2 KU sparer ved at stoppe udgivelsen af Universitetsavisen for at bevare den på tryk. Studenterrådet fremsatte forslaget på et møde den 21. august. »Hvis det virkelig handler om miljø, vil vi med glæde betale de 8.000 kroner som avisens CO2 udledning vil koste i indkøb af kvoter. Det kan let ordnes gennem den europæiske CO2-børs. Det er mit indtryk at det handler om at spare nogle kroner og ører og ikke om miljøet,« siger Pia Mejdahl Daugbjerg.

Prorektor Lykke Friis afviser at studentrådets tilbud er en holdbar løsning: »Generelt er det da glædeligt at Studenterrådet via kvoteopkøb også vil bidrage til universitetets ambitiøse mål om at reducere CO2-udledningen og energiforbruget med 20 procent i 2013. Det får os dog ikke til at ændre kurs hvad angår Universitetsavisen. Som bekendt er kvoter kun noget man bør ty til hvis der ikke er andre tiltag som virker. Hovedtanken bag hele grøn campus projektet er jo netop at KU skal ændre adfærd og derigennem ikke alene reducere vort CO2-forbrug, men også være i stand til at tilbageføre midler til kerneydelserne,« siger hun.

clba@adm.ku.dk