Universitetsuddannelser på anklagebænken

Kandidaterne der bliver udklækket på de danske universiteter er ikke gode nok, mener Akademikernes Centralorganisation (AC) og Dansk Industri (DI). De to organisationer havde derfor den 1. april arrangeret en retssag hvor universitetsuddannelsernes kvalitet var på anklagebænken.

Ifølge Niels Lykke Jensen, afdelingschef i AC, tør den danske universitetsverden ikke træde frem med sin kritik af forholdene på trods af at der er mange tegn på en faldende kvalitet. Det var derfor nødvendigt at ty til hårdere metoder og indkalde tre vidnepaneler med centrale aktører fra universitetssektoren og underkaste dem en grundig ‘afhøring’ om de danske universitetsuddannelsers tilstand.

»Der er mange indicier på at undervisningskvaliteten viger. Selvfølgelig uddannes der stadig masser af fremragende kandidater, men spredningen mellem de bedste og de dårligste bliver større, og det er vores fornemmelse at flere og flere studerende bliver hjulpet igennem deres kandidatuddannelse så universitetet kan få sin taxameterbetaling,« siger Niels Lykke Jensen.
Han henviser til en analyse lavet af Dansk Magisterforening, hvor adspurgte undervisere svarer at kvaliteten af kandidaterne falder år for år.

Systemet er godt nok
Taxametersystemet der betyder at universiteterne får et fast beløb i tilskud fra staten for hver studerende der består deres eksamen, har af flere debattører været fremhævet som årsag til den faldende kvalitet. Taxametret er i 2009 på 41.600 kr. per studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, og det er for lidt, mener AC, DI og Danske Studerendes Fællesråd.

De indkaldte vidner mente at selve systemet er godt nok, men at det trænger til at blive justeret.

»Det gamle system fra 1960 til 1990 var stift, så der skete stort set ingen nyudvikling af uddannelserne. Det nuværende taxametersystem belønner innovation og nytænkning, så der bliver skabt nye uddannelser, og nogle bliver også nedlagt igen. Det er en naturlig proces som vi skal være glade for,« sagde Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og talsmand for Danske Universiteter.

Erhvervsfolk utilfredse
Flere vidner mente at aftagerpanelerne, hvor erhvervslivet spørges til råds om uddannelsernes relevans, kunne blive et redskab der kan sikre uddannelseskvaliteten hvis det udvikles mere systematisk på universiteterne.

Jesper Højbjerg, direktør i kommunikationsvirksomheden Advice var indkaldt som vidne. Han oplever som censor at mange af de skriftlige opgaver ikke er gode nok. Han mener at de store problemer er at de bedste forskere bliver frikøbt fra at undervise, at holdene er for store, og at universiteterne ikke skaber en sult blandt de studerende efter at blive dygtigere.

Et andet vidne Nicolaj Ejler, underdirektør i Rambøll Management, har ansat mere end 100 kandidater. Også han oplever en tendens til en faldende kvalitet.

Han mener at universiteterne mangler vilje til at målrette undervisningen erhvervslivets behov, at der er berøringsangst over at gribe ind over for dårlige forskere og undervisere, og at studiebelastningen er for lav.

»Du kan gå igennem et universitetsstudie uden at blive stillet til ansvar for ret meget og endda med et rimeligt resultat,« sagde han.

Christian Nissen, formand for bestyrelsen på Roskilde Universitet, argumenterede for at en højere uddannelseskvalitet kræver mere intensiv undervisning på små hold, og han undrede sig over at de studerende finder sig i forholdene.

»Det er ikke et tilfælde at der er mindre forskningsbaseret undervisning på humaniora og samfundsvidenskab. Politikerne har simpelthen skåret i bevillingerne,« sagde han.

Politisk flertal
Venstres forskningsordfører Malou Aamund havde allerede i en avisartikel inden retssagen udtalt at taxametersatserne for de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser skal hæves. Hun vil dog afvente en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey som er sat til at lave en økonomisk udredning, før hun sætter et beløb på.

Hverken Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe eller Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl kan se noget nyt i Venstres forslag. Begge partier kæmpede for et højere taxameter under globaliseringsforhandlingerne i november sidste år. Kirsten Brosbøl glæder sig dog over at regeringen nu har ændret holdning.

clba@adm.ku.dk