Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
UREDELIGHED - En ny vurdering af sagen mod Bente Klarlund har ikke rokket meget ved holdningen i UVVU. Udvalget forsøger for enhver pris at forsvare deres tidligere afgørelse, selv om bevisbyrden ikke er til stede, mener Klarlund.
18. december 2013 erklærede Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed professor Bente Klarlund Pedersen for at være en uredelig forsker.
Men efter at Klarlund og to samarbejdspartbere var i stand til at påpege regulære fejl i dommen, valgte UVVU sensationelt at genoptage hendes sag i februar i år. UVVUs domme er ellers umulige at appellere.
Genbedømmelsen har fundet sted på baggrund af en heftig debat om god videnskabelig praksis og forskeres ansvar for deres samarbejdspartneres eventuelle fejl og fusk.
Danske forskere er nemlig langt fra at være enige om, hvordan god forskning ser ud, og flere har problematiseret UVVUs rolle som videnskabelig overdommer.
Selv betydningen af ordet ‘uredelighed’ har været til diskussion, og Bente Klarlund – som hele tiden har erklæret sig uskyldig i andet end at almindelige, menneskelige fejltrin – har fået mange andre forskeres støtte og opbakning.
Dertil kommer, at juristen Jens Ravnkilde, der også støtter Klarlunds synspunkter, har indklaget ikke færre end 108 andre forskere til UVVU for at understrege den pointe, at hvis Bente Klarlund er skyldig i at være uredelig, så er utrolig mange andre forskere det også. Hvis UVVUs kriterier ellers holder.
Hverken fejlene i den første dom eller debatten om uredelighed har dog gjort folkene i UVVU møre. I et udkast til en ny dom fra 9. maj, som Uniavisen har fået aktindsigt i, holder UVVU i store træk fast i dommen fra december. UVVUs udkast til afgørelse er enstemmigt vedtaget.
Hvor Bente Klarlund Pedersen i december blev fundet skyldig i forskellige typer uredelighed i arbejdet med seks ud af 12 artikler, holder UVVU fast i, at hun har handlet uredeligt i fire artikler. Det kan altså dårligt opfattes som andet end en alvorlig begmand fra UVVU til Klarlund og hendes støtter.
Bente Klarlund, der hele tiden har erklæret sig uretmæssigt anklaget, beskylder UVVU for at gøre krumspring for at holde fast i deres dom.
»Når jeg læser det nye udkast til afgørelse, så efterlades jeg med det indtryk, at UVVU for enhver pris forsøger at forsvare deres tidligere afgørelse, selv om bevisbyrden ikke er til stede,« siger hun.
»Det understreges af, at UVVU har beholdt deres konklusioner, men løbende ændret deres argumenter væsentligt fra første høringsskrift til første afgørelse til det nuværende udkast til afgørelse.«
Bente Klarlund bemærker, at UVVU hverken inddrager hendes argumenter eller forholder sig til en underskriftsindsamling til støtte for hende, der er foretaget af mere end 70 forskningsledere.
»Det her handler jo ikke om snyd eller ej, for det har selv UVVU konkluderet ikke er tilfældet. Det centrale tema i hele sagen er en forståelse af, hvad der er god forskningsmæssig praksis, men UVVU er ikke i stand til at fremlægge en bevisbyrde for deres konklusioner og fortolkning af forskningsmæssig praksis selv efter over to års arbejde,« siger Bente Klarlund.
»Når jeg derimod fremlægger dokumentation for at mange fremtrædende forskere inden for mit felt har anvendt samme forskningspraksis, så får det UVVU til på kafkask maner at stemple mig som forsætlig uredelig. I en retsstat burde man i det mindste have konkluderet, at den faglige uenighed burde have været til min fordel.«
Bente Klarlund finder det ‘hovedrystende’, at UVVU i deres udlægning af spørgsmålet om forskeres forfatteransvar forsøger at hente støtte til deres synspunkter i den internationale organisation ICMJE (International Committee of Medical Journal Editors), når formanden for ICMJE udtrykker det modsatte af udvalget.
LÆS OGSÅ: Mere om fortolkningen af ICMJE’s regler og UVVUs linje.
Bente Klarlund påpeger, at der er betydelig international usikkerhed om, hvad god videnskabelig praksis er, og hun mener, at UVVU burde forholde sig til dette.
»At det på de punkter, hvor jeg er anklaget, ikke har været evident hvad der er god videnskabelig praksis understøttes af, at disse punkter er lagt frem til høring i det helt nye ministerielle udkast til ny kodeks. Det er tankevækkende, at UVVU kan konkludere om noget, der nu er sendt i høring,« siger hun.
Bente Klarlund har fortsat mulighed for at gøre indsigelse mod UVVUs udkast til en afgørelse inden 1. juni 2014. Derefter skal UVVU foretage deres endelige (foreløbige?) afgørelse.
Den mulighed vil hun benytte sig af:
»Nu vil jeg svare udvalget inden for høringsfristen, men jeg må indrømme, at jeg er overordentlig skeptisk over for UVVUs evne til at løsrive sig fra det spor, man har lagt sig ned i fra starten af denne sag. Det grundlæggende problem er, at dette slet ikke burde være en sag for UVVU, da det ikke handler om snyd eller ej – men om forskningsmæssig praksis,« siger Bente Klarlund.
Hun henviser til juristen Jens Ravnkildes artikel i Ugeskrift for Retsvæsen ‘Et forskningsetisk Justitsmord’ (pdf).
chz@adm.ku.dk
Rettelse: I en tidligere version af artiklen stod, at UVVU i den omtalte afgørelse i udkast dømmer Klarlund uredelig i fire tilfælde, men der er tale om uredelighed i fire artikler, i alt seks tilfælde.