Vær stolte af studenterrødderne!

Kære medstuderende! Efter sidste uges amerikanske valgretorik løber det af med mig. Min stolthed over det forgangne års universitetspolitik tvinger mig til at bryde ud i en valgtale, der forhåbentlig får lidt universitets-solidaritet og studenterstolthed frem i læseren.

De KU-studerende skal jo også til valgboksen snart, og også de kan se tilbage på en valgperiode, et år, som blev særlig lykkeligt for studerende på KU, takket være studerende fra KU’s fagråd og deres organisation Studenterrådet.

Særligt lykkeligt var 2012 for studenterpolitikken i Kongens København, fordi det ikke bare var lukkede døre og kronisk afsavn – der kom tværtimod både løfter og penge på bordet. Løfter om at 2012 ville være det sidste år, hvor en bachelor-studerende skulle fylde 30 timer af sin studieuge med selvstudier, og penge til at følge dette løfte til dørs.

Det har længe været kendt og beklaget, at vigtige og spændende emner bliver skøjtet igennem i universitetsundervisningen, mens semestrene kun udfylder halvdelen af årets uger. Men beklagelser kan også blive til håb om bedre tider, og jeg er sikker på, at rigtig mange KU-studerende ligesom jeg har håbet på at få mere undervisning, bedre tid til at komme i dybden med stoffet og få stærkere tilknytning til forskere og campus.

Med næb og kløer

Studenterrådet gjorde det håb til virkelighed. Ikke ved at de aktive selv tryllede 20 millioner kroner til flere timer på blandt andet Humaniora frem – men ved, med næb og kløer, at få rektor og direktører til at indrømme, at det ville være godt, ikke bare for de studerende, men for hele Københavns Universitet, hvis man kunne regne med, at der var tilstrækkeligt med undervisning. Og at den opgave ganske naturligt burde løftes af universitetet.

Og tro mig, det krævede både blod og sved at komme dertil.

Men nu har KU en politik, der slår fast, at bachelorstuderende kan regne med at møde kvalificeret videnskabeligt personale 12 timer om ugen – i 14 uger per halvår. Det var virkelighed for mange, men ikke for alle – og spørgsmålet er stadig, hvordan løftet bliver forvaltet for de fag, der endnu ikke har mærket løftestangen.

Her stoler jeg på, at Studenterrådet på ingen måde vil smække stængerne op og hvile på laurbærrene, snarere tværtimod: Der vil fortsat hvæsses kløer i de studienævn, akademiske råd og uddannelsesstrategiske udvalg, hvor studerende deltager og påvirker beslutninger.

At få byttet ansættelsesstop og fyringer ud med flere timer midt i en økonomisk krisetid, at få bestyrelse og direktion til at investere, symbolsk og monetært, i de studerendes vigtigste kilde til universitær dannelse (ikke bare faglig viden), og at få trukket en streg i sandet der markerer et mindstemål af prioritering af uddannelse, er et resultat, jeg er stolt af at have været med til at få gennemført, sammen med universitetets ledelse og Studenterrådet.

Med- og modspil

Og det stopper ikke her: Københavns overborgmester har efter pres fra Studenterrådet erkendt, at boligproblemerne er et politisk problem, som han er ansvarlig for.

Nyoprettede institutråd skal til foråret give studerende mulighed for at komme i kontakt med de lokale økonomiske ledelseslag. Der vil fortsat blive investeret i at forbedre studiemiljøer i alle kroge af KU. En gennemtænkt og forhåbentlig gennemskuelig kursusdatabase kommer til at gå i luften, og der arbejdes på at gøre fremtidens svære tværfagligheder til tilgængelige og reelle uddannelsesvalg. Alt sammen tiltag, som Studenterrådet har andel i, som høringspartnere, initiativtagere, med- og modspillere.

Det er jeg stolt af, og alle der har været forbi et fagrådsmøde, debatteret med en anden aktiv studerende, eller siddet med ved et bord hvor universitetets fremtid var til diskussion, bør også være stolte. For der er ærlig talt ikke demokratisk overskud på KU, og har ikke været det i et stykke tid.

Med- og modspil skal manifesteres mere, for sammen får vi resultater som i det forgangne år – og derfor skal denne stolthed over de studerendes indsats spredes, støttes, og stilles til skue, og snart!

Spred budskabet: Vær stolte over det studenterdemokrati vi har – stem til universitetsvalget, og gør det endnu bedre. Jeg stemmer på Studenterrådet.