Valgforskere i vælten

En valgkamp betyder ikke kun travlhed for politikere, spindoktorer og journalister. Valget betyder også ekstra arbejde for ansatte på blandt andet statskundskab, film- og medievidenskab og de sprogvidenskabelige fag. Når der skal leveres analyser af de seneste meningsmålinger, eller af hvordan partiernes strategier virker, er det ofte de såkaldte valgforskere fra KU medierne går til. Til hverdag er de fuldt beskæftigede med deres undervisning og forskning i emner som dansk politiks historie, valg, folkeafstemninger, politisk kommunikation og spin. Men under en valgkamp bliver deres viden og teorier allemandseje gennem mediernes store eksponering.

Overarbejde

Allerede før valget blev udskrevet onsdag i sidste uge, sendte Københavns Universitet en liste til samtlige medier i landet med navne på en række forskere der beskæftiger sig med relevante emner i forhold til en valgkamp. Og der gik ikke mange minutter fra statsministeren havde afsluttet sit pressemøde til telefonerne begyndte at kime rundt omkring på universitetet. Peter Kurrild-Klitgaard er professor i statskundskab og figurerer på den liste universitetet har sendt ud. Han fik over ti opkald fra medierne alene i løbet af onsdag eftermiddag. Og torsdag morgen ringede de første journalister omkring klokken seks, og han oplevede med egne ord dagen i gennem at blive jagtet af en tv-station der ikke ville acceptere at han ikke havde tid til at stille op til et live-interview samme aften.

»En valgkamp er utrolig stressende og forstyrrende. Det er udmattende. Alt går meget hurtigt, og alle vil have kommentarer nu og her og forventer samtidigt at man kan sige noget meningsfyldt og sagligt om ethvert emne,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard. Oplevelsen af at et valg griber ind og forstyrrer det arbejde der ellers er planlagt, deler han med flere forskerkolleger. Blandt andre Mie Femø Nielsen der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og forsker i politisk kommunikation.

»Vi ved jo reelt aldrig hvornår der bliver valg, så det er umuligt at tilrettelægge arbejdet efter det, og derfor får jeg pludselig en masse arbejde oven i det jeg ellers skal når der bliver udskrevet valg. På den måde er det en stor forstyrrelse for mit arbejde. Men samtidig er det jo uhyre interessant når man som jeg beskæftiger sig med politisk kommunikation. Det er en fest at læse aviser og se tv-nyheder under en valgkamp. Det er morsomt at følge med i hele spillet, og en valgkamp rummer jo en masse materiale til vores forskning,« forklarer hun.

Ud over at rumme materiale til ny forskning er en valgkamp også den periode hvor der er størst opmærksomhed omkring den forskning og viden valgeksperterne allerede sidder inde med. Det politiske stof bliver opprioriteret i medierne så der simpelthen er flere sider og minutter der skal fyldes ud. Og det betyder at der er en enorm interesse for valgforskernes arbejde.

Bluser og briller

Selvom valgforskerne ofte citeres i medierne, er det ikke alt de stiller op til. »Jeg afviser mange journalister fordi jeg bliver spurgt om ting jeg ikke kan udtale mig om. En journalist har måske bare lige fire spørgsmål, men hvert spørgsmål rummer en hel ph.d.-afhandling der ikke er skrevet,« fortæller Mie Femø Nielsen. Og det faglige belæg er generelt vigtigt for valgforskerne når de udtaler sig til pressen. Peter Kurrild-Klitgaard vurderer at han siger nej til at deltage tre ud af fire gange han bliver kontaktet af journalister.

»Mange af de historier journalisterne gerne vil have kommentarer til, er der ikke fagligt belæg for at sige noget om. For eksempel når meningsmålingerne rykker sig en halv procent i den ene eller anden retning. Det falder ind under den statistiske usikkerhed, og derfor er det ikke sagligt at gå ind i en analyse af hvad det kan være udtryk for,« lyder hans forklaring på de mange afslag. Generelt mener han at journalisterne med fordel kunne flytte fokusset fra de dagsaktuelle historier til nogen med lidt større perspektiv:

»En oplagt historie er hvor stor en rolle samfundsøkonomien egentlig betyder for valgresultatet. Meget tyder på, at klarer vi os godt økonomisk, er det til den siddende regerings fordel, gør vi ikke, er det til oppositionens fordel. Og hvor meget betyder alle de småting der er oppe i en valgkamp så i forhold til det? Helle Thornings tøj og Per Stig Møllers briller er ikke helt men næsten ligegyldige faktorer i forhold til det større perspektiv,” uddyber han.

Forskning og smagsdommeri

Når KU’s valgforskere udtaler sig som eksperter, står deres saglighed på spil, og de er enige om at man skal undgå holdningsbaserede udtalelser når man har forskerkasketten på. »Det er dit etiske ansvar når du bliver brugt som ekspert ikke at bruge den position til at politisere,« siger Klaus Kjøller der er lektor og kommunikationsforsker. »Når man udtaler sig til pressen, er det lidt som at undervise studerende. Det er vigtigt at de ikke alt for let kan gennemskue dine personlige holdninger. Det kræver at du er i stand til at sætte dig ind i andres synspunkter, og at du er objektiv og rationel i din tilgang til tingene,« forklarer han videre. Rollen som den nøgterne iagttager, mener han, er kendetegnende for universitetsansatte fordi de for eksempel ikke som mange andre har bagvedliggende økonomiske interesser når de kommenterer politik.

Og derfor mener han at forskerne har en vigtig rolle i den politiske debat. Men selv om forskerne forsøger at holde sig selv væk fra subjektive bedømmelser, sker det alligevel at deres analyser og udsagn bliver opfattet som angreb af de politiske partier. »Jeg kan godt af og til bedømme kvaliteten af et konkret eksempel på politisk kommunikation når jeg udtaler mig, men jeg er meget opmærksom på over tid ikke at give en bestemt side fordele. Jeg ser en tendens til at forskerudtalelser i højere grad end tidligere bliver behandlet som smagsdommeri af politikerne. Og det kan føre til at de behandler forskerne ligesom politiske modstandere og vil skyde ubekvemme udsagn ned ved at miskreditere forskeren eller fagligheden. Det vil ikke kun gå ud over den enkelte forsker og hans saglighed, men også over kolleger på instituttet, så man skal virkelig passe på som forsker,« mener Mie Femø Nielsen.

Hendes kollega Klaus Kjøller har selv oplevet at blive angrebet af politiske partier efter at have udtalt sig i pressen. »Det er en del af spillet når man kommenterer politik. Der findes ikke noget helle, og derfor er det også meget vigtigt som ekspert at have et image der kan tåle at politikerne beskylder én for at være tendentiøs. Hvis ens kommentarer altid kan bruges som angreb mod en bestemt fløj, bliver man selv hurtigt placeret politisk, og så mister man sin ekspertstatus, og medierne holder op med at bruge én,« mener han. Indtil videre lader det nu til at medierne gerne tager imod valgforskernes analyser og faglige vurderinger. Så det bliver nok først på den anden side af den 13. november at det igen bliver hverdag for KU’s mediestjerner.