Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Vejdirektoratet: Niels Bohr Bygningen er færdig i marts

Årelang hovedpine slutter i marts. Sådan lyder meldingen fra Vejdirektoratet, som varsler overlevering af Bohr Bygningens drift til Københavns Universitet i slutningen af næste måned.

»1. marts eller snarest derefter.«

Sådan har udsigterne indtil nu været, når det gælder overtagelser af hele Niels Bohr Bygningen. Men nu er der endeligt kommet en mere konkret slutdato:

»Vi når det ikke til 1. marts, men vi når det snarest muligt derefter. Og så smiler jeg og siger, at slutningen af marts ikke er helt ved siden af,« siger projektchef i Vejdirektoratet Jørn-Orla Bornhardt.

I begyndelsen af februar kunne en tredjedel af Niels Bohr Institutets medarbejdere flytte ind i Niels Bohr Bygningens kontorhus. Det er den såkaldte ’nemme’ del af byggeriet, da den del af bygningen er uden avanceret udsugning og laboratorieteknik.

I mellemtiden har det stået mere uvist hen med ’bygning 1’ også kaldet laboratoriehuset. Udfordringer med en lang række brandlukninger har, ifølge Transportministeriet, udskudt indflytningen fra slut 2022 til start 2023.

Projektchefen fortæller, at der mangler 102 performancetest, hvor nogle tager en halv dag, nogle tyve minutter og andre to dage. Men hvis der ikke opstår store problemer, vil arbejde slutte i løbet af marts.

Så KU har driftsansvaret for hele Niels Bohr Bygningen i slutningen af marts?

»Yes,« siger Jørn-Orla Bornhardt.

Et skandaliseret byggeri

Det skandaliserede og storstilede anlægsprojekt skal ”forbedre de fysiske rammer for de fysiske, kemiske og naturfagsdidaktiske discipliner på det Natur- og Biovidenskabelige fakultet.” Men indtil nu har prestigeprojektet ikke medført meget andet end hovedpiner, voldgifter, erstatningskrav og fyringer.

Vejdirektoratet, der i 2017 overtog bevillingsansvaret for Niels Bohr Bygningen fra Bygningsstyrelsen, har heller ikke kunnet overholde hverken budgetter eller tidsplaner.

Totaludgiften for byggeriet runder nu fem milliarder kroner. Det er knap 3,2 milliarder kroner dyrere, end den oprindelige bevilling på 1,8 milliarder kroner.

Hjælp til huslejen

Den store prisstigning er ikke kun et problem for statens budgetter. Det kan potentielt blive en farlig affære for KU. Universitetet har tidligere kaldt prisstigningerne en »tikkende bombe under universitetets økonomi,« fordi huslejen oprindeligt skulle defineres ud fra slutprisen.

Den bekymring forsvandt dog i februar 2022, da daværende Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersen lovede, at KU ikke ville stå alene med ekstraregningen.

»Hvis huslejen ender med at blive helt uholdbar stor for Københavns Universitet, så vil regeringen søge Folketingets opbakning til at hjælpe i den situation,« sagde Jesper Petersen i en pressemeddelelse sidste år.

Derudover lovede ministeren, at KU skulle betale den husleje, der knytter sig til den oprindeligt budgetterede byggesum, indtil de såkaldte voldgiftssager er afgjort.

Rektor Henrik C. Wegener har flere gange ytret et stort ønske om bygningsselveje, fordi det vil give KU mere ansvar for egen økonomi. KU har desuden søgt om den type bygningsselveje, som man fx har det hos DTU og CBS.

Seneste