Vejen banet for milliardbyggeplaner

Københavns Universitet (KU) er nu snublende nær ved at kunne realisere drømmen om at få nye tidssvarende bygninger og nye laboratorier til Naturvidenskab og Sundhedsvidenskab. De gamle anlæg har op til 50 år på bagen.

Ifølge Klaus Kofod-Hansen, planlægningschef i Universitets- og Bygningsstyrelsen, er der i finanslovsforslaget afsat seks milliarder til modernisering og nybyggeri, hvoraf 2,5 milliarder er øremærket til KU. Minimum halvdelen af disse midler vil gå til at opføre en ny Panumbygning og Niels Bohr Science Park.

»Hvis regeringens finanslovsforslag vedtages i sin nuværende udformning, så er pengene afsat til Panumbygningen og Niels Bohr Science Park,« siger Klaus Kofod-Hansen.

KU skal selv bidrage

De to nybyggerier forventes at koste i alt omkring to milliarder, så der er altså ikke afsat penge nok.

Ifølge Klaus Kofod-Hansen skal de resterende omkostninger blandt andet dækkes via huslejeordningen og ved, at KU flytter huslejebetalingspenge fra en række bygningskomplekser, som universitetet fraflytter, til de nye bygninger.

Han understreger, at intet er sikkert, før finanslovsudspillet er vedtaget, men han har en stærk fornemmelse af, at der også blandt oppositionspolitikerne er opbakning til de to nye byggerier.

Jelved forbeholden

Jesper Langballe, videnskabsordfører for Dansk Folkeparti (DF), var også klar i mælet på spørgsmålet om, hvorvidt DF bakker op om byggeplanerne:

»Helt bestemt.«

Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, er enig i, at det er nødvendigt at investere i nye og bedre laboratorier og forskningslokaler. Hun er dog bekymret over, at regeringen finansiere forbedringerne med globaliseringsmidlerne.

Ifølge finanslovsudspillet skal halvdelen af finansieringen af den planlagte modernisering og nybyggeri tages fra globaliseringsmidlerne og dermed fra forskningsaktivitet. Globaliseringspuljen udløber i 2012 og Socialdemokraterne ser gerne, at finansieringen herfra bliver fordelt over en længere periode end tre år.

»Lad os åbne op for forhandlinger om nye midler for 2013-15. Det ville sprede trækket på globaliseringsmidlerne mere ud. Det ville sikre flere penge til aktiv forskning. Det kan jeg ikke se nogen forhindring for, det kræver bare politisk vilje,« siger Brosbøl, som afventer efterårets forhandlinger før hun vil udtale sig ultimativt om byggeplanerne på KU.

Marianne Jelved, Det Radikale Venstres formand for Videnskabsudvalget, er endnu mere forbeholden.

»Vi er enige i det relevante i at renovere forskningsinfrastrukturen, men ikke med den finansiering, finanslovsforslaget lægger op til. Vi er meget imod, at tre milliarder kroner af globaliseringsmidlerne skal gå til mursten og kolber, og der udestår stadig en forhandling, før vi kan gå ind for byggeplanerne. Det afhænger af efterårets forhandlinger om globaliseringsmidlerne,« siger hun.

Glad rektor

Ralf Hemmingsen, rektor på KU, glæder sig over, at politikerne med udspillet nu tager det dokumenterede efterslæb på laboratorierne alvorligt. Han finder det også positivt, at globaliseringsmidlerne – trods fald i bruttonationalproduktet – fortsat forbliver i universitetssektoren.

»Det åbner mulighed for afgørende fornyelse og dermed for kvaliteten i fremtidens uddannelser og tiltrækning af dygtige forskere. Behovet for renovering og nyopførelse af bygninger er så stort, at der – udover pengene i finanslovudspillet – må arbejdes med medfinansiering fra KU selv, og om muligt støtte fra private fonde, både på Nørre Campus og i relation til det kommende samlede naturhistoriske museum ved Botanisk Have,« siger Ralf Hemmingsen.

Han tilføjer, at det med hensyn til globaliseringsforhandlingerne i forligskredsen i efteråret er afgørende, at en stor del af de resterende globaliseringspenge – efter fradrag af laboratoriemidlerne – går til basisbevillinger til universiteterne.

»Der skal jo gerne være noget at flytte ind i fremtidens bygninger,« siger rektor.

clba@adm.ku.dk ser@adm.ku.dk