Vejledere mangler

Sig farvel til cafébesøgene, og kom tilbage til bøgerne! Det er ofte budskabet til studerende der ikke afleverer deres speciale til tiden.

Men flere steder på Københavns Universitet opfordrer man i stedet til at vende blikket mod specialevejlederne.

Regeringen lægger med sit velfærdsudspil op til at unge som hovedregel skal færdiggøre deres uddannelser senest som 25-årige.

I dag er specialet for mange en af hovedårsagerne til at studierne trækker i langdrag. Og her er vejlederrollen vigtig.

»Vejledningen er et nøglepunkt hvis det skal kunne lade sig gøre at skrive speciale på normeret tid,« siger Lotte Rienecker der er skrivekonsulent på Akademisk Skrivecenter på Humaniora.

»Mange af dem der sidder i sumpen, har jo haft en vejleder der sagde: ‘Bare gå i gang’. Hvorfor har den vejleder ikke anfægtet specialets omfang og størrelse?«, spørger hun.

Lotte Rienecker har været med til at skrive bogen ‘Vejledning – en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser’.

Bogen giver et bud på hvordan vejledere bedst tackler de problemer der kan opstå undervejs i processen. Men selv om alle læste og fulgte bogens anvisninger, ville det ikke være nok.

»De rammer der er for vejledning i dag, er for dårlige. Institutterne og studielederne bør sætte nogle normer og standarder for vejlederens ansvar og pligter så det ikke ligger på den enkeltes skuldre at opfinde en vejledningsmetode,« siger Thomas Harboe, medforfatter til bogen og pædagogisk konsulent på Samfundsvidenskab.

Høj faglighed er ikke nok
På Humaniora har man de seneste år oplevet en holdningsændring blandt de studerende; på de specialeworkshops Akademisk Skrivecenter afholder, forventer tre fjerdedele i dag at aflevere deres speciale efter et halvt år.

Men selv om de studerende selv er mere motiverede i forhold til at blive hurtigt færdige, betyder det ikke at vejlederne kan læne sig tilbage.

»Vejledernes kompetencer skal højnes så de er parate til at hjælpe den studerende med at skære problemformuleringen. Vejledningen er den knap der er at dreje på i forhold til hvor lang tid et speciale skal tage, og derfor skal vejlederne være i stand til at genkende realisable projekter,« siger Lotte Rienecker.

Peter Stray Jørgensen, der ligeledes er skrivekonsulent og medforfatter til bogen om vejledning, supplerer:

»Det skal ikke ses som et angreb på den enkelte vejleder, men ligesom man ikke bare kan gå ud fra at folk er gode undervisere fordi deres faglige kompetencer er i orden, er det heller ikke sikkert de er gode vejledere. Lige nu bliver de ladt i stikken i og med at der mangler organisatoriske rammer og ressourcer til at understøtte deres arbejde.«

Vejledning ud i lyset
Der findes ingen retningslinjer på Københavns Universitet for hvordan specialevejlederne skal evalueres, og det er de færreste steder det overhovedet sker.

Men på Samfundsvidenskab har Thomas Harboe for nyligt været med til at indføre standardiserede evalueringer.

»Den vilkårlige vejledning i dag er et problem, og derfor er det nødvendigt at åbne dørene ind til vejledningsmødet og afprivatisere relationen mellem vejleder og studerende. Det kan vi blandt andet gøre ved at evaluere forløbene,« forklarer han.

Samtidig er der gennemført en større undersøgelse om tilfredshed, forventninger og frustrationer i forbindelse med vejledningen blandt samfundsvidenskabs-, humaniora- og jurastuderende der skriver speciale.

»Når vi ved noget mere på baggrund af evalueringerne og undersøgelsen, bliver det lettere at fastlægge de standarder der skal til,« siger Thomas Harboe.

En af de ting både han og kollegaerne fra Akademisk Skrivecenter på Humaniora foreslår, er at der skal være et organiseret netværk mellem vejlederne på de enkelte institutter.

»Vi kunne godt tænke os at institutterne havde et mere overordnet ansvar for specialerne så lærerkollegiet i fællesskab forholdt sig til synopser inden de blev godkendt,« forklarer Lotte Rienecker.

Hun peger også på at der i dag mangler faglig opsamling på specialerne: »Vejlederne skal i fællesskab kigge på hvilken type projekter der kører af sporet så de kan bruge hinandens erfaringer.«