Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Vejlederens råd til stressede studerende

Stress — Fremdriftsreform og hjertebanken; dimensionering og hukommelsessvigt; uddannelsesloft og søvnbesvær. Tre af tingene skal helt ud af ligningen.

Hjertebanken, hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær og søvnmangel er blot nogle af de symptomer en stresset tilværelse på videregående uddannelser bærer med sig for et stigende antal unge. Fremdriftsreformen, dimensioneringen og det seneste uddannelsesloft kan efter alt at dømme tydeligt mærkes på de danske uddannelsesinstitutioner.

Reformerne stiller mærkbart højere krav til de studerende, end for blot få år tilbage. Kombinerer man det med et markant udfordret boligmarked, det obligatoriske fritidsjob og ikke mindst et begrænset kendskab til vejledningsmulighederne, så kan selv de stærkeste overskudsmennesker miste pusten blot ved tanken.

Vilkårene er blevet halvbarske

Det forandrede uddannelsessystem betyder, at mange studerende fra første dag på uddannelsen skal have gjort sig gundige tanker om fremtiden. Studiet skal nøje tilrettelægges og helst gennemføres inden for normeret tid, uden for meget slinger i valsen.

De [studerende] må ikke være i tvivl om, at der er en mindre hær af kompetente ansatte ved universiteterne, som alle står klar til at hjælpe dem på rette vej

Først og fremmest bør vi lige påpege, at langt de fleste videregående uddannelser betragtes som en fuldtidsbeskæftigelse. Og det er i virkeligheden kun fair, når der nu stilles gratis uddannelse og SU til rådighed. Men man skal ikke glemme de parallelle aktiviteter som på mange måder kendetegner den moderne studerende i Danmark.

CV’et skal holdes opdateret løbende, man er konstant er nødt til at forholde sig til en presset privatøkonomi, og man skal samtidig halse byen rundt efter det perfekte studiejob. Derudover skal de studerende nu have et ekstraordinært falkeblik, når det kommer til deres respektive uddannelsesprofil.

Forventningen er efterhånden blevet den, at en videregående uddannelse skal have en klart gennemtænkt arbejdsmarkedsrelevans. Med andre ord: Samfundet forventer at kunne drage nytte af de studerendes kompetencer så hurtigt som overhovedet muligt. Så det er i virkeligheden halvbarske vilkår de står overfor i dag.

Ændringerne betyder endvidere, at nogle tvinges til omfattende eksistentielle overvejelser om fremtiden, og derved sætter de også ret meget på spil, hvis man tænker nærmere over det. Men er det egentlig rimeligt, at de unge skal foretage en så nøje kalkuleret planlægning af livet på så tidligt et stadie?

Hvor blev glæden af?

Præstationskulturen har ædt sig ind i rygmarven på mange. Det gode studieliv er i farezonen for at blive løbet over ende af en hæsblæsende konkurrencementalitet. Man kan derfor frygte, at udviklingen på den lange bane gør studerende mere og mere ufølsomme over for deres omgivelser, og især gør dem tunghøre overfor egne behov. De glemmer måske helt hvorfor de egentlig startede på en uddannelse. Og når det oprindelige mål bliver uklart, så er det at netop lysten og motivationen kan forsvinde.

Mere specifikt taler jeg om det vigtige overskud som alle studerende bør have, når de udvikler sig akademisk og personligt på universitetet. Jeg tænker her på at alle helst skal få mest muligt ud af den uvurderlige berigelse, som ny viden og kompetencer som regel bærer med sig. Jeg tror desværre en del af glæden og gejsten i dannelsesrejsen er kommet under stort pres. For der er tilsyneladende ikke nok timer i døgnet til selvrefleksion og fordybelse.

Vær bedre til at sige fra

Omstændighederne er til at tage og føle på. Men hvordan kan man på konstruktiv vis forholde sig til det? Ud fra et vejledningsperspektiv kan man råde studerende til at håndtere omstændighederne systematisk og tålmodigt. Man kan eksempelvis vælge at sige fra til visse ting i hverdagen. Dvs. aktiviteter som realistisk set ikke er nødvendige, hvis det altså betyder, at man kan gennemføre et semester uden at kollapse af stres undervejs.

Er det egentlig rimeligt, at de unge skal foretage en så nøje kalkuleret planlægning af livet på så tidligt et stadie?

 

Der er desuden masser af hjælp at hente, og de studerende er på ingen måde ladt i stikken. For de må ikke være i tvivl om, at der er en mindre hær af kompetente ansatte ved universiteterne, som alle står klar til at hjælpe dem på rette vej. Her taler jeg både om vejledere, administration og undervisere – hver især med særligt indblik i deres respektive felt.

De kan alle hjælpe til med langt de fleste studierelaterede udfordringer man kommer ud for både før, under og efter universitetet. De ansatte har virkelig en fælles mission om at skabe de bedst mulige uddannelsesrammer, og i sidste ende have glade studerende på fakultetsgangende.

 Søg information og vejledning

Det kan være en enorm hjælp, hvis man eksempelvis får lavet en ordentlig studieplanlægning, og man ikke er bange for at bede om hjælp til at navigere rundt i uddannelsessystemet. Hvis man som studerende er i god tid med tingene, bruger lidt energi på at researche og opsøger de rette instanser, ja, så kan det alt andet lige have afgørende effekt. Det kan betyde, at studieliv og andre forpligtelser i sidste ende går op i en højere enhed. På denne måde kan de forhåbentlig også finde nyt overskud, motivation og glæde i drømmeuddannelsen.

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste