Velkommen - vi håber du bliver lidt længere

»Det tager kun fem minutter men vi vil så gerne ha’ du bli’r lidt længere.«

Sådan lød sloganet i en reklame for en stor dagligvarekæde, hvor ekspedienterne gjorde alt for at forhindre kunderne i at forlade butikken.

Hvis reklamen havde været for Københavns Universitet (KU) havde teksten måske været noget i stil med:
»Det tager godt nok fem år, men vi vil så gerne have, at du ikke forlader os, før du er færdig.«

Det er selvfølgelig ikke det samme at sælge det daglige discountbrød til danskerne som at uddanne blomsten af en ungdomsårgang, men også KU har svært ved at holde på kunderne.

Hver tiende studerende droppede i 2012 ud af sin uddannelse allerede i løbet af det første år, viser statistikken.

På humaniora gennemfører hver tredje aldrig sin bachelor, og på samfundsvidenskab og teknik- og naturvidenskab siger hver femte farvel og tak i løbet af de første tre år. De færreste dumper, de fleste fravælger bare KU.

Omkostningsfuldt for den enkelte studerende, KU og samfundet. En hurtig beregning siger, at det koster 55 millioner kroner alene i SU, hvis 800 af dette års 8.000 studiestartere smutter fra KU efter et år. Statens spildte tilskud til deres uddannelser, taxameterpengene, vil være et endnu højere beløb.

Studiestarten oprustet

På KU bruger man i stigende grad studiestarten som en anledning til at knytte et tilhørsforhold til de nye studerende, så de ikke bliver skræmt væk med det samme.

Længst fremme med det arbejde er nok fakultetet Science, der har haft studiestart som et afgørende fokusområde i flere år og i 2011 og ’12 udviklede en guide til den gode studiestart med detaljerede læringsmål og fokuspunkter.

»Der er vældig godt potentiale i at lade sig inspirere af modellen,« siger prodekan for uddannelse Henrik Busch.

Men fakultetet er meget bevidst om ikke at presse sin model ned over hovedet på folk. Ansvaret ligger på de enkelte institutter, der hver har en udpeget studiestartsansvarlig, som så deltager i et koordinerende forum på fakultetet sammen med Studie- og Karrierevejledningen. Dette forum skal dele og opbygge viden om den gode studiestart i de kommende år.

Henrik Busch forklarer, at studieintroduktionen bør ses som et sammenhængende forløb der begynder allerede et halvt til et helt år før uddannelsesstart, når man møder sin kommende uddannelse i forbindelse med Åbent Hus-arrangementer, studiepraktik eller studieretningsprojekt. Her sker den første forventningsafstemning mellem KU og de unge.

Næste vigtige fase ligger fra modtagelsen af optagelsesbrev til første undervisningsdag, og her spiller studiestartsarrangementerne en vigtig rolle.

»Her oplever man det første møde med uddannelsesinstitutionen, så det er afgørende, at man oplever et integreret, sammenhængende forløb, hvor der er fokus på at skabe forudsætningerne for social og faglig integration og give klar besked om de vigtigste forhold vedrørende uddannelsen,« siger prodekanen.

Tredje fase af studiestarten er hele resten af det første studieår, hvor det er afgørende at komme godt i gang med uddannelsen og undervisningen.

Grundig intro

Blandt de seks anbefalede fokuspunkter i campusugen på Science er »Etablering af tryghed og fællesskab«.

Målet er, at alle nye studerende skal have en gruppe af medstuderende som de er trygge ved, et godt socialt netværk på årgangen og med nogle af de ældre studerende og kendskab til nogle af underviserne på første år, som de har haft lejlighed til at tale med og stille spørgsmål til i uformelle rammer.

Science tilbyder også »Intro­duktion til instituttet«. De nye skal have en fornemmelse for hvilke personer, som færdes der og hvad de beskæftiger sig med. De skal opleve, at de kan trække på ressourcer i det faglige miljø og introduceres til centrale personer, aktiviteter, faciliteter og det fysiske studiemiljø.

Tredje punkt en introduktion til »At være studerende,« da mange har problemer med at planlægge deres tid og forberede sig til undervisningen. Gamle dages selvstudium er ude; de studerende tages i hånden fra dag et.

Mindre druk mere indhold

Ifølge Henrik Busch er der fortsat plads til den traditionsrige hyttetur for de naturvidenskabelige studerende, fordi »den bidrager til social inklusion på studiet og styrker det sociale netværk blandt de nye studerende samt på tværs af årgange.«

Alkohol har typisk flydt ved velkomsten af de nye studerende, men ifølge fakultetets anbefalinger skal der drikkes med måde – og ikke under de faglige arrangementer.

»Det er vigtigt, at studieintroduktionen omfatter elementer af uformelt socialt samvær mellem studerende og med undervisere. For nogle studerende er indtagelse af alkohol en naturlig del af den slags samvær, for andre er det ikke. Kort sammenfattende kan siges, at studieintroduktionen – også hvad angår alkoholpolitik – skal opleves som inkluderende for den enkelte studerende,« siger prodekanen.

Ifølge anbefalingerne fra 2012 bør studiestarten heller ikke rumme aktiviteter, der kan vække anstød, og deltagerne bør ikke presses til at overskride egne grænser. (Om der bør serveres frikadeller nævnes ikke).

Science har statistisk rygdækning for at fravælge druk som inklusionsmiddel: En undersøgelse lavet af DM Studerende blandt knap 1.000 studerende bekræfter, at drukkulturen kan få nogle til at droppe studiet.

De studerende, som ikke har lyst til alkohol, føler sig udenfor under de sociale arrangementer og får en fornemmelse af ikke at passe ind.

Svag faglighed er det mindste problem

Ifølge Lars Ulriksen, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Science og en af forfatterne til artiklen Hvorfor bliver de ikke?, er det vigtigt at engagere sig i sit studium fra starten, fordi det er her, bunden til de sociale kontakter bliver lagt.

Han råder til, at man som rus bruger tid og kræfter på det sociale og deltager i hytteturen, selv om der sker meget nyt, og man måske er nervøs for, om man kan følge med fagligt. Men det er også vigtigt, at studierne gør noget for de studerende, som af forskellige grunde ikke kommer med på rusturen, så de ikke bliver sat ud på den sociale sidelinje.

Forskning af amerikanske Vincent Tinto viser, at det ikke alene er dumpede eksamener, der får de studerende til at droppe ud. En væsentlig nøgle til fastholdelse er den sociale integration.

»Stort set alle nye studerende oplever en kløft mellem deres forventninger til studielivet og det, de får, så det er vigtigt at bygge bro mellem de to og få skabt et socialt netværk, ellers bliver det hurtigt for tungt,« siger Lars Ulriksen, som fortsætter:

»Det er vigtigt at skabe et netværk, hvor man kan få hjælp, hvis man har problemer med det faglige. Der er studerende der stort set dumper alt på første år, men alligevel kæmper sig videre, fordi de har et netværk.«

Lars Ulriksen tilføjer, at der findes enspændere, der klarer sig igennem uden et socialt netværk på deres uddannelse, men de formentlig er sjældne.

Søger det rette format

Institut for Matematiske Fag er et af stederne, hvor man har kæmpet med et stort frafald. Mange, der droppede ud, var ellers med på rusturen, men forsvandt meget hurtigt derefter, så noget tydede på, at de gav studiet en chance. Efterfølgende blev de så skræmt væk – måske endda af studieintroduktionen.

Ifølge studieleder Ernst Hansen har de på matematikfagene i de sidste par år derfor afprøvet ret forskellige formater.

Visse af disse har ikke været instituttets eget valg, men er blevet pålagt af fakultetet.

Ændringerne gav ballade, specielt i 2012, fordi rusvejlederne og de nye studerende blev pålagt at opholde sig meget længere tid på campus, end de havde gjort tidligere, forklarer Ernst Hansen, men han siger, at problemerne er ved at være løst.

»De studerende på matematikfagene har valgt at gå konstruktivt ind i processen og få det bedste ud af det. Det førte til en underlig sammensat følelse efter studieintroduktionen i 2012, hvor de studerende og jeg havde arbejdet meget hårdt for at få forløbet til at fungere. Vi ville jo gerne fastholde vores utilfredshed med de rammer, vi var blevet pålagt. Men der var en modvillig erkendelse af, at det faktisk var gået ganske godt, og at det nye format både havde fordele og ulemper i forhold til, hvad vi havde prøvet før,« siger Ernst Hansen og tilføjer:

»Vi har endnu til gode at finde det format, der gør noget dramatisk ved vores gennemførselsprocenter. Og jeg tvivler måske også lidt på at vi finder det – jeg tror at gennemførslen har mere at gøre med kurserne end med studieintroduktion.

Studerendes enemærker

Traditionelt har de studerende på mange fag stået for at modtage russerne stort set på egen hånd, så de studerende er sådan set år foran KU-ledelsen, når det gælder om at fokusere på den gode studiestart.

Konflikterne på Science viser, at fakulteterne træder ind på nogle studenter-enemærker, når de gør studieintroduktion til strategisk satsning.

»Jeg tager hatten af for det kæmpe stykke arbejde rigtig mange tutorer lægger, og jeg syntes godt universitetet kunne gøre det samme. I stedet oplever vi lidt for tit, at der kommer restriktioner og stilles krav om alt muligt mærkeligt fra KU’s side,« siger Studenterrådsformand på KU Gwen Gruner-Widding.

Hun ved godt, at de studerende altid kan blive bedre til at lave introforløb, men hun advarer mod ensretningen fra oven og ’forsøg på at afskaffe rusturen’. Hun sigter på, at et par af fakulteterne har forlangt, at rusturen skulle foregå i en ferie, ofte længe efter, at de studerende var blevet introduceret til deres fag. Hun opfordrer sine medstuderende til at engagere sig:

»Det bedste man kan gøre her i studiestarten er at give den gas! Ikke nødvendigvis på dansegulvet, men der hvor man føler sig hjemme. Det kan fx være i fagrådet, i en faglig forening eller i fredagsbar-udvalget. Det er fællesskabet, der ikke bare får os igennem uddannelserne, men også får os godt igennem,« siger Studenterrådsformanden, som altså er enig med forskere og KU-ledelsen om den del.

Magtkamp med lykkelig slutning

Albert Schulz, som studerer matematik og sidder i det fire mand store formandskab for Sciencerådet, kan også huske magtkampene mellem fakultetets ledelse og de studerende på, især, fagene Fysik og Datalogi. Men nu har man fundet en god form, der tilgodeser fagenes særlige ønsker, mener han.

Han er glad for de nye studiestartsudvalg, hvor administratorerne hjælper med det praktiske og økonomien, og rusvejlederne får spillerum til at gribe opgaven an, som de finder bedst. En bonus er, at ledelsen også har pålagt forskerne at engagere sig i studiestarten og sørge for at dukke op og snakke med de studerende.

»Det handler jo hele tiden om at videreudvikle, men også om at holde fast i de velfungerende elementer,« siger han, som også finder hele øvelsen med at tage godt imod de nye studerende meget vigtig og selv har været rusvejleder to gange.

»Personligt synes jeg, at det vigtigste er, at man som ny studerende føler sig tryg i sit studium,« siger han.

clba@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk