Velstandstotalitarisme - og den universitetspolitiske ’Gleichschaltung’

Ser man på udviklingen ved de danske universiteter og forligskredsens seneste beslutning om globaliseringsmidlerne, så er det ikke bekymringen for tab af kultur, men for tab af velstand, der har drevet den omsiggribende afvikling af demokratisk liv og udbredt en autoritær kontrol, som gennemtrænger stadig større dele af samfundets institutioner.

Det er hverken udemokratisk eller uetisk at ville skabe velstand, og den konkrete verden udgør naturligvis også vigtige pejlemærker for universiteternes forskning og uddannelser.

Omvendt er det dog også bydende nødvendigt, at universiteterne ikke primært reduceres til et middel til opnåelse af velstand, men at det primære og tillidsfulde mandat er givet til unge mennesker og frie forskere om at skabe rammerne for et mangfoldigt og overraskende rum, fri for den spændetrøje som forvaltningen af verden byder, og som tillader det, der på godt og ondt giver verden liv, mening og perspektiv, troen på forvandling.

Universiteterne skal sikres suverænitet

Universiteterne skal derfor sikres et kritisk, antiautoritært og demokratisk politisk liv, så de suverænt og frit kan imødekomme samfundets legitime ønsker om universiteternes deltagelse i den strategiske forskning.

Men naturligvis må deltagelsen i disse markedsefterspurgte satsninger ske på en sådan måde, at de fuldt ud baseres på de økonomiske gevinster, de kan skabe.

Der findes allerede lovgivning, som muliggør, at ansvarsbevidste universiteter kan indgå i konstruktioner, hvor universiteternes forskere og studerende alene bidrager med deres kritiske og ekstremt innovative potentiale, og hvor pengene naturligvis alene må komme fra markedet.

Der ødsles med ressourcer

Det er ødelæggende for universiteterne at være tvunget til af deres frie basismidler så massivt at skulle investere i og stå med det langsigtede ansvar for strategiske forskningscentre.

Også selv om der er tale om satsninger inden for det ekstremt lukrative marked til behandling af den rige verdens velstandslidelser og drømmen om det kontrollerede liv, kortsigtede gevinster på energimarkedet, eller mainstream fødevareteknologi, som fastlåser os i en, for nogle profitabel, men helt perspektivløs måde at lave mad på.

Hvor der ødsles med naturens mangfoldighed og livgivende ressourcer i et orgie af højt forædlede fødevarer, hvor mere end en tredjedel blot bliver til affald.

Et demokrati burde støtte universitetet

Den snigende velstandstotalitarisme udhuler den brede og kritiske faglighed og kultur.

Og en stadig større kreds af politisk korrekte ledere foregiver at lede frie universiteter, hvor universelle kundskaber og kritiske og ansvarsbevidste mennesker forventningsfuldt burde møde det ukendte og fremmede og skabe muligheder til forvandling.

Et demokratis politiske vision burde rumme støtten til de danske universiteter i en fornyet stærk rolle for det mageløse, og universitetets ansatte og studerende burde kræve ledelse, som ikke primært driver universiteterne i en kulturelt set destruktiv intern konkurrence, som var de ledere af en pølsefabrik.

uni-avis@adm.ku.dk