Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
FREMDRIFT – Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har lagt hovedet på blokken: fremdriftsreformen skal kunne fungere totalt efter sommerferien, ellers har ministeren et stort problem. Det er meldingen fra Venstre, som efter nogle dages forhandlinger gik med til en udsættelse af fremdriftsreformen, som uddannelsesministeren i 11. time bad om.
Studerende med studiestart efter sommerferien 2014 bliver omfattet af den omdiskuterede fremdriftsreform, som skal sætte tempoet i vejret på universiteterne. For nuværende studerende vil der gælde nye regler fra 2015. Meningen var ellers, at en lang række af reformens tiltag allerede skulle træde i kraft efter nytår.
»Ministeren har lagt hovedet på blokken og garanteret over for forligskredsen, at de administrative systemer kommer til at fungere,« siger folketingsmedlem og forskningsordfører for Venstre Esben Lunde Larsen.
Det var Esben Lunde Larsen, der tidligere på måneden satte en prop i uddannelsesminister Morten Østergaards forsøg på at udsætte reformen.
LÆS OGSÅ: Venstre sætter prop i reformudsættelse
Ministeren ønskede mere tid, fordi universiteterne i høringssvar har gjort det klart, at deres administration ikke kunne være klar til en reform fra begyndelsen af 2014.
Venstre, som har været med til at vedtage fremdriftsreformen, forlangte garantier for, at universiteternes administrative problemer ville blive løst, før partiet ville gå med til en udsættelse.
Selv om der ikke findes et papir, der forpligter Morten Østergaard til at levere en fiks og færdig reform efter sommerferien, er Esben Lunde Larsen ikke i tvivl om, at uddannelsesministeren nu er bundet af en klar aftale:
»Nu handler politik om at stole på hinanden,« siger han, »og Morten Østergaard vil ikke være i tvivl om, at Venstres ordfører har en særdeles god hukommelse.«
Esben Lunde Larsen nævner to problemer, som uddannelsesministeren forventes at løse. For det første er han usikker på, om universiteternes studienævn er gearede til et højere studietempo.
»Vil studienævnene være villige til at skabe fremdrift ved at holde igen med dispensationerne?« spørger han.
Et eksempel på, at studienævnene kan dispensere fra reglerne, er deres mulighed for at give studerende, der har brugt deres tre forsøg, en ekstra chance for at tage en eksamen.
Også det statsejede it-system STADS, der bruges til at registrere de studerendes resultater, skal have en overhaling, før reformen kan rulles ud, mener Esben Lunde Larsen.
STADS bliver ikke rost for at være state of the art, når man forhører sig blandt Københavns Universitets ansatte:
»Systemet er baseret på logikken fra eksaminer, som de fandt sted for 40 år siden,« sagde studienævnsformand og lektor i historie Jes Fabricius Møller for kort tid siden til Uniavisen om netop STADS.
Ifølge Esben Lunde Larsen er det nu op til ministeren at gøre universiteterne reformklar, og der vil falde brænde ned, hvis han ikke kan levere en reform, der fungerer i praksis den 1. september 2014.
»Det skal ikke bare fungere. Det skal fungere totalt,« siger Esben Lunde Larsen. »Det er alle omkring forhandlingsbordet helt enige om.«
Esben Lunde Larsen kritiserer, at Morten Østergaard efter hans mening i lang tid sad de betænkeligheder, som universiteterne havde, overhørig.
»Jeg synes ikke, at ministeren har vist den store sympati for universiteternes og de studerendes situation,« siger han.
Venstre støtter fortsat fremdriftsreformens formål om hurtigere studerende og flere penge i statskassen. Esben Lunde Larsen siger, at det er implementeringsfasen, han har betænkeligheder ved.
chz@adm.ku.dk