Verdens finanser på spil

Det er med økonomien som det er med biler. Jo mere friktion, jo mindre effektivitet. Biludviklere har testet køretøjernes vindmodstand i over et halvt århundrede. Nu foreslår en professor fra økonomistudiet ved Københavns Universitet at også økonomiske beslutningstagere skal begynde at bruge ‘vindtunneler’ før de slipper deres kreationer ud i det fri. Jean-Robert Tyran byder sig til, med værktøjer fra eksperimentel økonomi. Professor Jean-Robert Tyran er ved første øjekast fuld af modsigelser.

I et højloftet kontor der er velisoleret med lærebøger, tager han imod i et ulasteligt cremefarvet jakkesæt. Men på fødderne bærer han et par trekking-sandaler der mere antyder bjergvandring end bonede gulve. Han skriver artikler spækket med ord som ‘risikoaversion’, ‘disincentiveffekt’ og ‘pengeillusion’. Men han møder omverdenen med et drenget smil der langt fra afslører en hjerne i den økonomividenskabelige overhalingsbane.

Og så har han valgt at lade sig ansætte som professor på Københavns Universitets Institut for Økonomi. Men han er født og uddannet i et af den internationale bankverdens mest legendariske centre: Schweiz. At der som økonom skulle være nogen selvmodsigelse i at vælge Danmark frem for Schweiz, afviser professor Tyran på det allermest kategoriske. Tyran tilhører en forskningsretning i lømmelalderen. Han er eksperimentel økonom. Og netop den eksperimentelle økonomi har særligt gunstige vilkår i Danmark.

Opgør med økonomi som eventyr
Hvis husleje og telefonregning hører ind under begrebet uforudsete udgifter, lyder eksperimentel økonomi nok skræmmende velkendt. Men der er ingen grund til panik. Med eksperimentel økonomi forsøger økonomer helt enkelt at tilføre lidt naturvidenskabelig metode til et felt der ellers lider under at være lige lovligt teoretisk, forklarer Jean-Robert Tyran.

»Da jeg læste økonomi, var det en meget abstrakt videnskab. Fjern fra virkeligheden og skræmmende upræcis. Meget af det var nærmest eventyrfortælling.« For at tilføre teorierne lidt virkelighed, arbejder eksperimentelle økonomer med observationer af ægte økonomiske transaktioner. Efter Tyrans mening giver det en afgørende forskel når teoretikerne bliver tvunget til at forholde sig til ægte adfærd. »Adfærd er et datasæt som man er nødt til at tage alvorligt. Det er ligesom astronomi. Man er nødt til at kigge gennem teleskopet, og det man ser, er man nødt til at tage alvorligt. Man kan ikke tillade sig bare at teoretisere. Man er nødt til at respektere sine observationer.«

Økonomisk laboratorium på computer
Et økonomisk laboratorium ligner mest af alt en internet-café. Økonomisk Institut på Københavns Universitet har 50 computere stående i et af de højloftede rum på det gamle Kommunehospital. Og når et eksperiment kører, ser det nærmest ud som om forsøgskaninerne spiller computerspil. Alle spillene handler bare om at … nå ja, at handle. Reglerne forsøger at eftergøre forskellige aspekter af et ægte økonomisk system. Og spillerne skal bare handle eller lade være. Holde på pengene eller solde løs. Stole på handelspartnere. Eller mistro dem. Lidt ligesom i et strategispil. Men her hører ligheden med computercaféen også op. For det plejer at koste penge at deltage i et computerspil. Og det gør det ikke i det økonomiske laboratorium.

For at sikre at de medvirkende agerer så virkelighedstro som muligt, spiller de om rigtige penge. Penge de får lov til at tage med hjem når spillet er færdigt. Det gør det dyrt at gennemføre et eksperimentaløkonomisk forsøg. Men ikke nær så dyrt som at indføre en forfejlet økonomisk politik, mener professor Tyran. »I løbet af de seneste få uger er tusindvis af milliarder dollars blevet tilintetgjort. Så det ville have været meget godt hvis vi var lidt dygtigere til at forstå hvad de psykologiske drivkræfter er bag for eksempel sådan en boble. Hvordan virker den? Hvad er omstændighederne?« Og finansielle bobler er netop en af de ting Tyran studerer i sit økonomi-laboratorium.

Økonomisk boblevækst kan studeres
Bobler der blæses op og brister, er lige pludselig blevet en del af hele menneskehedens forestillingsverden. Den 16. marts blev en af verdens største investeringsbanker, den amerikanske Bear Stearns, pludselig sat til salg for en brøkdel af de aktiepriser alle troede på bare et par uger forinden. Og i ugerne derefter lærte alverden at sige subprime-lån, kreditkrise og likviditetskrise. Alene i Danmark har regeringen måttet rykke ud med en bankgaranti på over halvtreds milliarder kroner for at sikre de danske banker mod fallit. Men bobler er ikke noget nyt fænomen.

I 1636 kunne man se hollændere der købte tulipanløg for hvad der svarer til tusindvis af nutidsdollars. Få uger senere var løgene noget nær værdiløse. I 1720 kollapsede det britiske South Sea Company efter at aktier i slavehandel var steget fra 100 pund til tusind pund på et år. Og i 1929 gik bunden ud af et amerikansk aktiemarked hvor investorer i vid udstrækning havde handlet for lånte penge. Det er altså nærmest umuligt helt at undgå de skræmmende økonomiske kollaps, men der er håb forklarer Tyran.

»Bobler og brist sker gang på gang. Og det betyder at man kan studere dem systematisk. Man kan studere dem i laboratoriet fordi de optræder med sådan en regelmæssighed.«

Det kan altså lade sig gøre at studere hvad der skal til for at gøre boblen mindre, og hvilke omstændigheder der bidrager til boblevækst. For eksempel har forsøg i laboratoriet vist at billige kreditter, det vil sige lave renter, blæser grundigt i bobleværket, fortæller professor Tyran. »Det virker indlysende nu. For det står i alle aviserne. Vi i faget har vidst i et godt stykke tid at det var undervejs. Men det er svært at få nogen til at lytte mens boblen vokser, for så har alle for travlt med at investere og blive rige.«

De ‘hysteriske kællinger’ under lup
Investorer er blevet kaldt hysteriske. Derfor er det næppe overraskende at en vigtig sidegren i eksperimentel økonomi er psykologien. Særligt socialpsykologi. Og i boblesituationen er der en helt specifik psykologisk adfærd det er vigtigt at kende og forstå: Lemmingeeffekten. Den situation hvor alle løber samme vej … For det gør alle andre.

Når en økonomisk boble begynder at vokse, sker der på et tidspunkt det at den opbygger det økonomer kalder ‘momentum’. Væksten får en fremdrift der i sig selv holder den i gang. Det får den fordi stadig flere køber aktier i håb om at priserne vil blive ved med at stige. Selv de der er rationelle nok til at vide at priserne er gået ind i boblefasen, spiller med. Hvis først momentum begynder at optræde, vil kollapset komme før eller siden. Derfor er det vigtigt at undgå den selvforstærkende fremdrift, forklarer Tyran.

»Når boblen er virkelig stærk, ser man investorer som indrømmer at aktierne handles til langt over den reelle værdi. Men de køber alligevel. For alle nærer en tro på at priserne vil stige bare lidt mere«. Det at investorer tjener penge på at tro på boblen lige til det øjeblik hvor de pludselig taber penge, gør det meget svært at forhindre bobler. Men Tyran mener alligevel at den eksperimentelle økonomi vil kunne gøre gavn netop på vej ind i en boblesituation. »Vi kan beskrive de situationer hvor det er sandsynligt at der vil opstå en boble. Derfor kan vi advare når det er ved at ske. For eksempel kan vi advare nationalbankerne. For rentesatserne er meget vigtige i den sammenhæng.«

Realistiske forsøg på internettet
De fleste økonomiske eksperimenter har været baseret på studerende der sad og spillede spil i en computercafé. Og det har gjort det fristende bare at skrive resultatet af. For når alle de deltagende har været unge, veluddannede og indsigtsfulde, kunne man frygte at virkeligheden ville afvige fra laboratoriet. Derfor er Tyran særligt stolt af et nyt tiltag for hans økonomiske eksperimenter. Han er begyndt at udføre dem på internettet. Muligheden for at afvikle eksperimental-økonomiske forsøg over internettet er i bund og grund det der har ført professor Tyran til Danmark.

Der er nemlig ingen andre steder i verden hvor så mange har adgang til internet. Der er ingen steder hvor så mange bruger e-banking. Og så det vigtigste: Der er ingen steder i verden hvor folk stoler så meget på hinanden. Og det sidste er afgørende for eksperimenternes succes. For forskernes metode står og falder med at de betaler folk for at deltage i eksperimenterne. Hvis deltagerne ikke stoler på at de får deres penge, kan resultaterne ikke bruges til noget. Men når det virker, er økonomiske eksperimenter over internettet til gengæld også uovertrufne, siger Jean-Robert Tyran:

»Vi kan føre laboratoriet ind i folks dagligstuer så de agerer i omgivelser der er velkendte for dem. Der kan vi undersøge en gruppe med unge og gamle, med uddannede og knapt så uddannede, og så videre. Vi kan altså se hvordan mennesker fra alle tænkelige baggrunde reagerer i situationer hvor de skal foretage realistiske økonomiske valg.«

Pengeillusionen snyder de fleste
De fleste vil hellere være rige og raske end syge og fattige. Det behøver man næppe nogen økonomiske laboratorier for at gennemskue. Det overraskende er at de færreste helt forstår hvornår de bliver fattigere. De falder for pengeillusionen. Pengeillusionen er Tyrans særlige forskningsfelt. Og det er ikke helt så okkult som det umiddelbart lyder.

»Penge som sådan er irrelevante. Det der virkelig tæller, er hvor mange timer jeg skal arbejde for at få råd til en bil. Eller hvor mange øller jeg må undvære i aften hvis jeg køber en pizza nu. Det er den ægte vekselkurs mellem objekter. Penge er bare en praktisk metafor for denne her vekselkurs. Problemet er at de fleste mennesker tænker i pengetermer i stedet for at tænke i virkelige værdier.«

Professor Tyran har studeret hvordan pengeillusionen skævvrider økonomiske mønstre og skubber markeder ud af balance. En af de ting han har opdaget, er at folk gerne finder sig i at få mindre købekraft hvis bare der er flere penge i lønningsposen.

»Vi ser en større modstand mod nominel løntilbagegang end mod reel løntilbagegang. Altså at folk har mere imod en nedgang i løn end mod nedgang i købekraft. Så hvis man kan camouflere tab gennem inflation, så er konsekvenserne ikke så slemme.«

Arbejdsgivere vil altså kunne slippe godt fra at give lønforhøjelser der ikke holder trit med prisstigningerne. Bare tallet på lønsedlen er højere end sidste år ved samme tid. Hvis verden virkelig er på vej ind i en ny inflation, er det en indsigt som kan få stor betydning på begge sider af forhandlingsbordet når næste overenskomst skal hives i land. Tyran advarer dog mod at tro at arbejdstagerne ligefrem er dumme. »Hvis købekraften bliver ved med at falde, skal folk jo nok regne den ud til sidst, for i sidste ende vil der bare være for lidt folk kan købe.«

Observationer er hans livsblod
Begreber som pengeillusion lyder som noget der kun kan interessere en økonom. Men eksperimentel økonomi har allerede vist sin værdi for helt almindelige mennesker. For eksempel har ny viden fra feltet ændret den måde vi handler brugte ting over nettet. Auktionswebsitet eBay er blevet til i et samarbejde mellem eksperimentelle økonomer, forretningsfolk og programmører. Det økonomerne kunne tilføre projektet, var helt ny viden om hvordan man kunne skabe tillid i et system hvor ingen kendte dem de handlede med. Men Tyran mener at eksempler som indsigten om pengeillusion og udviklingen af eBay kun er toppen af isbjerget. Faktisk mener han at eksperimentel økonomi vil revolutionere måden vi tænker på økonomi.

»Den observerende tilgang er ekstremt vigtig. Før i tiden startede økonomer med en teori. De sagde: Lad os antage sådan og sådan. Nu bliver vi nødt til at sige: Lad os observere hvad rigtige mennesker gør, og lad os så forklare det med en teori.«

Jomfrueligt videnskabeligt land
Selv om eksperimentel økonomi har eksisteret som fag i henved femten år, mener Tyran stadig at det er noget af et ‘blebarn’. Som naturvidenskabelig retning sammenligner han det med fysikken i årene efter Galileo Galileis første fysikforsøg fra det skæve tårn i Pisa. Så selv om det er et spændende felt hvor forskerne opdager nye ting hver eneste dag, mener Tyran også at man skal tage laboratorieresultaterne som forslag mere end som eksakt videnskab.

»Hvis det virker i laboratoriet, er det ikke ensbetydende med at det også vil virke ude i virkeligheden. Men hvis det ikke virker i laboratoriet, mener jeg man skal være yderst skeptisk over for om det vil virke i et ægte økonomisk system.« Eksperimentel økonomi er altså på mange måder som vindtunneller. Der er ingen garanti mod friktion og overforbrug. Men nogle få laboratorieforsøg kan forhindre fejl i den virkelige verden hvor fejltagelser virkelig koster dyrt.