»Vi debatterer aldrig sikkerhedspolitik med følelser. Så hvorfor gør vi det hele tiden med identitetspolitik?«

I den lille by hvor Cathrine Berendt Andersens voksede op, var der ingen feminister.

»Vi snakkede aldrig rigtig om ligestilling. Men den gængse oplevelse var ligesom bare, at det var der styr på. Selvfølgelig havde vi ligestilling i Danmark,« siger 23-årige Cathrine Berendt Andersen, der står bag Instagram-profilen Kvinde kend din stat, hvor hun deler statistikker om ligestilling i Danmark.

Hun er vokset op på en gård på Stevns, lidt syd for Køge. Faren var landmand, og Cathrine Berendt Andersen og hendes søster kørte traktor, klatrede i træer og blev ikke synderligt kønnede hjemmefra.

Jeg er træt af, at ligestillingsdebatten altid skal gå op i synsninger og følelser.

Men efter en klassisk sabbatårsrejse til Sydøstasien flyttede Cathrine Berendt Andersen til København. Hun ville egentlig læse psykologi, men karaktergennemsnittet var ikke til det, så det blev sociologi i stedet.

Og her begyndte det at gå op for Cathrine Berendt Andersen, hvor grelt det egentlig stod til med ligestillingen i Danmark.

»Jeg havde nok levet lidt i lykkelig uvidenhed,« siger Cathrine Berendt Andersen.

»Jeg anede ikke, at der var langt færre kvinder i bestyrelser, på direktørposter, i kommunalbestyrelser, i Folketinget. At kvinder i gennemsnit optjener en million mindre i pension. At de arbejder mere i hjemmet. Alt det der. Det var ny viden for mig.«

Fakta på bordet

Som studerende sad Cathrine Berendt Andersen mange timer med næsen i statistikkerne og fik et helt nyt syn på sit eget køn. Men når hun tog hjem til familiefester, var opfattelsen stadig den samme: Det med ligestilling er der styr på. Og det er i øvrigt noget pjat at snakke en masse om. Det samme gjaldt, når Cathrine Berendt Andersen talte med sine venner hjemmefra.

»Men det var alt sammen baseret på noget, de syntes. På deres følelser og holdninger. Aldrig på statistik og fakta,« siger Cathrine Berendt Andersen.

»Jeg synes, det var lidt dumt, at den manglende ligestilling var noget, vi snakkede om på universitetet, men når jeg kom ud derfra, var der aldrig nogen, der talte ligestilling. Og hvis jeg snakkede om det, blev jeg bare lukket ned.«

Efter et års tid på studiet, fik Cathrine Berendt Andersen nok.

Hun havde talt om løn med to gamle venner på en bodega.

»De mente ikke, at kvinder diskrimineres, når det kommer til løn. De kom med de klassiske argumenter om, at mange kvinder vælger fag, hvor man får mindre i løn, kvinder arbejder ofte i færre timer og så videre. Og fordi jeg ikke havde helt styr på tallene, troede de ikke rigtig på mig, når jeg sagde, at de årsager altså ikke kunne stå alene,« siger Cathrine Berendt Andersen.

Statistikkerne er nemmere at videreformidle, og er derfor et godt kort at give folk på hånden.

Så da hun en dag i begyndelsen af 2021 sad med et kompendium med en undersøgelse fra VIVE, der viste, at danske mænd i gennemsnit tjener 20 procent mere end danske kvinder, fik hun lyst til at råbe op. Og oprettede Instagram-profilen ’Kvinde kend din stat’.

Profilen har i dag – cirka to år senere – lidt over 9.000 følgere, som Cathrine Berendt Andersen gerne vil udstyre med gode argumenter og benhårde facts, som følgerne kan ty til, når snakken går i kantinen, til familiemiddagen eller på bodegaen.

»Jeg vil gerne bringe noget fakta ind i debatten. Jeg er træt af, at ligestillingsdebatten altid skal gå op i synsninger og følelser. Vi debatterer aldrig sikkerhedspolitik med følelser. Så hvorfor gør vi det hele tiden med identitetspolitik?« siger Cathrine Berendt Andersen.

Slagkraftige oneliners

Hun er godt klar over, at hun med sit lyserøde univers af statistik, der gør alting op i mænd og kvinder, overser en hel del mennesker.

»Det er noget af det, jeg gerne vil arbejde endnu mere med. Men jeg har taget udgangspunkt i det binære blik på køn, fordi det er det, rigtig meget statistisk forskning gør. Man kan bare lave nogle meget federe analyser, når man kun skal forholde sig til to udfaldsrum, mand og kvinde,« siger Cathrine Berendt Andersen.

På samme måde er hun også godt klar over, at al diskrimination og forskelsbehandling ikke kan gøres op i tal. Og at man inden for rigtig meget kønsforskning arbejder med kvalitative data. Som netop sagtens kan være følelser, og som ikke kan koges ned til små felter på Instagram med slagkraftige oneliners og tal.

»Den slags forskning skal selvfølgelig også have en plads. Men statistikkerne er nemmere at videreformidle, og er derfor et godt kort at give folk på hånden,« siger Cathrine Berendt Andersen.

Hun er lige nu en del af Københavns Universitets iværksætterkoncept, hvor man kan komme i praktik i sin egen startup- virksomhed og kaster derfor al sin energi ind i at udvide sit univers. For tiden svarer hun derfor på de op mod 200 DM’s, hun hver dag får på Instagram. Nogle enkelte kommer fra mænd, der for eksempel ikke forstår, hvorfor det bliver foreslået, at kvinder skal holde menstruationsfri. Men langt de fleste af hendes følgere er unge kvinder. At det skulle gøre hendes profil til et feministisk ekkokammer, afviser hun.

»Det handler jo netop om, at dem, der er nysgerrige på ligestilling, kan dele mine posts i deres stories. Og at de kan få nogle argumenter, som de kan tage sig videre ud i verden,« siger Cathrine Berendt Andersen.