»Vi er forbundet med vores forgængere« Regensen fejrer 400 år

»At bo på Regensen er som at bo i en lille tidslomme. Det er samtidig et levende portræt af ungdomsgenerationer.«

Kollegiet Regensen fylder 400 år, og fredag aften den 28. april blev jubilæet fejret med en reception i Københavns Universitets festsal på Frue Plads.

Her er præcis 400 mennesker mødt op i smoking, gallakjoler og høje sko for at fejre 400 års studieliv på det historiske kollegie, der blev opført i 1600-tallet af Kong Christian d. 4., og som har været beboet af studerende i hjertet af København lige siden.

På talerstolen står Regensens såkaldte klokkere og nuværende beboere Laura Degnegaard og Natasja Garne og taler til de fremmødte, som tæller både ’levende’ og ’døde’ regensianere i alle aldre. Som regensianer er man ’levende’, mens man bor på kollegiet, men ’dør’ i overført betydning, når man flytter ud og starter sit liv uden for kollegiet.

»På Regensen har vi mange skøre traditioner. Vi holder indflytterfester, bal og vi synger ’Med Teglrøde Mure’, ligesom alle beboere har gjort i mange hundrede år før os. Og når vi synger sammen, er vi ikke bare fulde og lykkelige,« lyder det fra de to unge klokkere, som undervejs i talen modtager både hujen og klapsalver.

»Så er vi forbundet med alle vores forgængere. Både jer døde, som sidder i salen i dag. Men også alle dem, der har boet her mange hundrede år før os,« siger klokkerne til de 400 mennesker, som er placeret væg til væg i den store festsal.

Hver gang noget ændrer sig, er der en iboende frygt for, at traditionerne går tabt i processen.

Regensklokkerne

Historiske traditioner er ikke ensbetydende med, at tingene ikke kan forandre sig, understreger de to klokkere, som i talen fortæller, at det indtil 1971 kun var tilladt for mandlige studerende at bo på Regensen. I dag bor folk af alle køn, men kollegiet er udelukkende forbeholdt studerende fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

»Udvikling på Regensen er uundgåelig, men hver gang noget ændrer sig, er der en iboende frygt for, at traditionerne går tabt i processen. Måske behøver vi ikke være så bange for udvikling – så længe vores engagement ikke fejler noget,« siger regensklokkerne og fortsætter:

»Vi mener ikke, at der gik noget tabt, da kvinderne flyttende ind for 62 år siden. Og hvem ved – måske går der heller ikke noget tabt, hvis der om 100 år står en sygeplejerskestuderende eller en lærerstuderende og holder denne tale,« siger de og modtager et kæmpe bifald fra tilhørerne i salen.

Aftenen er en fest for alle, der bor på Regensen eller har boet der på et tidspunkt i livet. Det afspejles tydeligt i de mange taler, musik og sange, der holdes, spilles og synges forud for receptionen i den enorme festsal.

I flere af aftenens taler citeres Regensens provst, Stuart James Ward, for at have beskrevet jubilæet som en »verdenshistorisk begivenhed.« Hver gang udløser det lige dele latter og jublende bifald.

Og da tidligere regensianer og forfatter Rakel Haslund-Gjerrild holder en tale, der beskriver Regensen som »et godt digt«, der gjorde, »at hun stoppede med at føle sig så pokkers ensom,« får flere skuldre i salen et klem fra både unge og gamle regensianere.

På aftenen lyder også et trefoldigt ’hurra’ for Regensen, og da rækken af taler er forbi, synger salens 400 mennesker en af kollegiets kendingsmelodier ’Regensen er havet for os’ for fulde lungers kraft, mens de stiller sig på op på stolene og vugger frem og tilbage med hinanden i hænderne.

Hvad er det, Regensen kan?

Aftenens 400 deltagere markerer 400 år, og når man står i midten af den euforiske jubilæumsstemning, fristes man som udefrakommende næsten til at give det oldgamle kollegiefællesskab en form for kultstatus.

Det er heller ikke helt ved siden af, hvis man spørger stedets provst, Stuart James Ward, der har boet på Regensen som en slags forstander siden år 2010.

Du er flere gange i aften blevet citeret for at kalde jubilæet en ’verdenshistorisk begivenhed’. Vil du ikke sætte et par ord på det?

»Jeg forstår ikke, hvorfor folk griner af det. Det er jo en verdenshistorisk begivenhed! Hvor i verden finder man en matrikel som Regensen, hvor folk har levet, studeret og diskuteret sammen i 400 år?« spørger provsten.

Stuart James Ward fremhæver, hvordan kollegiefællesskabet på Regensen er både mærkværdigt, unikt og ikke til at sammenligne med noget andet.

»Jeg er selv født i Australien, og for mig er det virkelig et privilegium at være en del af så historisk og fantastisk en institution som denne,« siger han.

Hvorfor tror du, at så mange ’døde’ regensianere er dukket op for at fejre Regensen i aften?

»Fordi Regensen er socialt forpligtende. Der er en forventning om, at man er med i fællesskabet. Vi har ingen ’spøgelser’ på Regensen. Her får du tætte venskaber, og du forlader stedet med en fornemmelse af, at det virkelig har givet dig et godt skub i livet,« fortæller Stuart James Ward og understreger, at jubilæet i aften var totalt udsolgt og havde lang venteliste til dem, der ikke nåede at få billet.

Et sted, som kan få introverte til at blive ekstroverte.

Christoffer Djernes Broström

Det kræver ikke lang tid for det stærke fællesskab at snige sig helt ind under huden på en, lyder det fra Christoffer Djernes Broström, der studerer teologi og har boet på Regensen i halvandet år.

»Det er bare et helt fantastisk sted med vidunderlige traditioner og fantastiske mennesker. Et sted, som kan få introverte til at blive ekstroverte.«

Hvordan det?

»Jeg tror, det er alle ritualerne. Det giver en fast rytme og nogle rammer for, hvordan man kaster sig ud i livet. Det er meget befriende,« siger han og refererer blandt andet til sangene, som regensianere synger sammen, der både giver i en fællesskabsfølelse i sig selv, men som også skaber nye samtaler mellem både nye og gamle beboere.

»Ritualer er jo båret af, at de er blevet udført mange gange før. Og fordi de ritualer og traditioner, vi har, har været på Regensen i flere hundrede år, så får de bare enormt meget kraft,« siger han.

Jubilæumsfejringen af Regensen varer fire måneder med en række kulturelle begivenheder, som afsluttes med en sommerteaterforestilling i Regensens gård i august.