Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

»Vi er ikke blå fundamentalister«

PARADIGMESKIFT - Kriser kræver syndebukke, og nu røfles de danske økonomer for ikke at have forudset den økonomiske nedtur. På Økonomisk Institut nægter de at være liberale markedsfundamentalister, og måske er det ikke så meget økonomerne, der er blå lakajer, som systemet, der tilgodeser visse teorier frem for andre.

Det kan godt være, at økonomer ikke er moderne profeter, men de fremstilles ofte sådan. Og det store flertal af dem så ikke den nuværende krise komme. Heller ikke dem, der betræder gangene på Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Så nu er det tid til at gentænke de økonomiske teorier og omskrive lærebøgerne, mener kritikere. Og med økonomien som det vigtigste valgtema er der måske en åbning for netop det.

Kritik udefra

En god portion af skytset kommer fra markerne i Trekroner, hvorfra RUC-professor Jesper Jespersen i årevis har skoset Økonomisk Institut (ØI) – hvor han i øvrigt selv er uddannet – for at lægge »overdrevet vægt på generelle ligevægtsmodeller« i undervisningen i makroøkonomi.

Markedsfundamentalistisk, kalder han instituttet. Andre taler om, at ØI er fanget i et neoklassisk paradigme.

»Med hensyn til at beskrive virkeligheden så har den neoklassiske model vist sig utilstrækkelig. Mange økonomer siger, at vi alle var overraskede over den nuværende krise, men det gælder primært dem, der holder sig til de generelle makroøkonomiske ligevægtsmodeller,« siger Jesper Jespersen.

LÆS MERE: Da dommedagsøkonomen fik ret

Kritik indefra

Internt på Økonomisk Institut (ØI) findes enkelte forskere, der stiller sig meget kritisk over for det fremherskende økonomiske tankesæt.

En af instituttets mest markante professorer, Katarina Juselius, forklarer, at mens neoklassisk teori går ud fra, at vi med de rette forudsætninger objektivt kan forudse økonomisk udvikling, så er virkeligheden derimod karakteriseret ved en fundamental usikkerhed, så disse forudsætninger aldrig opstår.

»Ved at bruge en teori som ensidigt fokuserer på, hvad der sker, når alting er i ligevægt, kan de neoklassiske økonomer vanskeligt forklare, hvad der sker, når økonomien er ustabil og ude af balance – eller hvordan vi undgår, at det sker i fremtiden. Krisen har vist, at vi må stille grundlæggende spørgsmål til vores økonomiske teorier,« mener hun.

Ingen stiller grundlæggende spørgsmål

Bliver de grundlæggende spørgsmål så stillet på ØI? Det går lidt trægt, hvis man skal tro RUC-professor Jesper Jespersen.

Siden han selv blev færdiguddannet fra KU, er fag om økonomisk metode og økonomisk teoris historie, der skulle sætte teorierne i kritisk kontekst, blevet nedtonet, og først for nylig blev et fag om økonomisk metode genindført. Her var Jespersen selv i øvrigt censor i sommer.

»Denne udvikling i studiets indhold er dog begrænset, da det er mit indtryk er, at det nye metodefag ikke for alvor forsøges integreret i resten af undervisningen,« siger han.

Kritik afvises

På ØI afviser studieleder Peter Erling Nielsen, at hans institut skulle være borgerligt snoet.

»Det er noget skrækkeligt sludder. De enkelte medarbejdere på instituttet er dygtige til at analysere et givet problem, og de når frem til forskellige løsninger og modeller,« siger han.

LÆS MERE: Kampen om den økonomiske diskurs

Peter Birch Sørensen, professor og tidligere overvismand, mener heller ikke, at kritikken er rimelig.

»Nu har Jesper Jespersen ikke været tilknyttet instituttet her i mange år, så jeg ved ikke på hvilket grundlag, han baserer sin kritik. Der forskes med mange forskellige metoder, og instituttets forskere har mange forskellige politiske opfattelser,« mener han.

Teori bunder ikke i politisk overbevisning

Egentlig kalder Jesper Jespersen ikke ØI for borgerligt. Han er selv erklæret tilhænger af den engelske økonom John Maynard Keynes’ analysemetode, og forbindes derfor af mange med socialdemokratisme.

»Keynes’ forskning bragte ham til den erkendelse, at et markedsøkonomisk system ikke er selvregulerende og derfor har brug for statslige indgreb. Dette har medført, at man let bliver anset for at være en ’rød’ økonom, når ens forskning leder frem til afdækning af grundlæggende ustabilitet i det makroøkonomiske system,« siger Jesper Jespersen.

»Jeg bruger derfor lang tid på at forklare både studerende og journalister, at jeg hverken er rød eller blå, men det er svært, for det ligger dybt forankret i os, at en bestemt analytisk tilgang svarer til en bestemt politisk overbevisning,« siger han og understreger, at hans kritik udelukkende går på undervisning og forskning i makroøkonomi, som er hans arbejdsområde. Keynes havde i øvrigt et livslangt medlemsskab af det britiske liberale parti.

»Det er næsten uvidenskabeligt«

Flere fremtrædende økonomer har den seneste tid brokket sig over at blive taget som gidsel i den ene eller anden bloks valgkamp med deres analyser. Det kan skyldes, at når man destillerer analyser fra en kompleks videnskab ned i en journalistisk artikel, så går nogle af forskernes nuancer og forbehold uvægerligt tabt.

Og dér bærer journalisterne også et ansvar for at få fremstillet økonomien som en videnskab med flere forskellige analytiske tilgange, mener Jespersen.

»Men det er et endnu større problem, hvis man på selve studiet forsømmer at fortælle de studerende, at det ikke er en eksakt videnskab, de studerer. Det er næsten uvidenskabeligt,« siger han.

Systemet hindrer fri tanke

Ifølge professor Katarina Juselius skyldes ensretningen snarere, at alle universiteter er stærkt påvirkede af den amerikanske måde at gøre tingene på, mener hun.

»De mest prominente økonomiske tidsskrifter er amerikanske, og det er umuligt at få publiceret noget i dem, hvis man er kritisk over for det neoklassiske paradigme. Og på grund af incitamentsstrukturen på de danske universiteter er det meget svært at skaffe sig midler og skabe sig en international karriere uden at blive publiceret i disse tidsskrifter.«

Juselius tilføjer, at set i international kontekst er Danmark, og dermed Økonomisk Institut på KU, et af de bedre steder at arbejde, også for en, der ikke arbejder neoklassisk. Ligesom hendes kolleger også generelt er åbne over for andre tilgange end deres egen, siger hun.

Det går ud over de studerende

Professor Peter Birch Sørensen mener derimod, at det helt bestemt er muligt at skabe sig en international karriere, selv om man er kritiker af neoklassisk teori.

»Tilhængerne af alternativer til mainstreamøkonomi har deres egne tidsskrifter at skrive i. Men hvis man kritiserer, skal man også kunne tilbyde et alternativ, der virker nogenlunde konsistent og gennemtænkt, og som klarer sig bedre i mødet med data,« understreger han.

LÆS MERE: Afskedsinterview med overvismand Peter Birch Sørensen

Det er ikke mindst de studerende, der bliver klemt af det herskende paradigme. Katarina Juselius underviser i et overbygningsfag, hvor de studerende lærer at efterprøve de lærte teorier empirisk, og når de studerende kommer til hendes fag, er de meget entusiastiske, når de påviser empiriske fejl i en økonomisk teorimodel, siger hun.

»Indtil de finder ud af, at de ikke kan få deres undersøgelser publiceret nogen steder. Når man har været på universitetet i tre år, er det meget svært at starte helt forfra, og måske derfor er jeg mere radikal end mine studerende,« griner hun.

Studerende ikke bekymrede

De fleste studerende lader dog til at være mindre bekymrede for at blive indoktrinerede. Morten Nyboe Tabor og Andreas Hetland er ph.d.-studerende, og de mener, at RUC-professor Jesper Jespersen står ret alene med sin kritik.

»Vi har enormt stor frihed til at forske i, hvad vil vi,« siger Morten Nyboe Tabor og fortæller, at begge ph.d.-skribenter arbejder på projekter med teorier om forventningsdannelsen på finansielle markeder under ufuldkommen viden.

Teorier, som ifølge de to gør radikalt op med de dominerende teorier, men som ikke kan klassificeres inden for en bestemt ’skole’.

Studerende forholder sig kritisk

Der foregår masser af forskning på ØI, som ikke tilhører det, Jesper Jespersen kalder for ’markedsfundamentalisme’, og som ikke er baseret på generelle ligevægtsmodeller med rationelle forventninger,« siger Morten Nyboe Tabor.

Andreas Hetland er enig, men anerkender professor Katarina Juselius’ opfattelse af, at efter tre års studier forsøger de fleste studerende, som tager udgangspunkt i en teoretisk model, at genfinde modellens ligninger i det empiriske data – til trods for, at dette ofte viser sig at være vanskeligt.

»Men jeg synes generelt, at mine medstuderende har forholdt sig kritisk til de teorier, de undervises i. Og det er nok de færreste, der bliver overraskede over, at deres empiriske analyse ikke lever fyldestgørende op til teorien.«

Krisen ændrer faget

Hvis man skal tro de to studerende, så sker der allerede nu en bevægelse i den økonomiske forskning. »Som følge af krisen er der en følelse af at alt nu er i spil,« siger Morten Nyboe Tabor.

Og det er professor Peter Birch Sørensen enig i, og han er overbevist om, at krisen vil påvirke sammensætningen af pensum på Økonomi fremover.

»Der sker i disse år en eksplosion af forskningsbidrag udledt af finanskrisen, og man ser allerede mange nye modeller, som i højere grad inddrager den finansielle sektor.«

Incitamentsstrukturen er central

Det afgørende for at sikre en bredere økonomisk debat er imidlertid ifølge professor Katarina Juselius en ændring i den førnævnte incitamentsstruktur, så man får større anerkendelse for at publicere i andre tidsskrifter end de neoklassiske. Og en sådan ændring er først og fremmest politisk.

»Det er jo politikerne, der tager beslutninger om instituttets midler, og derfor også om de økonomiske incitamenter,« siger hun.

»Vi er nødt til at anerkende, at økonomi også er politisk økonomi. Og efter denne krise er det umuligt at tro, at vi kan fortsætte som før.«

ser@adm.ku.dk

Seneste