Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
OPSPARING - Hvis universiteterne har sparet massivt op, må det være fordi, de får rigeligt med offentlige midler, siger uddannelsesministeren. Ikke helt, siger ledelsen på Københavns Universitet - vi er nødt til at polstre pengekassen for at undgå grimme overraskelser, fordi politikerne ikke kan finde ud af at planlægge blot få år ad gangen.
De rige kan også have problemer. Tag nu Københavns Universitet, som har en milliard kroner sparet op. Alene i 2011 var universitetets overskud 335 millioner kroner.
For de ansatte har den store sparegris efter flere år med fyringsrunder på KU længe været en åben provokation.
»Pengene burde ud og arbejde, da vi mangler hænder og dynamik, i stedet for at spares op til fusion og andre formål. Jeg kan næsten ikke se mine kolleger i øjnene,« sagde medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Ingrid Kryhlmand før jul.
De studerende vil også have fat i grisen. I onsdagsudgaven af TV2’s middagsnyheder krævede studenterrådsformand Bjarke Lindemann Jepsen, at KU bruger de mange penge på blandt andet at undervise de studerende nogle flere timer om ugen.
Også politikerne følger vågent med i universiteternes økonomi. Det er nemlig ikke kun Københavns Universitet, der har en svulmende pengesæk. Landets otte universiteter sidder, ifølge en opgørelse fra Information, med over seks milliarder kroner i reserve. Og hvorfor give universiteterne nye midler, hvis de ikke gider bruge dem, de har?
Uddannelsesminister Morten Østergaard har straks grebet anledningen til at neddrosle forventningerne til næste års bevilling: Ifølge Berlingske er han ‘forundret’ over, at universiteterne har så mange penge:
»Meningen med at give så store bevillinger, som vi gør til universiteterne, er jo, at de skal gå til uddannelse og forskning,« siger han til avisen.
Ironisk nok er det Østergaards eget ministerium, der bestilte den revisorrapport, som i 2009 foreslog universiteterne at spare op til fremtiden. Revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers anbefaling til en sund egenkapital lyder på 7,5-15 procent af omsætningen.
LÆS OGSÅ; Større egenkapital nødvendig som buffer
Københavns Universitets opsparing svarer i øjeblikket til 13 procent af den samlede omsætning, og i en pressemeddelelse argumenterer KU-ledelsen for, at de penge hurtigt vil få ben at gå på. Desuden er fremtiden usikker, hvilket uddannelsesministeren selvfølgelig er klar over.
Hvis politikerne kunne tage sig sammen og vedtage nogle bevillinger for universiteterne, der rakte blot et par år frem i stedet for at lade økonomien for landets uddannelsessektor være en årlig overraskelse, ville det være meget lettere at planlægge økonomien – herunder turde bruge løs af kapitalen – påpeger universitetsdirektør på KU Jørgen Honoré.
Men en flerårig politisk aftale for universiteterne er ikke på tapetet.
»Jeg kan godt forstå ønsket om forudsigelige budgetter, men vi har en meget ustabil økonomisk situation, der gør det svært at planlægge over så lang tid. Det handler om, hvordan vi disponerer de penge, vi allerede har,« siger uddannelsesminister Morten Østergaard til Information.
chz@adm.ku.dk