»Vi har brug for akademikere, som kan spille musik«

Musikken – den praktiske udøvelse af musik, dét der laver lyd – er trængt på Københavns Universitet.

Det mener Mads Pagsberg, studielektor i musikledelse med 7-800 arbejdstimer om året på Københavns Universitets Afdeling for Musikvidenskab. Her valgte ledelsen før sommerferien at fyre fire af de studielektorer, som står for musikundervisningen, og et tilsvarende antal accepterede en frivillig aftrædelsesordning.

Men vi har brug for musikuddannede, som også er udøvende musikmennesker, siger Mads Pagsberg.

»Før i tiden var langt de fleste undervisere på Musikvidenskab også praktisk udøvende musikere. En hel del af forskerne underviste også i de praktiske fag. Sådan ser billedet ikke ud i dag,« siger Mads Pagsberg. »Det ville svare til at have en masse videnskabsfolk ansat til at forske i tysk, som ikke dagligt bruger sproget. Det er ikke optimalt.«

Hvis problemet er akademiske færdigheder, så sæt ind dér

»De studerende fra Musikvidenskab er løbende blevet kritiseret for at have for lavt et akademisk niveau,« siger Mads Pagsberg, som understreger, at han ikke selv synes, at de videnskabelige fag skal nedprioriteres.

Synergien imellem de praktiske og de teoretiske fag er det, der skaber dygtige kandidater, men man hjælper bare ikke videnskabeligheden frem ved at skære i de praktiske fag, mener han:

»Hvis der skal være et højere videnskabeligt niveau blandt de studerende, så er det den teoretiske videnskabelige undervisning, vi skal udvikle i stedet for, som det er sket i de sidste ti år, at skære ned på praksisuddannelsen,« siger Mads Pagsberg.

Faktisk er de videnskabelige dele af musikvidenskabsuddannelsen afhængige af, at der er et sundt praksismiljø blandt de studerende, siger han:

»Det er interessen for praktisk musikudøvelse, der trækker de fleste studerende ind på uddannelsen, og igennem deres fordybelse i spændingsfeltet imellem praksis og teori får de interessen for det videnskabelige.«

Gymnasierne lider

Mads Pagsberg er forfatter til to bøger om musikpædagogik, og han har i en årrække undervist musiklærere i folkeskolen og gymnasierne i sit fag. Hans indtryk er, at musikfaget generelt er presset, og at musiklærere i dag har færre praktiske færdigheder end tidligere.

Det er rektor og formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen enig i:

»Musikundervisningen lider først og fremmest i folkeskolen, men også i høj grad på gymnasiet. Det er rigtig ærgerligt, at musikundervisningen forsvandt i 1.g med den nye reform og blev valgfri,« skriver han i en mail til Uniavisen.

Han kunne godt ønske sig kandidater fra universitetet, der mestrede musikken i højere grad.

»Man må sige, at der efterhånden er langt mellem snapsene – kandidater med stærk praktisk faglighed. Kandidater, som selv spiller flere instrumenter; er dygtige kordirigenter eller som kan lede et bigband, finder man sjældent mellem ansøgerne til en stilling med musik,« mener Jens Boe Nielsen.

»Der er derfor stærkt behov for at styrke den praktiske musikudfoldelse på gymnasierne, og derfor stærkt behov for at musikfaget får en stærkere status, såvel som at fagets undervisere har de nødvendige færdigheder.«

Spørger man Mads Pagsberg, er krisen for den praktiske musik et kulturelt problem.

»Det er en gave at musicere sammen. Det er en vigtig del af vores kultur. Mit hjerte banker for, at de elever og studerende, der møder musikken, møder den både som reflekterende modtagere og i praktisk udførelse,« siger Mads Pagsberg.

chz@adm.ku.dk