Vi har ikke råd til kortere kandidatuddannelser

Så er valgkampen skudt i gang, og politikerne er ude med riven efter humanisterne igen. Denne gang vil regeringen halvere de fleste kandidatuddannelser inden for humaniora og samfundsfagene fra to til et år. Samtidig klarer naturvidenskaberne, sundhedsvidenskaberne og de tekniske fag hovedsageligt frisag.

Manøvren afslører endnu en gang politikernes afgrundsdybe uvidenhed og disrespekt for samfundsfagene og (især) humaniora. Tror disse politikere, at det er sværere at uddanne sig i de våde fag end i de tørre? Eller er det, fordi humaniora og samfundsfag skønnes at give dårligere jobmuligheder? Jeg ved det ikke.

Jeg ved blot, at man aldrig kan blive overuddannet – heller ikke set ud fra samfundets perspektiv. Et moderne og komplekst samfund behøver uddannelse, uddannelse og uddannelse. Og det skal ikke kun være inden for de fag, hvis ideer vi lever af, men også inden for de fag, hvis ideer vi lever på.

Livet består jo i andet end blot arbejde, overlevelse og teknologisk velstand; nemlig det, der gør vor overlevelse til et godt liv.

Samfundets mørtel

Ideer vi lever på er titlen på en bog, jeg redigerede med dr.phil. Finn Collin i 2008. I denne beskrev en række forfattere, hvordan samfundet bygger på humanistiske og samfundsmæssige ideer. De ideer, vi lever på, er måske ’uproduktive’: Det er ikke dem, der giver flest sorte tal på bundlinjen. Til gengæld fungerer de som den mørtel, der får hele samfundet til at hænge sammen.

Forskellen mellem natur- og sundhedsvidenskaber på den ene side og humaniora og samfundsvidenskaber på den anden er, at de første fag giver os viden om, hvordan naturen hænger sammen, mens de sidste giver os forståelse af, hvordan vi lever vores liv. Som et alternativ til religion er de med til at give det moderne menneske en tilværelsesforståelse.

Sandt at sige er det de humanistiske fag, der leverer samfundets kulturelle ballast ved at vise, hvordan vores liv er gennemsyret af vores historie, sprog, kunst, litteratur og musik. Det er også humaniora, der kan fortælle os, hvorfor noget regnes for moralsk rigtigt eller forkert.

Humaniora er mere end forskning. Det består også i formidling og fastholdelse af dannelse. Humaniora forholder sig kritisk til det overleverede ved at undervise i ideer og tanker, man ikke nødvendigvis er enig med. Og det er godt for samfundsdiskussionen.

Livet er mere end overlevelse

Samfundsvidenskaberne leverer almindeligvis den viden, som politikerne skal bruge for at træffe rationelle beslutninger. I disse år taler politikerne meget om sammenhængskraft. De taler også om den manglende integration af minoritetsgrupper og om brug af strengere straffe. Men hvem studerer disse forhold? Besynderligt nok er det nogle af de uddannelser, politikere mener kan forkortes.

Samfundsvidenskaberne udmærker sig også ved at levere evidensbaserede resultater, som strider direkte mod folks politiske overbevisninger. De tillader ikke at kendsgerninger sorteres efter, om man bryder sig om dem eller ej. Det er vitalt for den demokratiske samtale. Undersøgelser viser, at politikere (ligesom de fleste mennesker) er tilbøjelige til at ignorere de kendsgerninger, der er dem imod, og tale de kendsgerninger op, der passer med deres politiske ideologier.

Mere end noget andet er det moderne samfund styret af den teknologiske udvikling. Alt fra biler til sociale medier er skabt af teknikere, som i mange tilfælde ikke har været et særligt samfundsansvar bevidst. Hverken de eller andre har helt kunnet overskue konsekvenserne af deres opfindelser. Politikerne har halset bagefter og reguleret lidt hist og her, men hverken forholdt sig systematisk eller kritisk til denne udvikling. Det afgørende var, at teknologisk innovation skabte arbejdspladser. Men hvis den moderne teknologi ikke blindt skal styre samfundsudviklingen fremover, bør den udvikles i samarbejde med humanister og samfundsvidenskabelige kandidater. Livet består jo i andet end blot arbejde, overlevelse og teknologisk velstand; nemlig det, der gør vor overlevelse til et godt liv.

Regeringens udspil om at halvere kandidatuddannelserne kan næppe undgå at ødelægge kvaliteten og forringe kandidaternes muligheder for faglig fordybelse og udvikling.

Kloge hoveder kan ikke manipuleres

Hvis det repræsentative demokrati skal kunne fungere efter sine idealer, kan det kun ske, hvis dets borgere er veluddannede og oplyste om kulturelle og samfundsmæssige forhold. Mere oplysning og kritisk holdning hos befolkningen vil i nogen grad forhindre politikerne i at kunne manipulere med folkestemningen: En kedelig tendens, der breder sig mange steder i den vestlige verden. Se blot på den politiske udvikling i USA og Italien, hvor den generelle uddannelsesgrad er lavere end i Danmark. Er der i virkeligheden en frygt hos visse politikere for en oplyst og kulturelt dannet befolkning, som er sværere at manipulere med?

Desværre har den stærke konkurrence imellem de æterbårne medier medført, at den viden og de kundskaber, der er opsamlet inden for humaniora og samfundsvidenskaberne, i stadig mindre grad formidles ud til den danske befolkning. I egen uvidenhed kan den almindelige borger derfor nemt følge politikerne i deres evindelige humaniora-bashing.

Et år fra eller til

Hvad betyder så et år fra eller til? Ganske meget. Måske er det andet år på kandidaten faktisk det vigtigste i hele uddannelsen. Det ved jeg fra mit mangeårige virke som universitetslærer i filosofi. Jeg har mødt adskillige studerende, der udviklede sig enormt i løbet af specialeskrivningens sidste måneder. Fra at have tvivlet på, om den studerende overhovedet fattede en brik, kunne jeg til sidst konstatere, at det langvarige arbejde alligevel bar frugt.

I takt med at humaniora og samfundsvidenskaberne ændrer karakter og bliver stadig mere tværfaglige, siger det sig selv, at det tager længere tid at samle trådene og opøve den modne og selvstændige tænkning. Når den studerende besidder sådanne kompetencer, vil disse kunne bruges senere hen i livet, på arbejdet og i den demokratiske samtale. Det kan mange af mine kandidater tale med om, nu de har fået arbejde i det private erhvervsliv. Regeringens udspil om at halvere kandidatuddannelserne kan næppe undgå at ødelægge kvaliteten og forringe kandidaternes muligheder for faglig fordybelse og udvikling.

Så kære politikere: Tag ud og lyt til en forelæsning eller to på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter. Det skader ikke at blive klogere. Man kan aldrig blive overuddannet.