Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Vi kan godt brødføde 10 milliarder, men det kræver noget af os alle sammen

I 2050 bliver vi 10 milliarder mennesker på jorden. I dag lykkes vi ikke engang med at brødføde den eksisterende befolkning, men det kan lade sig gøre.

80 procent af verdens afskovning skyldes vores fødevareefterspørgsel. Produktionen og distributionen af vores fødevarer står for tæt på en tredjedel af alle tidens drivhusgasudledninger. Og alligevel er 800 millioner mennesker i dag underernærede.

Global Health Film Days

10 Billion Mouths er en del af Global Health Film Days.

Den vises i Cinemateket den 30. april.

Det er andet år med festivalen, og Uniavisen skrev om det sidste år: »Når du har set den her film, er ingenting helt det samme længere.«

I 2050 bliver vi 10 milliarder mennesker på jorden. Der er ingen videnskabelige rapporter, der sandsynliggør, at 10 milliarder mennesker kan brødfødes på en bæredygtig og holdbar måde, medmindre vi på tværs af landegrænser både forbedrer vores spisevaner og vores teknologiske formåen.

Blandt de mest kødglade

Selv de mest teknologioptimistiske forskere – dem der tror på, at vi de næste 28 år på trods af konsekvenserne af klimaforandringer kan gentage den grønne revolutions produktionsstigninger og endda overgå dem – mener, at vi som minimum er nødt til at reducere vores forbrug af drøvtyggerkød med 30 procent. Og de forskere, der har den største tiltro til, at vi kan gennemføre markante adfærdsændringer, vurderer ikke, at vi kan løse udfordringen, vi står overfor, uden nye teknologier. Heller ikke hvis alle begynder at spise vegansk, og vi halverer vores fødevarespild globalt.

De eneste i verden, der har brug for mere kød, er enten for små til at kunne læse eller taler slet ikke dansk

Katherine Richardson og Jakob Fritzbøger Christensen

Vi tror på, at det kan lade sig gøre at mætte alle munde. Men hvis vi skal brødføde 10 milliarder mennesker bæredygtigt, så er vi nødt til at trække i alle håndtag og både gennemføre ny lovgivning, ændre vores økonomiske system, igangsætte adfærdsændringer og udvikle nye teknologier.

I en dansk kontekst har det flere implikationer. Danskerne er blandt de mest kødspisende mennesker i verden. Vores diæt går ud over vores helbred og miljøet. Derfor nytter det ikke noget, at der bruges midler på at reklamere for kød, og at staten endda medvirker til det gennem promilleafgiftsfondene, som Klimarådet beskrev i december. De eneste i verden, der har brug for mere kød, er enten for små til at kunne læse eller taler slet ikke dansk. Vores politikere må understøtte de nødvendige adfærdsændringer. Ikke bare ved at ændre skiltningen på forskellige fødevarer, men også ved at forhøje prisen på de mest forurenende produkter gennem en ensartet CO2-skat.

KU har stor rolle

Det nytter heller ikke noget, at politikere og erhvervsliv puster os op og retorisk fremstiller os som verdensmestre i fødevareproduktion. Princeton-professor Tim Searchinger viste i en rapport om dansk landbrug sidste år, at nok er vi blandt de bedste til at producere eksempelvis grisekød, men verdensfeltet er ekstremt tæt. Vi ligger på linje med fx Polen, Tyskland og Frankrig, og en af vores centrale komparative fordele er blot, at der er koldt i Danmark, så metan-udledning fra gyllen er lavere her end i det sydligere Europa.

Vi skal ikke hvile på laurbærrene, men investere markant i fremtidens fødevareproduktion. Holland har allerede verdens næststørste indtægt fra salg af fødevarer, men har alligevel så sent som i april annonceret en ny investeringspulje på 60 millioner euro til celle-baseret madproduktion. I Danmark skal vi med på vognen og sætte raketfart under vores udvikling af plantebaserede fødevarer. Her har Københavns Universitet en stor rolle at spille, når nye metoder og teknologier ikke bare skal udvikles, men der også er brug for viden og indsigt i, hvordan de kan integreres og spille sammen som helhed.

Brug flere penge!

Endelig er vi nødt til som forbrugere at lægge spareiveren fra os, når vi er ude og købe ind. På 100 år er vi danskere gået fra at bruge op imod 50 procent af vores disponible indkomst på fødevarer til i dag kun at bruge omkring 10 procent. Vi er blevet vant til, at mad er billigt, men svaret er stort set altid, at prisen bliver betalt et andet sted i fødevaresystemet i form af skovrydning, dårlig dyrevelfærd eller uholdbare arbejdsvilkår.

Vi er blevet vant til, at mad er billigt, men svaret er stort set altid, at prisen bliver betalt et andet sted i fødevaresystemet

Katherine Richardson og Jakob Fritzbøger Christensen

Som kommunikationsdirektør i Danish Crown, Astrid Gade Nielsen, siger det i København Universitets online kursus ’Transformation of the Global Food System’ på Coursera.org: »Spis mindre kød, spis bedre kød.« Den parole kan bruges på tværs af mange af de fødevarer vi køber i dag.

På lørdag den 30. april er der i Cinemateket verdenspremiere på dokumentaren 10 Billion Mouths, som er produceret af GRØN, Fonden for Bæredygtig Udvikling, i samarbejde med Sustainability Science Centre på Københavns Universitet.

Vi hylder alle de entreprenører, politikere, forskere og borgere, der går forrest og allerede i dag viser os, at et andet fødevaresystem er muligt. Det står klart, at der er brug for løsninger, der går på tværs af discipliner og fagområder, og det skal vi på Københavns Universitet indtænke i både vores forskning og uddannelse. Vores håb er, at 10 Billion Mouths kan indgå i konkret undervisning som inspiration. Vi kan godt brødføde 10 milliarder mennesker bæredygtigt, men det kræver noget af os alle sammen!

Annonce

Seneste