Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Vi skal ikke skabe et eliteuniversitet

Åndsfrihed og effektivitet bliver kodeordene for Ralf Hemmingsens virke som rektor. Her løfter han sløret for nogle af tankerne bag den plan han vil præsentere studerende og ansatte for når han tiltræder som ny rektor 1. november

»Vær så god at tage plads.« Professor og overlæge i psykiatri Ralf Hemmingsen har budt inden for på sit kontor på Panuminstituttet til en times konsultation om Københavns Universitets problemer.

Dem har han et indgående kendskab til efter i de seneste fire år at have fungeret som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og været en del af rektors ledelsesteam sammen med de øvrige dekaner.

At det var ham der skulle blive den siddende rektor Linda Nielsens banemand, kom ikke desto mindre som en overraskelse for de fleste.

Forventningen var snarere at han ville lægge billet ind på sin egen dekanstilling – og at Linda Nielsen kun kunne slås af banen af en joker udefra, som på Aarhus Universitet hvor den siddende rektor blev vraget til fordel for den tidligere direktør i Verdensbanken Lauritz B. Holm-Nielsen.

Om ansættelsen af Ralf Hemmingsen som antydet i bestyrelsens pressemeddelelse skal ses som et udtryk for at der nu skal lægges mere vægt på den interne organisation end under Linda Nielsen, vil han ikke kommentere.

Men at der er lagt op til omfattende organisatoriske og strukturelle ændringer fra starten, lægger han ikke skjul på.

»Jeg har fået et voldsomt stort ansvar her og nu ved at en så stor del af universitetets ledelse skal ansættes, udskiftes eller hvad du vil kalde det – i alt fald overgå fra en styreform til en anden.

Det er en meget omfattende personkreds, stillingskreds. Det opfatter jeg som et meget, meget væsentligt ansvar fordi det rækker mange år frem,« siger Ralf Hemmingsen der vil arbejde for at de nye ansatte ledere opnår samme høje grad af legitimitet som tidligere tiders valgte ledere.

Derfor vil han også være meget opmærksom på hvordan ansættelsesudvalgene skal sammensættes og arbejde.

»Det har en høj prioritet,« siger han.
Legitimitet kommer imidlertid ikke af sig selv, men forudsætter at der er en god kommunikation mellem lederen og dem der ledes, mener Hemmingsen.

»Information ind, analyser, prioriter, beslut – den akse mener jeg er meget central, og den skal være så kort som mulig.

Også hvis man får et nej. Så skal det forelægges så hurtigt som muligt på et kvalificeret grundlag. Det kræver meget af lederne at sikre at disse kommunikationsveje ikke sander til og at folk sidder derude med ideer som aldrig bliver hørt,« siger han.

To hovedopgaver
Hvordan Hemmingsen mere nøjagtig vil gribe arbejdet an, vil fremgå af den handleplan for de første tre måneder som han fremlægger når han tiltræder 1. november.

De mere overordnede prioriteringer vil han dog godt løfte sløret for allerede nu.
Grundlæggende er der to hovedopgaver for den nye rektor, mener Hemmingsen.

»Den ene er at sikre grundforskningen og åndsfriheden. Det indebærer at vores forskergrupper er godt organiseret både indbyrdes på universitetet og i forhold til ydre samarbejdspartnere sådan at de står stærkt til at søge midler fra de store eksterne fonde, ikke mindst de store europæiske fonde.«

Den anden hovedopgave handler om forholdet mellem grundforskning og kommercialisering.

»Der er mit synspunkt at vi i massiv grad skal stille os til rådighed for samarbejdet med erhvervslivet, men vi skal sikre os at det ikke sker på grundforskningens bekostning. Det betyder at vi selvfølgelig skal søge de store eksterne midler der er og den industristøtte der kan være, men vi er nødt til at sikre at der også kommer ordinære midler til at dække uddannelsesomkostningerne.«

Det kan lyde som et lidt vidtløftigt program, men problemet er helt konkret, pointerer Hemmingsen.

»Hvordan sikrer vi at uddannelserne kommer i højsædet og at stjerneforskerne også deltager i undervisningen i de brede uddannelser så deres viden smitter effektivt og hurtigt af på de mange? For vi vil ikke skabe et rent eliteuniversitet,« siger KU’s nye rektor.

»En af Danmarks styrker er efter min mening at vi uddanner en stor del af befolkningen til et højt niveau. Det internationale niveau er også meget højt, og derfor er vi nødt til at sikre at uddannelserne for de mange har et internationalt topniveau.

Og det kræver altså nogle infrastrukturpenge som må følge med de store eksterne bevillinger på den ene eller anden måde. Enten ved at staten matcher grundbevillingen til universitetet så vi kan følge med når vi får de store eksterne forskningsbevillinger.

Eller ved at de store eksterne midler belægges med et relativt stort overhead som går til universitetets infrastruktur.«

Industriens rolle
Under de betingelser vil Ralf Hemmingsen gerne være med til at gøre vejen fra forskning til fakura kortere.

Han har ingen berøringsangst overfor erhvervslivet og er ikke bange for at kapitalen får for stor indflydelse på universitetets forskning.

»Det er et spørgsmål om gennemsigtighed og forhandlingskraft at få afklaret om der kan samarbejdes med en virksomhed eller ej. Det afhænger af om de frihedsgrader der er universitetets, kan bevares,« siger Hemmingsen og gør opmærksom på at han selv lige har indgået en aftale som dekan med et medicinalfirma om et industriprofessorat.

Det er en regulær delestilling hvor vedkommende er halv tid i firmaet og halv tid på Panuminstituttet. Den er eksternt finansieret, firmaet betaler det hele.

Hemmingsen mener sådan set at det godt kan være vejen frem at skabe nogle flere af den slags stillinger.

»Der har jo været lidt tendens til at man som ung forsker har skullet vælge mellem enten at være universitetsperson med store frihedsgrader og små ressourcer, eller at blive ansat i industrien for at lave snæver målforskning – og så havde man i langt de fleste tilfælde afskrevet en akademisk karriere da mulighederne for at vende tilbage kun var få.

Men stillinger som industriprofessoratet kan forhåbentligt motivere de unge og åbne vejen for at man faktisk kan bevæge sig frem og tilbage mellem universitet og samfund.

Industrien er meget interesseret. Den lever af de kandidater og forskere vi leverer. Men vi er jo også interesserede i at få et tilbageflow af folk der i en periode har været ude i industrien som selv ønsker sig tilbage til universitetsforskningen. Så den type åbninger tror jeg vi vil se flere af.

Men det giver vel også større risko for Dandysager?

»Det er et spørgsmål om åbenhed og om aftalernes formulering.«

Er det så enkelt?

»Det er ikke enkelt at lave aftalerne, men det er nødvendigt.«

Men det ændrer vel ikke ved princippet om at den der betaler for musikken også bestemmer hvad der skal spilles?

»Det er et spørgsmål om markedsmekanismer. Hvis der er tilstrækkelige fælles interesser til at indgå en handel, så gør man det. Hvis den ene part føler sine interesser trådt for nær, så gør man det ikke.

Selvfølgelig kræver det en skarp analyse på universitetssiden af hvor grænsen går for at man vil sige nej til en donation man kan få udefra. Men den grænse er der, og som rektor vil jeg gerne være sparringspartner for dekaner og andre der i praksis kommer til at trække den.«

Ingen planer om dimensionering
Ralf Hemmingsen kommer fra et område hvor der er politisk pres for at få øget produktionen af kandidater til lægegerningen.

På KUA er det omvendt – her synes regering og industri at der uddannes alt for mange. Hvad har han tænkt sig at gøre ved den problemstilling?

»Jeg har ikke en fast programerklæring om dimensioneringen af studierne. Der foregår forskellige nationale processer på de områder.

Min opgave vil i første omgang være at få et relativt bredt og også relativt hurtigt indtryk af hvilke udfordringer, problemer og løsningsmodeller de forskellige hovedfagområder selv har, herunder humaniora.

Det er klart at der vil være behov for en tæt dialog med humaniora også fra starten. Så først og fremmest må jeg have et overblik over hvad folk ‘inhouse’ selv har af tanker og løsningsmodeller, og så vil jeg hen ad vejen være med til at formidle nogle udviklingsspor,« siger han.

Kan du være med til at få de studerende hurtigere gennem systemet og øge taxameterindtjeningen?

»I første omgang har vi brug for at have et helt sammenligneligt og validt grundlag for at vide hvad vi snakker om når vi taler studiegennemførsel.

Jeg synes det er væsentlig at se på hvilke mekanismer der gør at studiegennemførslen nogle steder er meget lang eller frafaldet meget højt.

Det kan jo have noget at gøre med at den vare vi leverer ikke er tilstrækkelig præcis eller veldoceret. Det kan også være at det er de forkerte studenter; det kan være de er sløve – eller er blevet sløve fordi der ikke er tilstrækkelig motivation i den undervisning de får.

Så jeg er meget forsigtig med generelle statements om at der er store områder hvor tingene gøres forkert. Vi skal først analysere de forskellige områders gennemførsel, frafald, optagelseskriterier og så videre, så vi kan få nogle kvalificerede vurderinger af hvor man skal sætte ind.«

Godt studiemiljø afgørende
Et meget centralt punkt for KUs nye rektor er det almene studiemiljø og den profil universitetet giver studenterne.

»Studenten der kommer ud, skal være fagligt dygtig, beherske fagets videnskabelige grundprincipper, være selvkritisk og kende verden,« siger Ralf Hemmingsen der gerne ser at en endnu større andel end nu har et halvt år af studietiden ved et andet universitet.

»Det giver en fornemmelse af den kultur og de krav der stilles ude omkring,« siger han.

Desuden skal den studerende have nogle personlige spidskompetencer som resultat af sit studium, ligesom man helst skal have oplevet et engageret og godt vejledende miljø på universitetet.

»God vejledning af de studerende er også at stille krav til dem. Mange gange kommer de rigtig gode resultater når man tilskynder folk til at gøre noget de måske ikke helt tror de kan.

Det kræver selvfølgelig et nærværende studiemiljø hvor underviserne er til stede og indgår i et miljø med deres studerende,« siger Ralf Hemmingsen der gerne vil kopiere mentorordningen på Danmarks Tekniske Universitet hvor hver student har en navngiven lærer som reference.

»Vi må væk fra den ringeagt der måske også samfundsmæssigt har været af underviserens rolle,« siger Hemmingsen og erklærer sig åben for at indføre incitamenter der gør det mere attraktivt at undervise.

»Jeg har også sagt ved forskellige lejligheder at jeg gerne ser etableret et forum hvor der er en mere gensidig forpligtende og fast kontakt mellem de studerende og rektorniveauet.

Og det har jeg sådan set også tænkt mig at lave, men det kræver selvfølgelig en dialog med studenterne om hvad form det skal have,« siger Ralf Hemmingsen.

Hvad tænker du mere konkret på?

»Her på Sund har vi lavet noget der hedder SundRådet hvor de studerende fra alle vores uddannelser har lavet et organisatorisk forum der har indgået en skriftlig aftale med dekanatet om at drøfte forskellige temaer efter en særlig forretningsorden.

Det har skabt en tættere og mere fokuseret relation end hvis det sker ad hoc eller i bredere fora hvor der er mange andre interessenter involveret.
Jeg mener faktisk der er behov for det.«

Så du lægger op til en institutionalisering af samarbejdet mellem FSR og rektoratet?

»Sådan kan du godt udtrykke det. Jeg synes at flere af de ting de studerende kommer med, kan bygges ind,« siger Hemmingsen og henviser til kritik af studiemiljø, behov for studiepladser uden for ‘office hours’, steder at være ud over fredagsbaren, og så videre.

Hemmingsens hemmelige styrke
Hvilke styrker og svagheder Hemmingsen har som person, er han ikke meget for at komme ind på.

»Jeg synes ikke jeg er den rette til at bedømme mig selv på forskellige dimensioner. Det må andre tage stilling til,« siger han.

Et enkelt træk kan der måske lokkes frem.

»Om jeg er god til det, vil jeg ikke kommentere, men jeg kan godt lide at arbejde med formidling, sammenkobling, modulation af mennesker og professionelle der har forskellige faglige udgangspunkter.

Det kan være folk fra det social- og samfundsvidenskabelige område eller fra retspsykiatrien som jeg som læge har haft en vis føling med.

Jeg kender altså lidt til arbejdsvilkårene og tankegangen i andre fagmiljøer, udover mit eget medicinske hvor psykiatrien ligger som et område der rækker ud til det humanistiske område samtidig med at det på andre områder er hardcore biomedicin.

Jeg er glad for den rolle som modulator, og nogle gange forestiller jeg mig at den glæde godt kan være med til at give mig en bedre fornemmelse for hvordan relationer kan udvikle sig, især på sådan et stort, bredt universitet som dette.«

Seneste