Siden dagene mellem jul og nytår har vi på Uniavisen haft en historie på tegnebrættet, der i daglig tale er blevet omtalt som »hvepseboet« på redaktionen. Den 26. december udgav vi nemlig en artikel på Facebook med titlen Den her teolog har givet 100.000 truede bier husly på universitetet, og så fik vi – med rette – skældud. De kritiske læsere var ikke gået helt på juleferie, og de kunne fortælle, at honningbien, som der var tale om i artiklen, ikke er truet. Det er den ikke. Lad os endelig slå det fast.

Flere læsere skrev også i kommentarsporet, at honningbierne faktisk truer de vilde bier.

»Næ, vi risikerer at miste de vilde bier, bl.a. fordi vi holder landbrugsbier,« skrev en, mens en anden skrev: »Honningbier har intet med biodiversitet at gøre. Fokusér på de ca. 290 vilde biarter, der findes i DK, for det er DEM, der har det svært bl.a. på grund af honningbier og det, der følger med dem. Honningbier et husdyr.«

Andre læsere ærgrede sig over, at Uniavisen spredte misinformation, »fake news«, var der en, der skrev. Det gjorde nas.

Vi følte, at nu måtte vi sprede information uden mis foran. Hvordan hang det egentlig sammen med de bier? Truer honningbier vilde bier? Og i så fald: Truer universitetets bier, altså dem vi ved en fejl kaldte truede, de i virkeligheden truede bier? Historien kom på tegnebrættet, altså den, vi kaldte »hvepseboet«.

1 • Honningbien er en vild bi

Engang var der vilde honningbier i Danmark, men i dag er honningbien et tamt dyr, som vi holder for at producere honning. Den ligner ikke den oprindelige vilde art, siger Carsten Rahbek, der er professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet:

»Den tamme honningbi er jo genetisk avlet på, og det er en blanding af alle mulige ikke-danske arter.«

Der er kendskab til 292 vilde arter af bier i Danmark. Nogle er bittesmå, andre er store, pelsede humlebier, og mange af dem er enlige bier, som ikke samler sig i kolonier, men hvor hunnerne bygger hver sin rede – mens andre igen snylter på andre arters reder.

De vilde bier er vidt forskellige. Derfor klarer de sig også vidt forskelligt i naturen, og der kan være så langt imellem individer fra hver art, at det kan være svært at holde tal på, hvor mange der er i Danmark.

Da Den Danske Rødliste over truede arter blev opdateret den i januar, blev alle biarter i Danmark for første gang vurderet: 19 arter er regionalt uddøde, 17 arter tilhører kategorien truet, og 18 arter kategorien kritisk truet. Det står heller ikke godt til med de 21 arter, som tilhører kategorien sårbare. 137 arter er i kategorien »livskraftige«. For seks biarter var der ikke data nok til at vurdere deres status.

2 • Honningbier kan redde den vilde natur

Det er ikke kun visse arter af bier, der er trængt i naturen. Vi befinder os i en global biodiversitetskrise, hvor op mod én million plante- og dyrearter er truet af udryddelse verden over. Det blev senest slået fast i maj i en stor rapport fra FN-organet IPBES.

Når plantearter er ved at forsvinde, kunne man hurtigt få den tanke, at vi må sende flere bier, eller andre bestøvere som hvepse, svirrefluer, humlefluer eller dag- og natsommerfugle, ud i naturen, for hvis der er flere bestøvere, spreder planterne sig. Eller hvad?

Så let er det ikke, siger Beate Strandberg, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Man har fået den geniale idé, at fordi naturen er trængt, så må man sætte en masse produktionsbier ud i de få naturområder, der er tilbage. Det er der, det bliver totalt goddag mand økseskaft.

Carsten Rahbek, biodiversitetsforsker ved Københavns Universitet

»En misforståelse i den her debat er, at honningbier er nødvendige for bevarelsen af vores biodiversitet. Det er jeg ikke enig i. Vi har ikke nogen videnskabelig dokumentation for, at vores vilde planter mangler bestøvning,« siger hun.

Hvis man satte flere honningbier ud i naturområder, så ville flere planter blive bestøvede og få flere frø. Men mange af frøene ville slet ikke spire og gro, siger Hans Henrik Bruun, der er lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, for vi mangler vild natur i Danmark, som planterne kan gro i.

»Vi har sjældne planter på Rødlisten, som er udryddelsestruede. Men det er ikke, fordi de ikke får bestøvet deres frøanlæg. Det er, fordi deres levesteder bliver ødelagt. Så jeg kan ikke pege på en eneste vild art, som er truet, fordi der er for få bestøvere.«

Honningbien spiller en vigtig rolle i bestøvningen af frugttræer, jordbær og raps, men Carsten Rahbek er imod at sætte honningbier ud i vilde naturområder.

»Man har fået den geniale idé, at fordi naturen er trængt, så må man sætte en masse produktionsbier ud i de få naturområder, der er tilbage. Det er der, det bliver totalt goddag mand økseskaft. Lige nu er vi i gang med at flytte den økologiske højkvalitetshonningproduktion ud i vores naturområder, og så har man fundet på den her retorik: Vi hjælper naturen. Nej, vi ødelægger den.«

3 • Honningbier og vilde bier lever fint side om side

Der er flere faktorer, som presser de vilde bier. Insektgifte og pesticider i landbruget kan skade dem, nogle undersøgelser peger på, at sygdomme fra tamme honningbier kan smitte de vilde bier, og den altoverskyggende grund til, at nogle vilde arter er truede, er mangel på levesteder og den rigtige føde.

»Som jeg plejer at sige: De er truet af mangel på plads, mangel på plads og mangel på plads,« siger Carsten Rahbek.

Et stort antal honningbier i naturen er også en trussel.

»Honningbier kan være så talrige, at de står for langt størstedelen af bestøvningen i et område. Dermed mangler de andre insekter mad. Den konkurrenceeffekt er påvist i flere internationale undersøgelser,« siger Beate Strandberg.

Hun, Hans Henrik Bruun og Carsten Rahbek peger alle på, at flere internationale undersøgelser har dokumenteret en konkurrenceeffekt, og at den kan have negative konsekvenser for vilde bier. I 2017 gennemgik en metaundersøgelse 146 forskellige undersøgelser af, hvordan honningbier påvirker vilde bier. I en overvægt af undersøgelserne blev der fundet negativ konkurrenceeffekt.

Der bor bier fire steder på Københavns Universitet. På Nørre Campus har Røde Kors en bigård ved Niels Bohr Institutet i samarbejde med det socioøkonomiske projekt ByBi, hvor flygtninge kommer og passer bierne. På City Campus drives en bigård i Botanisk Have i ByBi-regi. På Frederiksberg Campus ligger Københavns Amts Biavlerforenings skolebigård, hvor nye biavlere bliver udlært. Og så er der Søndre Campus, hvor der senest er skudt to bistader op, støttet af Københavns Universitets Almene Fond.

Tovholder på projektet på Søndre Campus hedder Gitte Buch-Hansen. Hun er teolog og lektor, og inden hun satte de to bistader op, overvejede hun nøje sammen med sine samarbejdspartnere, hvor mange bistader der kunne forsvares for ikke at skabe konkurrence til de vilde bier på Amager Fælled, siger hun.

»Jeg talte med Københavns Amts Biavlerforening, og vi fandt frem til, at to stader var forsvarligt. Vi fik udsolgt af honningen meget hurtigt, og så sagde folk: ’Vi må have flere stader!’ Men det har vi sagt nej til.«

Hun siger, at en del af formålet med at drive bier på Søndre Campus er at sætte fokus på menneskets forhold til naturen, ikke mindst i byerne, hvor den ikke får ret meget plads:

»Vi har indrettet vores byer, så vi ikke tager hensyn til, at der er andre levende væsener end os, både planter og dyr. Vi ville skabe en bevidsthed om, at vi mennesker er en del af en større økologisk sammenhæng. Og folk, der er involveret i det her, bliver hyperopmærksomme på deres omgivelser. Pludselig lægger man mærke til alle insekterne omkring sig.«

Ikke alle vil have bier

Lektor Hans Henrik Bruun siger, at da der på et tidspunkt var snak om, at alle Københavns Universitets campusser skulle have bistader, så modsatte han sig, at de skulle sættes op på Biologisk Institut, hvor han har kontor.

»Vi har lavet nogle habitatbede med vilde danske planter, og der har studerende undersøgt, hvilke arter af vilde bier og svirrefluer som blev begunstigede af, at vi lige pludselig havde et stort udbud af blomster fra forår til efterår. Og det var forbløffende mange – det var cirka 40 arter af vilde bier, vi fandt halvandet år efter.«

Hvis en hel familie af honningbier flyttede ind i nærheden, ville det forstyrre eksperimentet, siger han.

»Vi kunne jo ikke lave en opfølgning om nogle år og evaluere effekten, hvis der lige pludselig var sat bistader op i mellemtiden.«

Er der en fare for, at bierne rundt om på Københavns Universitet er til fare for vilde bier?

»Ja. De flyver over på Amager Fælled, og de giver færre levemuligheder for vilde bier i byen. Og der lever vilde bier i byen, det viste vores bede på Vild Campus.«

Hans Henrik Bruun mener, at vi i det hele taget skal være forsigtige med at introducere alt for mange honningbier i byerne.

»Lidt overraskende viser flere undersøgelser, at der faktisk er en del vilde bier inde i byområderne – mange flere end ude i landbrugsområderne. Det vil sige, at det ikke er helt ligegyldigt, hvad vi gør inde i byerne.«

Men er det så helt galt, at Københavns Universitet har bier? Nej, mener Hans Henrik Bruun.

»Der er forskellige hensyn, der strider mod hinanden, og det er der ikke noget mystisk i,« siger han og henviser til samarbejdet med Røde Kors, hvor flygtninge passer bier.

»På Frederiksberg Campus har der været holdt bier i hvad … 200 år, fordi det er den gamle Landbohøjskole, og de forsker i honningproduktion. Det giver mening, at man holder heste, køer og bier på Frederiksberg Campus.«

Gitte Buch-Hansen, der er tovholder på biprojektet på Søndre Campus, siger, at bierne skaber opmærksomhed om naturen, som vi er kommet langt fra i byerne – har hun en pointe?

»Det kan jeg ikke svare ja eller nej til. Ved at røgte honningbier kommer man i kontakt med levende organismer, ligesom når man sår karse på vat i børnehaven. Det kan også sidestilles med at holde høns i haven; man kommer i kontakt med liv, men man redder ikke verdens truede fuglearter. Man opnår ikke forståelse for biodiversitet og vild natur af at holde honningbier.«

Topfoto: iStock