Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
To studerende blev opfordret til at skrive deres bachelorafhandling om til en videnskabelig artikel. De greb chancen, fik udgivet den og fik tilbud om radiointerview og populærvidenskabelige artikler. Få de studerendes og vejlederens bedste råd og giv din egen afhandling forlænget liv.
Du har begravet næsen i bøger og rapporter i månedsvis. Du har skrevet en sidevender af en afhandling, klaret forsvaret … og hvad så nu?
Projektet lægges på hylden, og afhandlingen havner i en kasse i kælderrummet. De eneste, der fik den at læse, var en censor, en vejleder og – hvis du er heldig – en stolt mor.
Lyder det bekendt? Vi håber, vores historie vil inspirere dig til at støve afhandlingen af og dele ud af din viden.
Da vi skrev bachelor i foråret 2021, fandt vi, at mænd med depression har større risiko for at udvikle demens senere i livet: Et fund, der var alt for vigtigt til at blive parkeret ved bachelorforsvaret.
Vores vejleder opfordrede os allerede tidligt i forløbet til at skrive vores afhandling om til en forskningsartikel. Og som sagt så gjort. Med hendes hjælp tog vi hul på artiklen. Vi skrev nogle uger over sommeren og afsatte et par timer hver uge i løbet af efterårssemestret.
Vi var stolte, men også ved at skide i bukserne.
Den sidste del af etapen satte virkelig vores tålmodighed på prøve. Der var lange ventetider, hver gang artiklen røg frem og tilbage med rettelser og kommentarer fra Terese, vores andre medforfattere og senere også vores fagfællebedømmere.
Det var dog al ventetiden værd, da artiklen endelig blev optaget og udgivet. Men vi syntes stadig ikke, vi var helt i mål – vi ville have vores resultater bredere ud.
Kort tid efter tikkede en mail ind fra det lægefaglige mediehus Best Practice Nordic. Emma fik ikke engang sagt hej, da hun ringede til Mathilde for at fortælle den gode nyhed: De ville udgive en artikel om vores fund.
Fuld af inspiration til at dele vores opdagelser ydereligere, spurgte vi onlinemediet Videnskab.dk, om de også ville skrive historien. Vi vidste, at der er få kvindelige forskere, der stiller op i medierne, og det ville vi gerne være med til at ændre på. De takkede ja.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Artiklen havde kun været oppe på mediets hjemmeside i et par timer, da telefonen brummede. Det var radiokanalen Den Uafhængige, der inviterede os i morgenradioen for at fortælle om vores forskning.
Vi var stolte, men også ved at skide i bukserne. Terese tilbød at tage interviewet for os, men opfordrede os til at stille op selv. Mathilde sprang ud i det, og selv om det var nervepirrende, var det en god oplevelse.
Nu havde vores bachelorprojekt for alvor fået sit eget liv, og vores fund blev delt vidt og bredt på alt lige fra sociale medier til patientforeningers medlemsblade.
Det lyder måske som en solskinshistorie, men vi tror, det er en reel mulighed for, at alle, der vil og er villige til at yde en ekstra arbejdsindsats, kan gøre det samme.
Hvis vores historie har givet dig blod på tanden, så skriv dig de her seks tips bag øret:
Fra de studerende
Fra vejlederen
Du kommer ikke i mål med forskningsartiklen uden hjælp fra din vejleder. Her er seks tips til din vejleder, du kan tage med, næste gang I mødes:
Fra de studerende
Fra vejlederen
Vi ved godt, du er presset. Måske er du allerede i fuld gang med kandidaten, din ph.d. eller dit første fuldtidsjob. Du jonglerer måske rundt med et studiejob eller to, med frivilligt arbejde og vil samtidig gerne have et liv uden for studiet. Det er fristende at lægge bacheloren på hylden og spare på kræfterne.
Selv om det har været hårdt, er vi pavestolte og hamrende glade for, hvor langt vores forskning er nået ud. Det var det hele værd, da vi faldt over vores forskning i Psykiatrifondens medlemsblad.
For det andet har forløbet været et enestående kursus i faglig formidling – på skrift såvel som i radioen og til fagfæller såvel som den brede befolkning. Gode formidlingsevner er en enorm styrke både for forskere og forskerspirer.
For det tredje gav forløbet os en mulighed for at arbejde videre og gå i dybden med et emne, vi synes er vigtigt og interessant. Hvorfor lægge et godt projekt fra sig, når man knapt nok er kommet i gang?
Så hermed en opfordring til alle studerende med guld i kælderrummene: Hvis din uddannelse giver mulighed for noget lignende, så spring ud i det og del dine guldkorn, selv om det er nyt og skræmmende. Du vil ikke fortryde det.