Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
DEBATMØDE - Jesper Langballe fik de største bifald og Sune Auken var i sit krukkede hjørne, da kollegiet Regensen inviterede til et stuvende fuldt debatarrangement om universitetet som pølsefabrik eller eliteskole.
Det er en råkold tirsdag aften i november, klokken nærmer sig halv otte og det myldrer fortsat ind med studerende og det, som ordstyrer DR’s Adam Holm kalder den lidt ældre blomst af Danmarks ungdom.
Formålet med aftenens debatarrangement er at komme ud over den sædvanlige talkrig og ind under huden på universiteterne. Til det formål er der inviteret et panel af »afgørende beslutningstagere og førende meningsdannere,« som aftenens arrangører, Kristoffer Albris og Jeppe Langkjær, kalder det.
Panelet består af universitetsrektor Ralf Hemmingsen (KU), universitetslektor og ivrig debattør Sune Auken (KU), direktør for Danmarks Erhvervsakademi (DEA) Stine Vrang Elias samt folketingspolitikere og forskningsordførere Marianne Jelved (R) og Jesper Langballe (DF).
Debatten var designet efter den klassiske oplæg og debat-model, der betød, at hver paneldeltager fik mulighed for at kommentere på oplægget ’Pølsefabrikker eller eliteskoler’, hvorefter der blev åbnet for spørgsmål og kommentarer fra salen.
Pointerne fra debatten kan meget vel opsummeres i de mange punchlines, som debattørerne spredte omkring sig.
Jesper Langballe var aftenens suveræne topscorer med udbrud som »Taxametersystemet er noget fanden har skabt«, » Man må ikke blive så forelsket i nytteværdien af universitetsuddannelse« og »Et studium er noget i sig selv. Det er en rejse, der skal fortsætte hele livet«.
Han fik dog kamp til stregen af Marianne Jelved, der brillerede med bidrag som »Det er nemmere hvis vi får en anden regering«, »Kvalitet og tiltro til universiteterne er vejen frem« og tilhørerfavoritten, »Nu synes jeg, du er krukket Sune (Auken, red.)«.
Fra de lidt mindre øvede udi at tale til et samrådsreferat, var der også flere guldkorn.
Man kan i flæng nævne Ralf Hemmingsens universitetsideal: »Det er en tofrontskrig« (forskning og uddannelse, red.) samt Stine Vrang Elias’ kommentar om, hvorfor social arv er vigtig at være opmærksom på, når der på nogle studier ikke er nogen undervisning:
»Hvis du propper de dygtigste studerende ind i et sort hul, så er de stadig de dygtige, når de kommer ud igen – de skal nok klare sig«. Det var i øvrigt også Elias, der kom med det catchy »Viden er det nye bacon«. Apropos pølsefabrik.
Sune Auken afsluttede oplægsrækken og udmærkede sig primært med at være deprimeret og mangle toner til printeren.
Jeres udsendte måtte dog undervejs i løbet af aftenen erkende, at der ikke var så meget nyt under universitetssolen.
Det var mange af de samme argumenter, der ofte præger universitetsdebatten, der kom på banen med temaer som ‘elite vs. masse,’ ‘hastighed’ og sprogene på humaniora fik også en tur mere.
Derfor besluttede jeg mig for, at sætte de studerende til arrangementet stævne og høre, hvad de ville have indledt arrangementet med, hvis det var dem, der sad i panelet. Det viste sig at være en udfordring. De så i hvert fald lidt ubekvemme ud.
Det lykkedes dog at få nogle bud:
»Jeg synes, at markedsgørelsen af universiteterne er et stort problem. Det er en stor udfordring at finde ud af, hvilke konsekvenser det har for universiteterne, når man lader det frie marked råde«.
– Kirsten, historiestuderende, KU
»Jeg synes, debattørerne mangler at erkende, at hvis alle deres visioner skal blive til virkelighed, så kræver det et godt hold. Det bedste hold. Det er det vigtigste, uanset om du skal have et fodboldhold eller skal skabe den bedste forskning. Og her har universiteterne et problem. Den nuværende situation er uholdbar. Det koster at belønne de dygtigste, og det virker ikke som om, universiteterne er i stand til det i dag.«
– Jonas, ph.d. studerende, datalogi på KU
»Puh, det er svært! Men jeg synes der er mange udfordringer. For det første handler det om at erkende, at det hele i bund og grund handler om økonomi. Derfor er finansieringen vigtigere end ideologiske bud på, hvordan universiteterne skal organiseres.
Jeg mener, at der skal flere midler til. For eksempel så forskerne kan bruge deres tid på noget andet end at skulle sidde og lave en masse ansøgninger. Det ville give mere tid til feedback og en personlig kontakt som ikke findes i dag.«
– Martin, studerende, virksomhedsstudier og kommunikation, RUC
»Jeg synes, at universiteterne gerne skulle have det højeste vidensniveau, og det stiller nogle andre krav til rammerne og finansieringen på universiteterne, når man skal finde balancen mellem at have mange studerende og sikre det højest mulige faglige niveau.
Jeg mener egentlig, at universitetet er elite – det er dog ikke det samme som at vi skal være en eliteskole. Der må aldrig komme et a- og et b-hold. Man skal derimod sikre finansieringen af universiteterne, så vi ikke ender i en situation, hvor det aldrig bliver en elite for nogen overhovedet«.
– Emilie, studerende, psykologi, KU
uni-avis@adm.ku.dk