Videnskabet: Du skriver ikke akademisk nok

Overskriften ‘Du skriver ikke akademisk nok’ er et citat fra en vejleders feedback på en studerendes opgave.

Den illustrerer hvad vi typisk ser i mange af de henvendelser vi får på Akademisk Skrivecenter, nemlig at de studerende har fået at vide af deres vejleder at der er noget galt med deres sprog.

De har tillige fået at vide at det vil trække karakteren for opgaven ned.
Her er et andet eksempel om samme emne fra en henvendelse til Akademisk Skrivecenter fra en studerende:

»Vejleder gav karakteren 8 idet hun mente at sproglig uklarhed trak opgaven ned. Jeg var ikke tilfreds med karakteren, men har valgt ikke at klage over den.

Jeg er meget interesseret i at høre hvad du mener om sproget i opgaven da min vejleder ikke kunne konkretisere kritikken nærmere.«

Som studerende bliver man altså bedømt på sit sprog. I eksamensbekendtgørelsen lyder det at de studerendes ‘stave- og formuleringsevne’ skal indgå i bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt (Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser, 2004).

Problemet er blot at mange studerende ikke ved hvad der skal til for at skrive godt i universitetsopgaver og at mange vejledere kan have svært ved hjælpe dem med det. Her er et eksempel:

»Jeg var til vejledning i går hvor min vejleder sagde at jeg havde et skriveproblem, at jeg var alt for upræcis. Jeg kunne selv se det når det gjaldt enkelte ord, men jeg havde svært ved at forstå hans nedslag i mine sætninger (…) han havde selv svært ved at forklare mig det da han ikke var sprogunderviser. Jeg har nu prøvet jeres sprogtest og havde nogle fejl. Mit nummer er (…).

Hvad kan jeg gøre? Jeg mener det er et ret stort problem hvis jeg som han siger, ikke er i stand til at formidle (…).«

Vilkårlighed i bedømmelsen
At mange vejledere har svært ved at konkretisere hvad der er godt sprog, og hvad der er mindre godt sprog i universitetsopgaver, medfører en vis vilkårlighed når det drejer som om i hvilket omfang det sproglige spiller ind i bedømmelsen af opgaver.

På Akademisk Skrivecenter ser vi adskillige opgaver – både i vores vejledning og på vores kurser og på Akademisk Opgavebank – som har fået gode karakterer selv om sproget er mere eller mindre problematisk.

Her et eksempel fra en opgave som har fået en tocifret karakter:

»Dernæst vil jeg forsøge at skabe en platform hvorfra denne udvikling kan vurderes kritisk og andre aspekter og konsekvenser kan trækkes frem, end lige dem som oplysningens mænd selv var opmærksomme på v.h.a. Foucault og Bauman.«

En opgave kan rent indholdsmæssigt have så store kvaliteter at det opvejer eventuelle sproglige problemer hvilket kan forklare nogle af de tilfælde hvor en opgave har fået en høj karakter til trods fr problemer med det sproglige.

Men selv om det faglige indhold skal vægtes tungest i bedømmelsen, skal det sproglige som tidligere nævnt også indgå. Og her er hvad jeg ser af sproglige problemer i eksemplet ovenfor: Upræcise sproghandlinger: ‘forsøge at skabe’. Upræcise udtryk og kildehenvisninger: ‘andre aspekter og konsekvenser’, ‘oplysningens mænd’, ‘Foucault og Bauman’.

Uklar sætningskonstruktion: formuleringen ‘v.h.a. Foucault og Bauman’ er placeret for langt væk fra det den indholdsmæssigt knytter sig til, nemlig at Foucault og Bauman skal bruges til at vurdere en udvikling kritisk.

Fejlagtig retskrivning: eksemplet indeholder flere kommafejl og en forkortelsesfejl (‘v.h.a.’ i stedet for det korrekte vha.).

Som det fremgår, rummer eksemplet både større og mindre sproglige mangler i forhold til normerne for godt akademisk sprog. Hvilke fejl og hvor meget de skal trække ned i en karakterfastsættelse, vil jeg komme med et bud på sidst i artiklen.

Nogle fejl er grovere end andre
Her følger et eksempel fra et speciale som også har fået en tocifret karakter. Sproget i eksemplet er ikke entydig godt, men den høje karakter tyder på at ikke alle sprogfejl vurderes lige hårdt i en bedømmelsessituation:

»Udgangspunktet for disse overvejelser er at jeg finder at der – taget i betragtning at koncept er en term der bliver brugt i flæng inden for det dramaturgiske virkefelt – er behov for nogle refleksioner hvori der forsøges opstillet en definition af termen i forhold til et konkret teater, i forhold til konkrete forestillinger som termen søges anvendt på.«

I eksemplet lever sproget op til flere af kravene til det videnskabelige sprog. Opgaveskriveren viser at han/hun vil anvende de videnskabelige fremstillingsformer (definere, analysere og anvende), og desuden bruger opgaveskriveren sin fagterminologi. Til gengæld er sproget noget uklart.

Sætningskonstruktionen er meget lang og tung, og brugen af aktiv henholdsvis passiv er desuden uhensigtsmæssig (i eksemplet bruger opgaveskriveren passivformerne ‘forsøges opstillet’ og ‘søges anvendt’ selv om det er opgaveskriverne der er den der forsøger og søger).

På Akademisk Skrivecenter råder vi de studerende til at bruge ‘jeg’ og den aktive form af verberne når de skriver om det de vil gøre i deres opgave/speciale.

Når man tager specialets karakter i betragtning (11), kunne noget tyde på at problemerne inden for kategorien klart sprog bliver opvejet af kvaliteterne inden for kategorien videnskabeligt sprog.

Når det videnskabelige sprog vejer tungere i bedømmelsen, hænger det sammen med at problemer med det videnskabelige sprog afslører grundlæggende mangler i genrebeherskelsen, nemlig problemer med det at kunne skrive en undersøgende tekst.

Problemer med at skrive klart derimod indikerer ikke nødvendigvis at opgaveskriveren ikke behersker at skrive genreadækvat.

Også inden for de enkelte kategorier kan man hierarkisere med hvilken vægt de enkelte elementer indgår i bedømmelsen. Problemer med stavningen vejer tungere i en bedømmelse end problemer med tegnsætningen inden for kategorien korrekt sprog.

Og ligeledes tæller eksempelvis fejlagtig sammenskrivning af småord (fx ‘overfor’ i stedet for ‘over for’) mindre end manglende sammenskrivning af sammensætninger (fx ‘tekst analyse’ i stedet for ‘tekstanalyse’).

Inden for kategorien klart sprog er det vigtigere at have en klar og korrekt sammenhæng mellem sine sætninger end at have en hensigtsmæssig brug af aktiv og passiv.

Man kan læse mere om hvordan man kan bedømme det sproglige i universitetsopgaver i Signe Skov: Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver? I: Universitetspædagogisk Tidsskrift, nr. 1. Syddansk Universitetsforlag, marts 2006.

Kend kriterierne
Kend din læsers kriterier for hvad der er godt sprog i universitetsopgaver. Sådan plejer vi at sige til de studerende på vores kurser og i vores vejledning.

Men hvis ikke ens vejleder har nogle konkrete eller ekspliciterede kriterier, kan man tage udgangspunkt i de kriterier denne artikel opstiller. Således har man et grundlag at arbejde ud fra (eller med større eller mindre succes at bryde med).

Kend dine egne svagheder. Et godt råd er også at bruge skemaet som en analysemodel som man selv – eller ens vejleder eller skrivegruppe – kan lægge ned over sin tekst med henblik på at afklare og konkretisere hvor problemerne ligger.

På Akademisk Skrivecenters hjemmeside på www.akademiskskrivecenter.hum.ku.dk kan man downloade et mere forklaret og eksemplificeret skema med de forskellige fejltyper. Man kan også afprøve Akademisk Skrivecenters sprogtest for at få en fornemmelse af hvor ens svage sider er, og hvad man kan gøre ved det (se boks).

Som jeg skrev i indledningen, hersker der en vis vilkårlighed i bedømmelsen af det sproglige i universitetsopgaver. Det er uholdbart fordi det er medvirkende til at studerende bliver usikre på i hvilken udstrækning det betyder noget at kunne formidle godt og klart på skrift i en tid hvor formidlingskompetencer er højt på dagsordnen.

En måde at komme lidt af denne vilkårlighed til livs er ved at de enkelte studieordninger – som rent faktisk skal fastsætte reglerne for hvordan de studerendes stave- og formuleringsevner skal indgå i bedømmelsen af de afsluttende opgaver – bliver langt mere konkrete og eksplicitte om kravene til det sproglige.

Det ville give såvel studerende som vejledere og censorer et langt bedre udgangspunkt for arbejdet med, vejledningen i og bedømmelsen af det sproglige i universitetsopgaver.

Signe Skov er skrivekonsulent ved
Akademisk Skrivecenter på Humaniora.